Kvinden og Mælkeribrugets Udvikling.

Af Redaktør Erhard Frederiksen.

For 30 Aar siden, inden Kand. polyt. Th. Segelcke begyndte „at gaa i Mælkeriet”, kunde man næppe i vore Smørmælkerier - som derimod i „Sveitserierne” - have tænkt sig en Mand i Mejerskens Sted. Det faldt af sig selv, at det maatte være Kvindearbejde at si Mælken op i Træbøtterne, passe paa, naar Fløden „krusede sig”, skumme den, syrne den, kjærne og ælte Smørret, sørge for Kjærnens og Lokalernes Rengjøring, Properhed, frisk Luft og Lugt i alle Kroge og Hjørner. Men siden da er det mere og mere blevet Skik og Brug, at Mændene trænge sig ind i denne kvindelige Domæne, „tage Arbejdet fra Kvinderne.” Aarsagerne findes i hele Mælkeridriftens Udvikling fra det Øjeblik af, da Segelcke indførte Thermometer, Vægt og Bogføring, og til nu, da Maskineri har afløst en stor Del af Haandarbejdet, og Mælkeridriften paa Smaagaardene er samlet til stor Fællesdrift.

Alene Fællesdriftens Indførelse vilde i og for sig, om end Mændene aldrig havde indladt sig paa Smørlavning, have sat et stort Antal Kvinder ud af denne Virksomhed. De noget over 1000

Fælles- og Andelsmælkerier, som findes i Landet, have allerede taget Mælkeridriften ud af Haanden paa Husmødre og Døtre paa den største Del af vore 70000 Bøndergaarde, og Resten følger efter ved Oprettelsen af nye Andels-mælkerier i stor Fart. Den økonomiske Fordel ved Fællesdriften har nu vist sig at være saa stor for Landet i det Hele, for de enkelte Mælkeproducenter i Arbejdsbesparelse og for Produktets Forbedring som Exportartikel, at det vilde være ganske forgjæves og urimeligt at søge Mælkeridriften bevaret som Arbejde for Kvinderne i Hjemmet paa Smaagaardene. De ville ogsaa let finde lønnende Anvendelse for den Tid, de tidligere anvendte til Mælkens Behandling til Smør og Ost, fremfor Alt derved, at Mælkeridriftens og dermed Kvægholdets Udvikling netop i Malkningen, Kvægets Pleje og Kalvenes Opdræt stadig i højere Grad kræver Omsorg af den Natur, som særlig kan udfoldes af Kvinder.

Derimod var det vel værd at undersøge, om Kvinderne ganske rolig skulle lade en større eller mindre Del af den netop i vort Land saa vigtige og Aar for Aar betydningsfuldere professionelle Mælkeridrift glide sig ud af Hænderne, eller om de ikke skulde være i Stand til at bevare den netop som deres Profession, samt om det ogsaa for selve Mælkeridriften er heldigt, at Mænd tage Affære i denne oprindelig som absolut kvindelig ansete Gjærning.

Ingen vil nægte, at den egentlige Mælkerigjerning falder naturligere for Kvinden end for Manden. Har man fulgt en dygtig, øvet og samvittighedsfuld Mejerske med godt Haandelag gjennem hendes Gjærning fra Morgen til Aften, vil man have et bestemt Indtryk af, at i visse, væsentlige Henseender maa Mejeristen staa tilbage for hende. Saa net kan han umulig tage paa Tingene, den minutiøse Renlighed i alle Enkeltheder og den udholdende, samvittighedsfulde Omsorg for Utallet af Smaating, ensartet de samme Dag efter Dag, Aar efter Aar, vil han vanskelig have Øje for eller Taalmodighed til at gjennemføre. Og man faar ved at se en Mejerist i Virksomhed i Reglen netop det samme Indtryk, at her var en Kvinde bedre paa sin Plads. Konsulent Bøggild siger i en Artikel om dette Æmne:

Som et i vore Mælkerier synligt Bevis paa, at Kvindernes Renlighedssans gjennemgaaende er større end Mændenes, vil jeg blot henvise til det arbejdende Personales Paaklædning. Mejerskerne og Pigerne have næsten altid nette Bomuldskjoler, og alle deres Klædningsstykker ere indrettede til hyppig at underkastes grundig Vaskning; men hvor ofte ses ikke de mandlige Individer at færdes mellem Flødespandene, iført Vadmels- eller Klædestøj, der er stivt og glinsende af Fedt og Valle, hvis Omdannelser næppe kan antages at udbrede en for Mælkeriprodukternes Finhed heldig Luft.

