Lidt om Tjenestepigeforholdet

I nogen Tid har jeg læst Bladet "Hvad vi vil" og været glad ved, at man synes mere og mere at faa Øjnene op for Kvindens underordnede Stilling i Samfundet, ja, jeg tror, der er mange Spørgsmaal, til hvis Løsning der kræves baade Mandens og Kvindens ihærdige Arbejde. Men ved de fleste Kvindemøder bliver der klaget over, at vi Tjenestepiger er ligegyldige, og har ikke Interesse for Kvindens Sag. Det kommer deraf, at det ikke er blevet os klart, at Kvindesagen netop er et saadant Gode, der vil det bedste for os Tjenestepiger. "Hvad vi vil" har klaget over, at vi holde os for meget tilbage, sige ikke vor Mening. Men mon de Kvinder, som skrive i Bladet, rigtig har tænkt over Tjenestepigens Stilling i Almindelighed, i vore daglige Omgivelser. Mon ikke de Fruer har Tilbøjelighed til at gaa ud fra, at saaledes som de selv er i deres Hjem og omgaas deres Tyende, saaledes har disse det ogsaa andre Steder. Thi jeg tror at turde forudsætte, at disse Damers Hjem netop er Hjem, hvor Tjenestefolkene blive betragtede som Mennesker, med samme Rettigheder og Fordringer til Livets Goder som de selv, og at de tillige viser dem Tillid, hvad deres Gerning og Arbejde angaar; thi det er kun paa den Maade, at vi Piger kan faa Lyst til vor Gerning, og saa faa vi ogsaa Mod og Lyst til at virke med og faa en Mening paa andre Omraader. Ja, heldigvis er der mange gode Hjem, hvor Spiren lægges saa de unge faa Lyst til at tage fat med. Og er man da saa heldig at komme paa en Højskole, hvor man faar Øjet aabnet for hvad der er stort og godt, saa vil vi ogsaa komme med i Arbejdet for Kvindens Sag. Men det kan ikke forlanges, at en Pige skal have Interesser, naar hun maaske kommer fra et Hjem, hvor Forældrene ikke leve med, hverken paa de aandelige eller politiske Omraader, og kommer ud at tjene der, hvor hun til enhver Tid faar at føle, at hun kun er til, for at hendes Herskab kan faa det behageligt, at hun kun har at lystre altid uden selv at turde have en Mening med om den daglige Gærning. En Pige har ikke Lov til at gøre andet, end hvad Herskabet befaler. Under slige Forhold kan vi Tjenestepiger ikke faa Interesse for, hvad der ligger udenfor det dagligdags trange Liv. Jeg tror, at Kvindesagens Forkæmpere vilde gøre en god Gærning ved at paaminde de Fruer og Frøkener, som leve i den gode Tro, at naar de er gode og skikkelige imod deres Tjenestefolk, da er det nok. De gode Fruer skulde snart lære at indse, at det var til deres eget Gavn, naar de gav deres Piger mere Frihed og Lighed i Hjemmet. Det vilde sikkert give Pigen mere Lyst, Mod og Selvfølelse. Hun vilde da ogsaa kunne komme ind i Arbejdet for, hvad der er oppe i Tiden. Mange sige nok, at vi skal ikke nøjes med Tjenestepigens sneverhjærtede Stilling, men hvad skal vi da, naar vi er stillede saaledes, at vi, for at leve, maa tjene til Føde og Klæder, da maa vi nok tage Forholdene som de er, og det er os, som maa bøje os. Men saalænge vi er stillet i Samfundet som vi er, maa man ikke forlange for meget af os Tjenestepiger.