« Tilbage til søgeresultaterne
Reformerne i Kommuneskolen.
Ved Mødet i Borgerrepræsentationen den 8de Januar vedtoges med 17 Stemmer imod 3 Forslaget om, at der udarbejdes Forslag til et Forsøg med Undervisning i Husholdning og Madlavning i nogle af Pigeskolernes Afgangsklasser som et obligatorisk Fag indenfor Skoletiden.
Endvidere vedtoges Forslaget om Gymnastik i alle Pigeklasser og Forslaget om at indføre Tegning i første og anden Pigeklasse, saafremt der kan skaffes Plads dertil paa Undervisningsplanen.
Optagelsen af Husholdning og Madlavning som et Fag i vore offentlige Pigeskoler vil sikkert blive hilst med Glæde af mange Kvinder rundt om i "de smaa Hjem", og ikke mindst af Kvindesagens Venner, blandt hvilke adskillige har gjort et ihærdigt Arbejde for at føre denne Sag frem.