« Tilbage til søgeresultaterne

En af de mest ansete Professorer

« Se emneord

ved Universitetet i Oxford, den tyske Professor Max Müller, blev for nogen Tid siden spurgt om Raad angaaende en social Reform i Indien. Denne handlede i Særdeleshed om Afskaffelse af Børneægteskaber, som er saa almindelige blandt de Indfødte i Indien. Det er statistisk bevist, at af 21,000,000 Enker, som findes der, er 76.000 endnu ikke fyldt 9 (ni) Aar, 207,000 er omtrent 14 Aar gamle, og 382,000 omtrent 19 Aar. Og næsten alle disse unge Kvinder leve paa en vis Maade i livsvarigt Fængsel under deres afdøde Mænds Slægtninges Aag.


Professor Müller svarede paa denne Henvendelse: "Skriv en kort Brochure, som kun indeholder velkendte og let beviselige Kendsgerninger, og send saa dette Skrift til Englands Kvinder. Kvinderne begynde at blive en Magt de lade sig aldrig slaa af Marken! Naar Englands Kvinder faa at vide, hvad der foregaar i Indien, taalt af den engelske Regering, da vil der blive tilraabt enhver Kandidat til Parlamentet: "Naar du ikke lover at bortfjærne denne Plet paa Englands Skjold, da vil du ikke blive valgt! Jeg har stedse og overalt fundet, at Kvinderne har Mod til at vedkende sig deres Mening."


« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner