Literatur.
Lou Andreas Salome: Henrik Ibsens Kvindeskikkelser ved Hulda Garborg. (Alb. Cammermeyer).
Elisabeth. Healy: Opdragelsessystemet i Sverrig, Norge og Danmark.
Vi smaa Nationer er saa lidt vante til at blive lagt Mærke til, saa bare der i et eller andet udenlandsk Dagblad staar en lille Notits om os, føler vi os ganske stolte, selv om den slet ikke roser os. Hvilke Følelser maa da ikke betage os, naar man skriver hele Bøger om os!
Det har man jo begyndt paa i den sidste Tid. Det er ikke blot Mænd, der gør det, ogsaa Kvinder besøger os og fortæller om os - og hvorfor skulde de ikke gøre det? Hører ikke Iagttagelsesevnen og den sympathetiske Forstaaelse til Kvindens bekendteste Evner - vide Madame Staël og hendes Bog om lAllemagne! To saadanne Bøger, Bøger om nordiske Forhold af fremmede Kvinder, skal jeg i Dag præsentere for Læserne af "Kvinden og Samfundet".
Lou Andreas-Salomé: Henrik Ibsens Kvindeskikkelser. Oversat af Hulda Garborg; med et Forord af Arne Garborg.
En Bog om Kvinder, skrevet af en Kvinde og oversat af en Kvinde - er det ikke næsten for meget, naar det skal bydes Kvinder? Nej slet ikke. Bogen er virkelig interessant. Den er interessant allerede ved at handle om Ibsen, den for Tiden mest omtalte Digter i hele Evropa. Men dernæst: Ibsens Kvinder! kan man tænke sig et rigere Emne? Der er netop i Aar udkommet en Bog om "Shakespeares Frauengestalten" af en eller anden lærd tysk Herre. Bogen er fire Gange saa tyk som denne, men hvor mange Gange fattigere er ikke Stoffet! Mændene - dem kendte Shakespeare, fra Hertugen til Landstrygeren, men hvad kendte han til, hvad vidste han om Kvinderne? Damerollerne i hans Stykker blev jo endog spillet af Mænd, og nogenlunde anstændige Damer synes han ikke engang at have kendt som Tilskuere. Derfor er hans gode Kvinder disse underlig luftige Fantasiskikkelser. Anderledes med Ibsen. For ham er Kvinderne det vigtigste; hos dem hviler Fremtiden, fra dem kan Frelsen komme for Samfundet, skønt Faren ogsaa truer fra dem. Og samtidig har denne Digter sit faste Stade i Virkeligheden; det er ikke Drømme, men virkelige Problemer, han tumler med; ellers vilde han jo heller aldrig have virket saa stærkt ud over hele Evropa.
Disse Ibsenske Kvindeskikkelser, hvad de er, hvorfor de er saadan og ikke anderledes, hvad Digteren har villet sige os igennem dem: det er, hvad den tyske Forfatterinde skildrer os. I en snildt opfunden Indledning sammenknytter hun seks Ibsenske Dramaer og viser, hvorledes det samme Grundsyn paa Samfundet gaar igennem dem alle, mens Livet dog maa give forskellige Svar paa Spørgsmaalene, fordi disse møder i forskellig Form. Det er netop det ejendommelige ved Fru Salomés Bog, at den ikke betragter Digterværkerne som forskellige adspredte, hinanden uvedkommende Udtalelser. Saadan er det jo gerne gaaet før. Hvergang der kom et nyt Værk fra Digtersphinxen, gav alle Oediper, virkelige eller indbildte, sig til at gætte paa Gaaden; nogle fandt saa en Løsning, andre en anden. Men denne Forfatter ser det hele som en eneste fortløbende Udtalelse af det samme og om det samme: Ideens og Idealets underlige Kaar i vort Samfund -Vildandens Liv paa Loftet. Der er ikke liden Forskel paa Klarheden af de enkelte Afhandlinger; højest staar vel "Rebekka", og mindst vil vi Danske sikkert føle os tilfredsstillede af "Ellida". Men de er alle interessante, vækkende; de sætter Tanker i Bevægelse, hjælper til at revolutionere Bevidstheden - og er det ikke det, Ibsen selv vil? -
Den anden Bog, her skal omtales, er Elizabeth Healeys Beretning om Skolevæsenet i Sverig, Norge og Danmark. (Report on the educational systems of Sweden, Norway and Denmark). Bogen ligner den ovenfor nævnte overmaade lidt. Den var udstyret med den rigeste Elegance, trykt med de skønneste Typer paa det fineste Papir, med et Band paa et Par Tommer om hver Side; og lukkede man den op, var den fuld af aandfulde, og elegant turnerede Sætninger. Denne møder i et tarveligt blaat Omslag, og straks de første Linjer viser dens Tone: I Sverrig er der et Statsseminarium for Lærerinder til højere Skoler, og paa denne Maade fortsættes der. Miss Healey er en ung dygtig Lærerinde ved en londonsk højere Pigeskole (eksamineret i Cambridge), som med Understøttelse fra Skolen berejste Skandinavien i Fjor, ikke for at "forfriske Sindet og faa ny Indtryk", men for at se, om her var noget for Englænderne at lære og da fortælle dem det. Det er det, hun gør i denne Bog, som indeholder en temmelig omstændelig Beretning om og adskillig Kritik over de skandinaviske Skoler. Miss Healey kritiserer vort Eksamensvæsen og vore Skolers mange Lektier; men der er ogsaa meget, hun glæder sig over: De Skoler, der har interesseret hende mest, er Frk. Zahles Skole i København, baade for de Grundsætninger, hvorefter den ledes, og for dens Lærerkorps, der "hører til de dygtigste og mest oplyste der nogensteds findes"; dernæst Frk. Rohdes Skole for Smaabørn i Gøteborg, med dens originale og dristigt gennemførte Methoder. Men især har Højskolerne interesseret hende; hun ofrer dem et helt Kapitel af sin lille Bog. Alt i alt kan vi være vel tilfreds med det Skudsmaal, den flinke unge Iagttager giver os.
Vi er i det hele ret godt omtalt ude i "det store dannede Evropa", vi Smaafolk heroppe - ikke?