Skjønt Mændene naturligvis let kunne lægge sig efter Vasketøj, er Udtalelsen dog billedlig taget træffende. Dette, den gjennemførte Renlighedssans og den taalmodige Udholdenhed i det ensartede Arbejde, hvor blot en lille Afvigelse, Uagtsomhed eller Forsømmelse kan gjøre Udslaget, er det, som til alle Tider vil give Kvinden et væsentligt Fortrin i Mælkeridriften. Og dette gjælder, om end Haandarbejdet aldrig saa meget afløses af Maskineri. Maskineriet kan gjøre mandlig Hjælp i Mælkeriet nødvendig, men denne kan være af underordnet Natur. Den Renlighed og nøjagtige Omhu i det Enkelte, som er Betingelsen for hele den velførte Mælkeridrift, er ogsaa nødvendig for Centrifugens og Smøræltemaskinens tilfredsstillende Funktion, og endnu den Dag i Dag den fornemste Faktor for et 1. Klasses Produkt. Det var ikke for Intet, at der i „det arbejdende Mælkeri” paa Udstillingen 1888, hvilket netop var saa komplet som tænkeligt forsynet med Maskineri, kun saas Kvinder i Arbejde.

I Tredserne belærte Professor Segelcke Landmændene om, at de baade burde og kunde overtage Kontrollen med den vigtige Gren af deres Bedrift, som Mælkeridriften nu begyndte at voxe op til. Han angav dem Vejen, Benyttelsen af de samme Midler, der overhovedet satte Mælkeridriften i System, Thermometret, Vægten og den statistiske Bogføring, og hvorved den unge Landmand med et forholdsvis kort praktisk Kursus i Mælkeridriften kunde erhverve sig fornøden Indsigt og Overblik. Dermed var Døren aabnet for Manden til Mælkeridriftens Hemmeligheder, som hidtil havde været Mejerskens og navnlig „den holstenske Mejerskes” ubestridte Ejendom.

Samtidig begyndte den Deling af Mælkeridriftens Ledelse i 2 Trin, som nu er mere eller mindre gjennemført, paa den ene Side Overledelsen, paa den anden Ledelsen og Udførelsen af det daglige Arbejde. I Herregaardsmælkerierne er det Lederen af den samlede Bedrift, i Fællesmælkerierne disses Ejer, der som Regel have Overledelsen. Paa det andet Trin vedblev Kvinderne at have Overtaget over Mændene. Der trængte vel efterhaanden ogsaa Mejerister ind, dels paa Overgangen til Overledelsen, dels fordi Maskinernes Indførelse gjorde det ønskeligt i store Mælkerier at have nogen mandlig Arbejdskraft, og endelig fordi en større eller mindre Del af Overledelsen adskillige Steder lagdes i samme Haand som Udførelsen af det daglige Arbejde.

I Herregaardsmælkerierne maa denne Deling af Ledelsen siges at have styrket den dygtige Mejerskes Stilling. I samme Grad som Landbrugets Leder har erhvervet sig virkelig grundig Indsigt i Mælkeridriften, vil han paaskjønne Mejerskens Dygtighed og yde netop de Egenskaber, hun besidder fremfor Mejeristen, fuld Anerkjendelse. Her er Efterspørgslen efter dygtige Mejersker endnu saa stor som nogensinde, saa at en veloplært Mejerske med dygtig Natur ikke forgjæves vil søge om forholdsvis lønnende Virksomhed. Fællesmælkerierne spille en stedse mere underordnet Rolle og vige efterhaanden for det yngste Skridt i Mælkeridriftens Udvikling, Andelsmælkerierne.

Her er det fremfor Alt, at Kvinden for Øjeblikket er sejlet agterud for Manden. Det store Antal Andelsmælkerier, som med rivende Fart har bredt sig rundt i Landet, har medført Oprettelsen af en Mængde vellønnede, forholdsvis selvstændige Bestyrerposter, der som Regel ikke blot omfatte Overledelsen, men ogsaa mere eller mindre Ledelsen paa andet Trin. Og disse Poster ere saa godt som overalt i Hænderne paa Mænd og med en saadan Ordning, at den Rolle, som Kvindearbejdet spiller i Andelsmælkerierne, i hvert Fald de fleste Steder er meget underordnet imod Mejerskens i et Herregaaardsmælkeri. Det er vel værd at undersøge, om Kvinderne ere nødte til paa denne Maade at lade sig trænge tilbage i Udviklingen, at de lade Mændene tage den fede Bid, medens de selv lade sig nøje med den forholdsvis magre.

Det ideelle Krav, der maa stilles til den selvstændige Ledelse af en stor Mælkeridrift, gaar væsentlig videre end til den almindelige Mejerskegjerning. Det undgaas ikke, at der indfinder sig Vanskeligheder og Afvigelser fra det Sædvanlige, som det vil have stor økonomisk Betydning at kunne møde med fuld Overlegenhed. Og der maa findes Midler og Veje til stadig Udvikling og Fremgang, naar Driften skal holdes paa Højden af Tidens Krav. Dette udfordrer imidlertid foruden den praktiske Fagdannelse en theoretisk Kundskab at ikke ringe Omfang, som kan give Overblik over og dybere Indsigt i hele Driftens Gang. Endelig behøves der en vis Evne og Færdighed til Administration og Bogføring og til at kunne omgaas Folk.

Hvor stor Værdi man end tillægger Mejerskens Fortrin fremfor Mejeristens i den daglige Mælkerigjerning, og hvor lidt end de fleste Mejerister opfylde de ideale Krav, saa maa det dog erkjendes, at til Bestyrerposterne paa Andelsmælkerierne har der hidtil ikke været noget Valg; man har været nødt til at benytte Mænd, hvor der krævedes Administration, Bogføring, Indsigt i Maskinernes Behandling og i hvert Fald nogen theoretisk Kundskab.

Der kan nu i Almindelighed taget ikke være Tvivl om, at i samme Grad som Kvindearbejdet er trængt tilbage til en underordnet Plads eller endog helt er udelukket, føles i Andelsmælkeriernes Ledelse Savnet netop af de Egenskaber, som giver Kvinden Fortrinet i Mælkerigjerningen. Heldigst vilde det være, om de netop fandtes i selve Overledelsen. Heller ikke se vi, at der i den kvindelige Natur skulde findes nogen absolut Hindring for Erhvervelsen af de øvrige Betingelser, som kræves dertil; der fattes ikke Vidnesbyrd om, at Kvinder med fornøden Fagdannelse kunne magte en Administration fuldt saa omfattende som den, der kræves i et Andelsmælkeri. Det er efter vort Skøn utvivlsomt fremfor Alt et Spørgsmaal om Uddannelse. Mejeristerne have i Reglen som Grundlag kunnet møde med en bedre Skoledannelse og have havt Lejlighed til i deres senere Fagdannelse at erhverve de fornødne theoretiske Kundskaber.

Man staar her overfor et Spørgsmaal, som trænger til lidt nærmere Belysning, nemlig hvorfor Mejerskernes Uddannelse er bleven staaende paa det oprindelige empiriske Trin, og der ikke har været truffet Foranstaltninger til ogsaa at give dem ligesaavel som Mejeristerne en videregaaende faglig Uddannelse. Der kan næppe være Tvivl om, at de Mænd, der have beskjæftiget sig med og, som Prof. Segelcke, egentlig ledet Udviklingen af Mælkeripersonalets Uddannelse her i Landet, have havt aabent Øje for Betydningen af, at ogsaa Mejerskerne erholdt den theoretiske Kundskab, der kunde give dem Overblik og l dybere Indsigt og sætte dem i Stand til at møde det Usædvanlige. Prof. Segelcke udtalte allerede i 1869 paa Landmandsforsamlingen i Kjøbenhavn om Mejerskerne: „Hvad der væsentlig mangler dem, er nogen theoretisk Uddannelse, et friere Blik paa Sagen og en større Interesse for Fremgang, end der hidtil har været Tilfældet”. Heller ikke kan det betvivles, at man særlig har havt for Øje ligesom at „indsmugle” nogen theoretisk Indsigt hos Mejerskerne ved Foredragene, Smørudstillingerne, Indførelsen af den statistiske Regnskabsføring, Konsulenternes Virksomhed, Landmændenes Uddannelse, ja selv Anbringelsen i Mælkerierne af forud instruerede Elever forsynede med Apparat til theoretisk at følge Driftens daglige Gang og endelig ved Studierejser, som disse f. Ex. ere gjennemførte i Jylland for det Pontoppidanske Legats Midler. Paa den anden Side kan det ikke anses for uberettiget, om man har næret alvorlig Frygt for at drage theoretisk Uddannelse formeget i Forgrunden hos Mejerskerne og derved gjøre „det bedste til det godes Fjende”, forringe nogle af de Egenskaber, hvorpaa Mejerskens Dygtighed i Gjerningen først og fremmest beror, den utrættelige og samvittighedsfulde Hengiven sig i det daglige praktiske Arbejdes ensformige Enkeltheder. Men Følgen har dog været den, at Kvinden nu ikke har staaet rustet til at tage den selvstændige Ledelse af Andelsmælkerierne, men at den har maattet overlades til Mænd.

Som Forholdene for Tiden ere, med det Trin af Udvikling, hvorpaa den nuværende Ledelse af Andelsmælkerierne staar, vil det efter vort Skjøn i og for sig næppe være forbunden med uoverstigelige Vanskeligheder for Kvinder at konkurrere paa dette Omraade. Men skulle Kvinderne naa frem til denne, den bedst lønnede og selvstændigste Stilling i Mælkeridriften, maa de imidlertid forberede sig dertil fra Grunden af, saa at de kunne træde fuldt rustet frem. Grundlaget maa være en Skoleundervisning, der giver den fornødne Selvstændighed og Forudsætning for theoretisk Fagstudium, altsaa væsentligst nær op til Realundervisningen. Paa den rent praktiske Uddannelse maa der ikke slaas en Tøddel af. Og dernæst maa der gjennemgaas et theoretisk Kursus i Mælkerilære, styrket og befæstet yderligere ved praktisk Mælkerigjerning. En vis Modenhed og almindelig Udvikling maa selvfølgelig være Betingelsen for at overtage en selvstændig ledende Stilling. Møder der frem en saaledes uddannet, intelligent Kvinde, vil hun næppe forgjæves søge en Plads som Bestyrer at et Andelsmælkeri, og her er i Virkeligheden et stort Omraade for selvstændig vellønnet Virksomhed for Kvinder med fornøden Energi og Evne til en saadan. Heller ikke kan det betvivles, at en vel udrustet Kvinde vil gjøre fuldkommen Fyldest overfor Mejeristerne i Stillingen. Man holde sig for Øje, hvad en Kvinde som Fru Hanne Nielsen i denne Retning har kunnet præstere.

Vi have ikke og ville heller næppe faa Mælkeriskoler, som dem der i Udlandet oprettes efter stor Maalestok nu til Dags, oftest med det Maal for Øje at naa en lignende Udvikling af Mælkeridriftens Ledelse som den danske. Man ser her hjemme med velbegrundet Mistro paa denne Forening af Theori og Praxis og mener at have fuld Erfaring for, at hver af disse læres bedst for sig. Der fattes dog ingenlunde Adgang for Kvinder til en lignende theoretisk Fagdannelse i Mælkeri, som den, der benyttes .af Mændene. Da der for nogle Aar siden blev givet Kvinder Ret til at underkaste sig den almindelige Forberedelsesexamen, blev der umiddelbart derefter tilstaaet de Kvinder, der underkastede sig denne, Ret til at lade sig indskrive som Elever paa den kgl. Veterinær og Landbohøjskole. Analogien taler for, at Kvinder ogsaa uden Forberedelsesexamen ligesaa vel som Mændene kunne have Adgang til at høre Forelæsninger paa Landbohøjskolen, ja endog eventuelt underkaste sig Examen. Her findes alt Fornødent for Fagstudiet lige fra Naturvidenskaberne til den egentlige Mælkerilære, og for den Kvinde, der har Evne og Vilje til at erhverve sig denne Uddannelse, vil det særlige Mælkerikursus paa Landbohøjskolen sikkert være den solideste Vej dertil. Siden Mælkerilæren i 1874 ved Prof. Segelckes Ansættelse blev optaget som selvstændigt Fag paa Skolen og altsaa antog en udvidet, fast Form, have ogsaa de lavere Landboskoler holdt Skridt dermed, og enkelte af dem have med Held lagt særlig Vægt paa denne enkelte Gren ved Oprettelse af Specialkursus (som Ladelundgaard Landboskole i Jylland, Forst. N. Pedersen), om end hidtil særlig for Mænd. De Kursus i praktisk og theoretisk Mælkeri, der gives særlig for Kvinder ved enkelte af vore Højskoler, kunne næppe gjøre Fyldest for den Uddannelse, som her er Tale om. Det kan dog næppe betvivles, at der, saafremt der viser sig Trang dertil, snart vil blive Adgang til Erhvervelsen af en udvidet theoretisk Fagdannelse paa dette Omraade, særlig indrettet for Kvinder.

For Tiden er Forholdet saaledes dette, at Kvinden endnu den Dag i Dag maa siges at have Fortrinet overfor Manden i Ledelsen af den egentlige daglige Mælkerigjerning og ved at holde Skridt med Udviklingen i sin Uddannelse ogsaa vedblivende vil kunne hævde denne Stilling. Derimod er hun for Øjeblikket overfløjet af Mændene i de talrige bedst lønnede selvstændige 1. Rangs Poster, der ere opstaaede ved Andelsdriftens Indførelse. Der kan imidlertid næppe være nogen Tvivl om, at hun kan erobre den saaledes under Udviklings-gangen tabte Stilling tilbage, naar hun foruden den omhyggelige Bevarelse af sine oprindelige Fortrin søger at indhente den manglende Uddannelse, hvori hun hidtil har staaet tilbage, og dermed vil et stort, lønnende Arbejdsomraade kunne blive aabnet for hende.