« Tilbage til søgeresultaterne

For Hjemmet.

« Se emneord

Smukke Tænder.


En smuk Tandrække er altid et tiltalende Syn, den er afgjort en Betingelse for, at et Ansigt kan kaldes smukt. Hvad nytter regelmæssige Træk og en klar Teint, naar Smilet, der som en Solstraale skal kaste Glans over det hele, aabenbarer en Række mere eller mindre sorte Tandstumper. Men hvor lidt gøres der dog ikke af de fleste Mennesker for at bevare denne Skønhed. Man tænker, at Tænderne altid vil vedblive at være smukke og friske, indtil man en Dag opdager, at Skønheden er borte, og Smerten i en eller anden af Tænderne lærer én da først at tage nogen Notice af denne.


Men Forholdet burde være anderledes. Tilsynet med Tænderne skulde begynde i en meget ung Alder.


Naar enhver Moder vilde udstrække den Pleje, hun ellers gerne i rigt Maal yder sit Barn, ogsaa til Tænderne, vilde meget være vundet. Under de første Barneaar renser hun den smaas Tænder med en blød Børste Morgen og Aften og lader Barnet skylle Munden efter hvert Maaltid. Senere under Barnets Opvæxt, fra 4de til 5te Aar paasér hun, at det selv foretager denne Rensning. Fra 8 - 10


Aars Alderen tilsættes der lidt Tand sæbe eller Tandpulver, som i flere Retninger har en gavnlig Indflydelse paa Tænderne og Tandkødet. Dersom den unge Pige og den unge Mand fra Barndommen har bibeholdt den Vane daglig at rense Tænderne, vil det fremdeles vedblive at være dem en Nødvendighed, og da vil mangt et smukt Ansigt ikke mangle en af dets største Prydelser.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner