« Tilbage til søgeresultaterne

Fri Syskole

Af: Johanne Meyer

« Se emneord

Man bliver lidt hed om Ørene, naar man faar en større Ros, end man kan tage imod. Saadant gik det mig i Dag, da jeg i et Kvindeblad, "Menneskevennen", læste følgende:


Kvindelig Fremskridtsforening i København har bl. a. iværksat det gode og nyttige Foretagende at oprette en Skole, hvor unge Tjenestepiger af Foreningens Damer undervises, ikke blot i at sy deres ny Tøj, men ogsaa - hvad der vil sige mere - i at istandsætte og omsy deres brugte Klæder.


Naar man erindrer, at de unge fattige Piger saa tidligt, som det paa nogen Maade er muligt, maa forlade deres Hjem for at tjene deres Ophold, saa forstaar man let, at en stor Del af dem træde ud i Livet med en sørgelig Mangel paa Færdighed i ovennævnte vigtige Arbejder, ikke at tale om, at mange af dem kommer fra Hjem, hvor Moderen har lidt nok af denne Færdighed, eller daarlige Hjem, hvor Synd og Elendighed har kvalt alt godt og nyttigt.


Kvindelig Fremskridtsforenings Formand, Fru Johanne Meyer, (Redaktør af "Hvad vi vil") og Foreningens øvrige Damer fortjene derfor stor Tak og Paaskønnelse, fordi de har sat denne Skole i Gang. Forhaabentlig vil den give de unge Piger en Lærdom, som de mange Gange vil velsigne, ikke mindst naar de bliver Hustruer og Mødre. Skolen har i Aar ca. 60 - 70 Elever. Den ejer selv Symaskiner og Lamper, men har desværre foreløbig maattet afbryde sin Virksomhed af Mangel paa Lokale, hvilket den ikke evner at betale (den har hidtil haft et frit.)


Det er imidlertid at vente, at Skolen nok bliver hjulpen over denne Vanskelighed.


Undervisningen er hidtil givet to Gange om Ugen.


Se Eder nu i Spejl, I gode Kvinder i Smaabyerne og paa Landet! Gaa I nu kun hen og gør ligesaa!


Naar Talen er om Korsetter og Tournurer, Modelhatte og Pandehaar, saa tager man jo herude saa gladelig Moden op efter dem af Hovedstadens Damer, der gaa i Spidsen i denne Retning. - Var man klog, saa lod man være!


Men her er noget, som de Hovedstadsdamer, der kan mere end snøre Vejret af sig selv og kruse "Idiotgardinerne" i Panden, har taget sig paa at føre frem til Gavn for dem, der er anvist Plads paa Livets Skyggeside, de ubemidlede og ringe. Gaa I nu hen og gør ligesaa!


Vel er det sandt, at det er en god Ting at oplære de unge Piger, og glædeligt har det været, at have med dem at gøre, men i Øjeblikket er Syskolen netop vor Sorg, idet intet privat Lokale vil tillade 60 - 70 Piger, de være nok saa stille og nette, at gaa ned ad Trapperne, thi nogen Støj og Uro gør det dog, saa Syskolen ligger i Virkeligheden stille for Øjeblikket, ja, havde vi Penge, saa kunde der lettere findes et Lokale; men her kommer Kvindesagens mørke Side og trange Vej. Kvinderne har saa godt som altid intet at raade over, og dog bebrejdes det os ofte alligevel, at vi intet udrette.


Sagen er imidlertid god, og vi haabe paa, at der snart vil findes et Lokale, at vi kan fortsætte.