Mer Kvinder.

Først i Dag kommer en Artikel mig ihænde under nævnte Titel i Svendborg Avis for 27. Novbr. af Hr. Carl Evald, hvori Forfatteren omtaler Syerskernes Organisation i København med stor Sympathi, ja endogsaa paa det kraftigste opfordrer lokale Kvindeforeninger i Provinserne til at støtte denne Sag med Penge.

Hr. C. E. har før udtalt sig om Kvindesagen og omtalt Kvindernes Virksomhed, som noget meget ubetydeligt og formanet dem til at lade Deklamationerne hvile o. s. v. Ogsaa denne Gang ser C. E. skeptisk paa de Foreninger, der arbejde for social og politisk Ligestillelse med Manden.

Vi skylde derfor at gøre Hr. Carl Evald opmærksom paa, at det netop er en af disse Foreninger, der har samlet Syerne, nemlig Kvindelig Fremskridtsforening, (se "Hvad vi vil" Nr.20 og 23).

At det var fra Syerne selv, at Bevægelsen maatte komme, om den skulde have bærende Kraft i sig, er naturligt, men Kv. Fremskridtsforening, hvis Formaal er at vække og vedligeholde Interessen for sociale Spørgsmaal har netop følt det som sin Opgave at klare dette saa vigtige sociale Spørgsmaal, Syernes og i det Hele taget de kvindelige Arbejderes uværdige Stilling, deres Livsvilkaar, og saa paa et givet Vink af Syerne stillet Foreningens Lokale og øvrige Kræfter til Raadighed for deres Sag.

Det gør os ondt, om sligt i Mænds Øjne kun ser ud som Deklamationer; vi føle det anderledes, og kalder det en uretfærdig Paastand, naar der ofte fra Mændenes Side siges, at Kvinderne ikke tager praktiske Opgaver op, i alt Fald passer det ikke paa vor Forening; de andre Kvindeforeninger maa svare for sig selv. Er det ikke praktiske Opgaver at udgive Blad, oprette Kursus (se "Hvad vi vil" og socialpolitisk Skole). Mon ikke Oplysning om alt, hvad der angaar Kvindens eget naturlige Liv og Samfundets Ordning og Tilstand i det Hele taget, mon ikke det maa være det første, der skal gøres, for at Kvinderne i det højere Lag kan sprænge Snærperiet og Bornerthedens Baand, og Kvinderne i det lavere Lag faa moralsk Modstandsevne til at sejre i deres fortvivlede Kamp for Tilværelsen? At Kv. Fr. tillige har Syskole, hvor unge Tjenestepiger kan gaa hen og faa Undervisning i Syning, er vel kendt; begge vore Kursus har en temmelig betydelig Tilslutning.

Fremskridtsforeningen søger at svare til sit Navn. Den betragter sig som Forpost eller maaske snarere som Pioneren, der rydder og baner Vej for den egentlige Hær, og uden hvilken der dog aldrig vil kunne kommes frem. Selv maa Pioneren som oftest falde, og i alt Fald tænker ingen paa ham, naar Sejren er vunden; men selv om Fremskridtsforeningen da udslettes, har vi Ret til at hævde vor Berettigelse til at kaldes Arbejdere i den store Sag i Kampen for Menneskerettigheder.

Det glæder os, at Hr. C. E. saa varmt taler Syerskernes Sag, og vi føje vore Ønsker til hans, om at lokale Foreninger i Provinserne vil sætte en Indsamling istand til Fordel for den ny Organisation.

Den unge Forening har taget energisk fat, og støttet til Kv. Fr. vil vi haabe, at den vil kunne udrette noget.

Som det vil erindres af dem, der har fulgt Sagen, blev der udtalt fra Syerskernes Side Ønskeligheden af et Hjem for de enligstillede unge Syere, hvor der kunde bos, faas kraftig Mad for en billig Pris, og hvor Aftenen kunde tilbringes i Fællesskab, god Læsning og anden Underholdning, ligesom Hjemmets Forsamlingssal skulde kunne benyttes af "Foreningen for de samlede Syere".

Vilde Kvindeforeninger samle ind hertil, saa kunde vi snart begynde paa den Sag.

Foreløbig har Syerne begyndt at holde Møde, tale med hverandre om Maal og Midler til at hæve deres Existens, men der maa holdes Møde paa Møde for at der kan vindes Forstaaelse, Enighed, Samarbejde og Tro paa deres egen Sag, og det koster Penge, mange Penge.

Mange af Syerne er saa dybt nede af Nød, Sygdom og Savn, at de ligesom skal se noget for deres Øjne, før de tør tro paa en lysere og lykkeligere Tilværelse, saa vi kan ikke let gøre for meget for dem.

Gid at Kvinderne rundt om i Landet maa forstaa dette og give dem deres Skærv. Hr. Carl Evald siger: "Den unge Pige, som sommetids længes efter Arbejde, hun skal komme med de Penge, hun har faaet til en ny Balkjole, den gifte Kone skal plage sin Mand en lille Smule og endelig ikke alt for lidt."

Vil alle Provinsblade optage denne Sag, saa at københavnske Syere kan føle, at de har deltagende Søstre ude i Landet, vil det styrke dem uhyre i deres Virksomhed.

Enhver, der ønsker nærmere Oplysning om denne Sag, kan henvende sig til Undertegnede, ligesom Bladet "Hvad vi vil", hvori Syernes første Møde er omhyggelig gengivet, vil blive frit tilsendt.

Naboløs 4, den 9. Decbr. 1889.