Forsørgelse og Ægteskab.
Et Gjensvar til Dr. C. N. Starcke.
Hvis det er sandt, hvad Digterne fortælle, naar de skildre Elskovsguden som Verdens Herre, da vilde jeg nødig være i Dr. Starckes Sted, thi han faar da sikkerlig Gudens Vrede at føle. Hans Artikel i „Kvinden og Samfundet” er ligesom hans Bog om den primitive Familie en Fornægtelse af Gudens Magt. Ægteskabet, som man hidtil opfattede som henhørende under Eross Kige, tjener efter Hr. Ss Opfattelse en helt anden Guddom, om man ellers kan kalde Madstræv for en Gud. Forstandigt Madstræv - det er Hr. Ss Hovedsynspunkt for Ægteskabet. Det er hos nogle vilde Folk Skik, at Bruden bereder Brudgommen et Maaltid Mad - se her Ægteskabets egentlige Forklaringsgrund. Da Mennesket havde lært at benytte Ilden til at koge sin Mad, havde Manden Brug for en Kokkepige. Derfra Ægteskabet. Han kunde godt nøjes med én Kokkepige. Derfra Engiftet. Men da det var fordelagtigt at have mange Børn, og flere Kvinder kunne skaffe en Mand flere Børn end én, opkom Flerkoneriet.
Hvorvidt nu Dr. S. har Ret i sine sindrige Gisninger om Ægteskabets Oprindelse og Udvikling, maa indtil videre være et aabent Spørgsmaal. Andre Forskere have haft en anden Mening, og ingen ved endnu, hvem der tilsidst vil faa Ret.
Skulle vi da vente med at lovgive om Ægteskabet, indtil det har vist sig, om Dr. S. har Ret? Det er dog maaske ikke nødvendigt. Selv om Ægteskabet oprindelig var et Kokkepigespørgsmaal, var det jo dog muligt, at det hos os civiliserede Folk havde et andet Grundlag og var knyttet til andre Forudsætninger end hos de vilde Stammer. Heldigvis for os og vore Lovgivere, thi hvad Ægteskabet betyder i vore Dage, hvad der nu er dets Hoved bevæggrund, derom kunne Nutidens Lovgivere og vi andre, der tale med om Lovgivningsspørgsmaal, have en selvstændig Mening, som ikke afhænger af nogle usikre Formodninger, vedrørende den graa Oldtid, der indtil videre ere et uafgjort Stridsspørgsmaal mellem de Lærde.
Det er heldigt for Ægteskabet, at det er saa. Thi hvad vilde det føre til, dersom Ægteskabet fremdeles var et Kokkepigespørgsmaal? Det vilde blive Ægteskabets Afskaffelse.
Der er nu min Ven Petersen; jeg nævner ham ikke, fordi han er min Ven, men fordi det, der gjælder om ham, gjælder om Tusinder. Han er en Mand af Middelstanden, des værre snart ogsaa midaldrende, bor i Kjøbenhavn, har en Indtægt af 2000 Kr. Han bor paa et Pensionat, spiser og drikker godt og har en fuldstændig sorgfri økonomisk Tilværelse. Derimod vilde et Ægteskab med en ubemidlet Pige - og de fleste Piger af Middelstanden ere i det væsentlige ubemidlede - for ham betyde en ulige ugunstigere økonomisk Stilling. Dette behøver ikke at paavises, enhver indser det, ogsaa Dr. Starcke, thi Dr. S. er jo ogsaa Kjøbenhavner, og det er kun med den ene Fod, han staar i den graa Old.
