« Tilbage til søgeresultaterne

To Digte af Elizabeth Browning.

Af: Julie Meyn, Elisabeth Barrett Browning

« Se emneord

Traadt fejl.


Paa et Hjærte har Kjære, Du traadt;


Nu, hvad saa, om de Skjønne vil Mænd


Altid flokkes, og Vejen har gaaet


Før i Dag over Hjærterne hen.


Kun lidt tankeløs kom Du for nær,


Hvo tør kalde det Ondskab? o nej;


Og hvi fandtes det Hjærte just der


Hvor Dig førte din straalende Vej?


Ingen Sten var det - den ruller hen


Ingen Torn, der sig melder med Stik;


Smil kun haanligt, det var kun en Ven,


Blot et Hjærte i Løbet der gik.


Men, der kommer en Dag dog maaske


Hvor dig pludselig Spejlet fortæller:


Dine Roser er svundne, og se,


Smilehullerne er der ej heller.


Og forstummet er Smigrernes Røst,


Nu forgjæves omkring Dig Du ser


Om en Ven, der vil hviske til Trøst:


„Som Du er, jeg Dig elsker kun mer”.


Og hvo véd, om et Suk da ej tidt


Trænger frem, naar Du sidder bedrøvet:


„Var af alle det Hjærte kun mit,


Som engang jeg traadte i Støvet.”


Oversat af Y.


En Mands Fordringer.


Elsk mig med Din hele Sjæl,


Hjærte, Tanke, Øje,


elsk mig, i det mindste som


i det store, høje.


Elsk mig med Din ungdomsfro,


tillidsfulde Mildhed,


med Din Læbes Løfteord,


med dens ømme Stilhed.


Elsk mig med de dybe, blaa


Øjnes Alvorsblikke.


Himlens Farve bar de,


og Svig de kjender ikke!


Elsk mig, naar som Sneens Fald


hvide Laag dem dølger,


naar Dit unge Hjærtes Slag


gaar som stærke Bølger.


Elsk mig, naar Du strækker frit


mod mig Dine Hænder,


elsk mig, naar Din lette Fod


blysomt bort sig vender.


Elsk mig, med Din Stemmes Klang,


Hjertets Toner bløde,


med det Blus paa Kind,


der slaar Elskovs Ord i Møde.


Elsk mig paa Din Tankes Flugt


gjennem Aandens Riger,


og naar hver en Tanke for


Hjærtets Længsel viger.


Elsk mig, naar Din Skjønheds Pragt


Verdens Bifald kroner,


og naar Du i ensom Stund


nynner Bønnens Toner.


Elsk mig, som en Digterjæl


elsker Drømmens Rige,


elsk mig frejdig, trofast, ømt


som min egen Pige.


Elsk mig i Hvert Fremtidshaab,


som kan Vinger strække,


i mit Hjem og i min Grav


og ud over begge.


Lover Du mig dette vil


jeg til Gjengjæld for det


elske Dig - et halvt Aars Tid,


som en Mand formaar det.


Overs. af Julie Meyn.


« til toppen

Emneord

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner