Fra Indland og Udland.

Udstillingen i Malmø har som bekendt uddelt en hel Del Præmier. Iblandt de danske Præmietagere gør vi os den Fornøjelse at nævne de Kvinder, hvis Arbejder i forskellig Retning saaledes have tiltrukket sig Opmærksomhed. Og vi gør det saa meget mere, som Dagbladenes Lister til Dels kun har indeholdt Navne med Forbogstaver foran, saa at man deraf ikke har kunnet se, om vedkommende var Mand eller Kvinde.

Sølvmedalje med Diplom er tildelt: Hanna Hoffmann, f. T. Paris for ciselerede og drevne Arbejder i Metal. Dorthea Heckscher, Horsens, for Haandarbejde. Søstrene Davidsen, Kbhvn., Levysons Broderimagasin, Kbhvn., Duzaine, Hansens Korsetfabrik, Kbhvn.

Broncemedalje med Diplom: Dagmar Birk, Kbhvn., for graverede Metalarbejder. Hedvig Cohn, Kbhvn., Korsetfabrik. Baronesse U. Dahlerup, Charlottenlund, for Bomuldsmadrasser. Thora Høffner, Kbhvn., for Lampeskærme. Anna Gaber, Kbhvn., for kunstige Blomster. Marie Hansen, Kbhvn. for Knipling, og Hedebosyning. Elise Hildebrandt, Kbhvn., for Læderarbejde. Cecilie Jako-bæus, Kbhvn., for Kunstbroderi. Anna Knudsen, Kbhvn., for Kunstbroderi. Ellen Kruse, Aarhus, for Tegnearbejde, Jakobine Stalberg, Kbhvn., for Kunstbroderi. Augusta Wiegaand, Kbhvn., Broderimagasin. Josefine Bertram, Kbhvn., for Cau de Cologne. Fru Arlaud, Kbhvn., for dekoreret Porcellæn.

Hædersdiplom: Bothilde Andersen, Kbhvn., for Haandarbejde. Mathilde Bendz, Kbhvn., for Fotografirammer malede paa Glas. Ellen Crone, Kbhvn., for et Hængeskab (Billedskæren). Anna Sørensen, Kbhvn., for Kunstsyning. Marie Thornam, Lyngby, for dekoreret Porcellæn. Alma Krarup, Kbhvn., for Guld og Sølvbroderi. Louise Dahlerup, Kbhvn., for Kunstvævning. Martine Gullich, Kbhvn., for Korrespondence- og Visitkort. Harriet Hansen, Kbhvn., for Hedebosyning. Birgitte Henriques, Kbhvn., for Læderarbejde. Emma Pedersen, Kbhvn., Dukkemagasin. Harriet Lyngaard, Kbhvn., Handske og Parfumefabrik. Karoline Treptow, Kbhvn., for Kunstbroderi.

Fra Rønne sendes os den fornøjelige Meddelelse, at Rønne lærde Skole nu har aabnet sine Døre for Kvinderne. To unge Damer, Sigrid Andersen og Harriet Hansen der fra Byen er nemlig blevne optagne i Skolens 5. Klasse. Til Sommeren 1898 vil Skolen saaledes for første Gang - forhaabentlig demittere to kvindelige Studenter.

Kvindernes Bygning. Den 15. Septbr. 1896, Aarsdagen for „Kvindernes Udstillings” Lukning, samledes den Kreds af Kvinder, som har lovet hinanden ikke at lægge Hænderne i Skødet, før en „Kvindernes Bygning” er rejst, til et Møde i Industriforeningens Foredragssal. Fru Kommandørinde Gad udviklede i et flydende og klart Foredrag Hensigten med at rejse en saadan Bygning i København, og til hvilke forskellige Øjemed den tænkes benyttet. Vi henviser foreløbig vore Læsere til dette Blads Decbr. Hefte 1895, hvori vil findes nærmere Oplysning om Planen. Derefter fremsatte Frk. Sofie Holten Planen om Indsamlingen. Af Danmarks 500,000 Kvinder paa mellem 20 og 60 Aar tænkte hun sig, at 1/5, altsaa 100,000 gav 25 Øre om Maaneden i l Aar, saa vilde der allerede efter den Tids Forløb være samlet 300,000 Kr. - Fra nu af er Indsamlingen i Gang over hele Landet, dels ved Lister, som ved Hjælp af Kredsforstandere er udsendte rundt omkring, og dels ved smaa røde Mærker, som vil kunne købes for 25 Øre over hele Landet. Kontoret er Gothersgade 48, 1.