Nu tror Dr. S. maaske at kunne redde Ægteskabet ved den Sætning: „I vore Samfund er det endnu saa, kun faa Mænd forstaa at tilegne sig den Sandhed, at en dygtig Kone er langt billigere end en lønnet Husholderske”. Dette er den gyldne Bro, over hvilken Nutidens Ungersvende skulle vandre gladelig ind i Ægteskabet, da dette dog, naar alt kommer til alt, er et økonomisk fordelagtigt Arrangement. Men Dr. S. maa virkelig undskylde: Naar han taler om den graa Oldtid, da er han den klogeste, men naar der er Tale om, hvad der er dyrt og billigt i vore Dage i Kongens Kjøbenhavn, da have vi andre ogsaa et Ord at sige. Og jeg betænker mig da ikke paa at udtale, at dette er en betydningsløs og urigtig Paastand. Den er betydningsløs, thi Hr. Petersen bor i et Pensionat, hvor en Husholderske betjener 8-10 Mandfolk. Skulde der paa Dr. Ss Theori bygges en ægteskabelig Ordning for Nutiden, maatte det blive Polyandri (Flermænderi), thi der er i vore Dages økonomiske Forhold intet, der hindrer, at flere Mænd kunne nøjes med den samme Kokkepige, og dette er aabenbart billigere end, om hver havde sin. Men selv om Hr. Petersen kun havde Valget mellem en Husholderske og en Kone, vilde det første blive langt billigere. Thi af en Husholderske vilde Hr. Petersen forlange, at hun skulde gjøre al Husgjerningen selv uden Hjælp, og der var ti for en, der vilde melde sig til den Plads. Men hvis Hr. Petersen tog sig en Hustru, vilde han krympe sig ved at stille den Fordring til hende, og hun vilde vistnok i 9 Tilfælde af 10 bede sig fritaget. Desuden vilde hun vel ogsaa være lovlig undskyldt, naar hun fik smaa Børn. Det kan gjærne være, at Børn i den graa Oldtid var en økonomisk Fordel, men i Kjøbenhavn i vore Dage ere de en stor økonomisk Byrde, og man maatte være ganske uvidende om den Virkelighed, i hvilken vi leve, for at tro, at en dygtig Kone med en Børneflok er langt billigere end en lønnet Husholderske.
Paa Dr. S.s Grundlag kan Ægteskabet ikke reddes. Det er da mindre væsentligt, om Hr. Bajers Forslag bliver til Lov. Men ogsaa af en anden Grund er det mindre væsentligt. Den Ordning, der efter Dr. S.s Mening skulde gjøre det af med Ægteskabet, nemlig Særeje i Forbindelse med Adgang til Skilsmisse, er jo ikke opfunden i Hr. Bajers Hjærne, den findes allerede i England og Amerika, det vil sige i de paa dette Omraade toneangivende Lande, og meget tyder paa, at det i det hele er den, der vil have Fremtiden for sig. Men tror nu Dr. S., at naar Ægteskabet kastes over Bord i England og de Forenede Stater, vi saa kunne opretholde denne Institution i Danmark? Forbindelsen mellem de civiliserede Nutidsstaters Sæder og Indretninger er i Virkeligheden langt inderligere end Forbindelsen mellem os og den graa Old.
Men det var jo muligt, at Dr. S. alligevel havde miskjendt den lille Guds Magt. Det var jo muligt, at han endnu kunde bringe de Ægteskaber i Stand, som Dr. S. ikke er i Stand til at faa stiftet, fordi hverken „den ene Kokkepige” eller „den billige Kone” afgiver noget solidt Grundlag i vore Dage. Det er muligt. Men lad os saa være enige om, at for dét Ægteskab, der kommer i Stand under Elskovsgudens Ledelse, efter at Dr. S. har maattet opgive Ævret, for det bør ogsaa Elskovsguden og ikke Dr. S. skrive Lovene. Hvorledes disse ville blive, skal ikke her drøftes. Det skal kun fremhæves, at der er god Grund til at tro, at jo mere Indflydelse Kvinden faar i Samfundet og Familien, desto mere vil Ægteskabet blive holdt i Ære. Det er under dette Synspunkt, Hr. Bajers Lovforslag bør ses.
