Kvinde-Reform-Dragten.
Da Fru Helene Thymann i „Kv. og S.” Nr. 2 udtaler Ønsket om, at der paa „Kvindernes Udstilling” til Sommer maa blive udstillet nogle praktiske Kvindedragter, skal jeg, der fuldt ud deler hendes Mening, at de uhensigtsmæssige Dameklæder i høj Grad hæmmer Kvindernes Arbejdsevne, tillade mig at fremføre, hvad man efter min Mening bør søge hos en Reformdragt for Kvinder.
Reformen bør først og fremmest gælde Undertøjet, - Overklædningen kan enhver læmpe efter den gængse Mode, efter Smag og Skikkelse. Jeg vil derfor slet ikke fremkomme med bestemte Forslag angaaende denne, men kun fremsætte de Fordringer, vi skulle stille til vor Dragt. Men en Reform maa ikke blot gælde Damernes Dragt, den maa fremfor alt paavirke Dragten for Kvinder af Almuen saavel i By som paa Land, Tjenestepigerne ikke at forglemme, og vi maa ikke blot forlange Reform for voxne Kvinder men ogsaa for Pigebørn, navnlig i Udviklingsalderen.
Vi begynde med Hovedet. Frisuren bør ikke være for sen at ordne, ikke stramme og ikke hede, og „Pandekrøllerne” bør afskaffes. Jeg har ofte haft Lejlighed til at se, hvorledes Pandehaaret og Haaret i det hele saavel hos voxne som hos Børn „husede Utøj, som Vidiekrattet huser vildt” - for at tale med Julian i „Kejser og Galilæer”. Utøjet giver Anledning til Kradsninger, der kommer Saar, Bylder, Kirtelknuder og Øjenbetændelse, hvilket altsammen forsvinder, naar Haaret bliver ordentlig passet og renset. - Hatten bør om Sommeren være en let Skyggehat, om Vinteren bør den beskytte mod Kulden, navnlig bør Ørene holdes varme hos Børn.
Armene bør ikke hindres i deres frie Bevægelser ved stramtsluttende Ærmer eller ved for smaa Handsker.
Benene maa holdes varme. Gaa altid med Uldstrømper med en Elast i hver Side til at knappe paa Livstykket. Til at gaa ud med i koldt og fugtigt Føre maa man have tyksaalede Læder-Snørestøvler. Jeg tror, at vi i Kulden bør gaa med Støvler og ikke med Sko, bl. a. for at beskytte Huden paa Smalbenet, hvorved man mulig kunde undgaa nogle af de slemme Skinnebenssaar, der i saa høj Grad ikke blot hæmme men ligefrem ødelægge mange Kvinders Arbejdsevne. Inde i Stuerne maa vort Skotøj være let og blødt ogsaa for at skaane vore Nerver og ikke irritere dem ved unødig Støj. Og alt vort Fodtøj maa være stort nok, ikke trykke noget Sted og ikke have „høje Hæle”; thi for smaat Fodtøj med høje Hæle skaffer os ikke blot Ligtorne, Vabler, krumme og overliggende Tæer, Knyster o. s. v., men ogsaa Nervesmærter.
Efter Hoved, Arme og Ben komme vi til Kroppen, og her er Reformens vigtigste Punkt. Brænd alle Korsetter! Tro ikke, at „uskadelige” Korsetter ikke skade! Gaa med et strikket bomulds eller uldent Livstykke eller med et temmelig løstsiddende Underliv, et Slags højhalset Vest med Brystlæg; det kan syes af stærkt, uldent Tøj, Stout, prejl eller lignende. Man kan have det til at snøre eller knappe efter Behag, men det bør i hvert Fald gaa ned over Underlivet, saa Strømpebaand, Benklæder og Skørt kunne knappes derpaa.
„Uldskjorten er altid Kroppen næst”, siger et gammelt Ord. Tag derfor inderst Uldtrøje og Benklæder i ét (den saakaldte Combination), og bær denne Ulddragt Sommer og Vinter. Derover kan bæres en lignende Linneddragt, og saa kommer Livstykket, paa hvilket man altsaa bl. a. knapper Strømpebaandene. Herpaa kan man ogsaa knappe sit Skørt, enten det er syet som et almindeligt Skørt, eller det er et saakaldet „delt Skørt”. Skørtet bør under alle Omstændigheder være saa kort, at det ikke tilsmudskes selv i daarligt Føre.
Hvis man bærer en saadan Underdragt, vil den være nem at forandre, hvis det skulde blive nødvendigt at gøre den videre f. Ex. under Svangerskabet. Er Livstykket til at snøre foran, sætter man blot en bred „Gylp” i og lader være at snøre helt sammen; er det til at knappe foran, kan man sprætte de to forreste Brystlæg op og sy Snørehuller, - det kan saa efterhaanden udvides.
Hvad Overdragten angaar, saa kan den til en vis Grad rette sig efter den gældende Mode, kun maa den aldrig sidde stramt i Livet. De nuværende Moder ere som skabte til Reformdragt, - de ere maaske ogsaa affødte af Damernes Deltagelse i Cykling, Lawn-Tennis og anden Sport. Til Selskabsbrug kan Kjolen være lang og have Slæb; men til Arejde maa den være kort, ligesaa til at gaa ud med. Vilde vi til dagligt Brug gaa med lidt kortere Kjoler end nu, saa kunde vi mulig slippe for det hverken tækkelige eller yndige Syn af uskyldige unge Piger og ærbare Matroner, der i daarligt Føre løfter deres Kjoler og Skørter op, saa man ser dem op til Knæerne og kan studere Mønsteret i Blonderne paa deres Undertøj.
Som Medlem af det hygiejniske Udvalg for Kvindernes Udstilling til Sommer tillader jeg mig at udtale, at skulde nogen til Udstillingen ville lave en Dragt, der tilfredsstillede alle praktiske Fordringer, vilde det sikkert være mange Kvinder kært at se og studere den, og Udstillingen vilde ogsaa paa dette Punkt kunne faa Betydning for os. Udvalget vil gjøre sit bedste for at skaffe Plads, men vi ere nødte til at bede om Anmeldelserne snarest mulig.
Charlotte Norrie, f. Harbou.