Det Tekniske Selskabs Skole har i Aar prisbelønnet to Kvinder for Løsningen af kunstindustrielle Opgaver. Frk. Elna Mygdal har faaet „hædrende Omtale” for en Tegning til en Damaskes Dug. Frk. Mygdal har i Sverig underkastet sig en Eksamen i mathematisk Tegning til Brug for Kunstvævning og underviser nu deri paa Tegneskolen for Kvinder, Vestre Boulevard Nr. 10. Og Frk. Thyra Vieth (bl. a. bekendt fra „Kvindernes Udstilling”, hvor hendes ciselerede Sølvservice vakte fortjent Opmærksomhed) har faaet Sølvmedalje for et efter egen Tegning drevet og ciseleret Sølvbæger, dekoreret med Margueriter, Havreax, Violer, Bier og Græshopper. Bægeret findes afbildet i „Tidsskrift for Kunstindustri”, 3. Hefte 1896.

Vore Tidsskrifter beskæftiger sig i den senere Tid ikke sjældent med Kvinder og Kvindesag. Og det er jo baade glædeligt og interessant at se, at vort eget Organ „Kvinden og Samfundet” ikke længere er en enlig Røst i Ørkenen, men at vor Brugbarhed og vore Krav ogsaa fremhæves fra andre Sider. Saaledes indeholder „Vor Ungdom” i sit 4. Hefte 1896 en særdeles aktuel og læseværdig Artikel af Frk. Henny Forchhammer om: „Huslig Økonomi som Skolefag”. Vi tillade os at henlede vore Læseres Opmærksomhed derpaa, særlig da Kvindesagens Venner her hjemme i de senere Aar paa flere Maader har fremdraget denne Sag og efter Evne arbejdet paa at bringe den fra Forhandlingens Vej ind paa praktiske Baner. Forfatterinden fremhæver, at Spørgsmaalet om, hvorledes Børnene kan blive forberedte til det Liv, der venter dem efter Skoletiden, mere og mere trænger sig frem. Hun siger saaledes: „Langsomt men sikkert arbejder Forstaaelsen af den legemlige Udviklings og den praktiske Uddannelses Betydning sig frem ogsaa for Pigeskolens Vedkommende: Haandarbejdeundervisningen er begyndt at slaa ind paa mere praktiske, rationelle Veje - Gymnastikken har efter en haard Kamp vundet anerkendt Plads som obligatorisk Fag i de fleste højere Pigeskoler og er ved at holde sit Indtog i Almueskolen (i al Fald i Byerne). - Sløjden faar stadig flere Talsmænd og er forsøgsvis indført i enkelte Pigeskoler - og nu i de sidste Aar er man ogsaa begyndt at drøfte Ønskeligheden af at indføre huslig Økonomi som Undervisningsfag for Pigebørn.”

Om selve Husholdnings-Undervisningen siger hun: „Meningen er naturligvis ikke at gøre alle Pigebørn til fuldstændige Husmødre eller Kokkepiger (dertil, vilde kræves langt mere Tid, end Skolen kan afse, og mere Modenhed, end man finder hos halvvoksne Pigebørn), men at give dem et Grundlag, hvorpaa de kan bygge videre, udvikle Haandelaget og vedligeholde den Interesse for praktiske Sysler, som Børn i Reglen har i en yngre Alder, men som desværre saa ofte ødelægges i Skoletiden ved det ensidige Læsearbejde; kort sagt, bidrage til at gøre Børnene til selvhjulpne Mennesker, der frejdig kan tage Livet op, naar de forlader Skolen.”

Forfatterinden har undersøgt Fagets Stilling i andre Lande, dels ved Selvsyn og dels ad Literaturens Vej. Og hun oplyser os om Husholdningsskoler i England, Tyskland, Frankrig, Belgien, Sverrig og endelig Norge, hvor det ser ud til, at den Sag særlig har vokset sig fast som en Institution, alle er glade for. Vi anbefale vore Læsere at gøre sig bekendt med det lille Hefte, som vil kunne faas hos enhver Boghandler.

Dernæst indeholder Tidsskriftet for Stenografi „Gabelsberger” for 15. Juli 1896 en Artikel om: „Kvinder og Stenografi”, forfattet af Hr. Højesteretssagfører Svend Høgsbro. Han henviser her Kvinder, som søge sig Livserhverv, til Stenografien, som et baade interessant og samfundsnyttigt Erhverv, samtidig med, at det lønnes anstændigt. Men han fremhæver, hvad vi ikke noksom kan understrege, at der kræves en alvorlig Uddannelse, et virkeligt Offer af Tid og Penge, og han tilraaber Kvinderne: „Hvor er I henne, alle I dygtige, energiske og fremadstræbende Kvinder? Hvor kan det være, at saa faa af Eder hidtil har fundet Vej herhen? Stenografiens Land egner sig til Kolonisation af Kvinder. Lad Eder ikke skræmme af de Hindringer og Fordomme, der hidtil har mødt de kvindelige Stenografer. De har dog faaet Døren paa Klem og faaet Foden indenfor. Pas paa, at den ikke smækkes i igen. Bevis i Praksis, hvad I duer til, saa vil nok tilsidst her som andetsteds Fordommene overvindes ogsaa med Hensyn til Rigsdagsstenografien. Og for Resten: Der er jo, som de stockholmske Kvinders Eksempel viser, andre Omraader for stenografisk Virksomhed, der her som der allerede ligger aabne for Kvinderne. Tag fat der og slip saa ikke Taget. Men tro blot ikke, at Maalet naas uden Offer af Tid og Penge; en ordentlig Uddannelse, Foretagsomhed, Udvidelse af Syn og Interesser, Flid og Udholdenhed maa der til. Og tro heller ikke, at Stenografi kun er en anden Maade at skrive paa, saa Maalet er naaet med at lære nogle ny Skrifttegn. Det gælder tildels for den, der ikke stræber højere end til at kunne skrive efter Diktat. Men af den, drive det til noget som selvstændig, fuldt uddannet og alsidig brugelig Stenograf kræves der meget mere.” *)

*) For den, der er beredt til at begynde først i Oktober, er det bedst at henvende sig om Undervisning i Stenografi til det af Rigsdagen understøttede Kursus, som varer et Aar (fra Oktbr. til Oktbr.). Der betales ved Indmeldelsen, som modtages i Rigsdagens Bureau, 10 Kr. og iøvrigt intet. Kommer man bagefter, eller skal man skynde sig, er der adskillige Kursus at vælge imellem, idet navnlig flere af Rigsdagsstenograferne giver privat Undervisning.

Dansk Sløjdsforenings Aarsberetuing for 1895 om Sløjdsagen i Danmark aftrykker med Anerkendelse to Artikler fra „Kvinden og Samfundet” om „Sløjdens Betydning for den kvindelige Ungdoms Opdragelse” af Alfrida Krarup. Artiklerne stod i Januar og Marts Heftet.

Og endelig indeholder „Militærlægen” for Juli 1896 en Artikel af Fru Charlotte Norrie om „Det røde Kors”. Hun anbefaler heri stærkt vor danske Forening af dette Navn at efterligne det amerikanske „røde Kors” i, ikke blot at uddanne Sygeplejere til privat Brug, men at organisere et større og mere omfattende Sygeplejekorps, som ved enhver større national Ulykke, - Krig, Vesterhavsulykker, Oversvømmelser, Farsot og lignende straks er parat til at træde hjælpende til. Hun anbefaler varmt Oprettelsen af en saadan Sygeplejeskole her i København, hvor formentlig Hospitalerne kunde træde til som praktiske Undervisningsanstalter.

Medicinsk Embedseksamen er i Aar bestaaet med Karakteren Laud af Frk. Estrid Hansen, Datter af Landsthingsmand Octavius Hansen. Frk. Hansen, som vist er vor yngste kvindelige Kandidat, er af Helbredshensyn afrejst til Afrika.

Blandt forrige Aars medicinske Candidater var der to Kvinder: Frk. Eli Møller, som i sin Candidattid paa Hospitalerne har haft den Glæde en Tid at vikariere for Overjordemoderen paa Fødselsstiftelsen, og som nu - efter at have vikarieret for en bortrejst Læge i Ry ved Silkeborg - med Stipendium fra „Det Classenske Fideikommis” rejser til Tyskland for der at studere Fødselsvidenskab: og Frk. Reinhardt, der allerede nu er ansat som Reservelæge paa Kysthospitalet; da hun netop gerne specielt vil studere Børnesygdomme, vil her selvfølgelig være rig Anledning for hende til videre Studium. Glædeligt er det, at de kvindelige Medicinere dog endnu har kunnet holde fast ved Princippet: Samme Løn for samme Arbejde.