Kvindesundhed og Kvindesag.

Hvorfor vil De os stakkels Kvinder saa stærkt til Livs, kære Hr. Staal? Jeg er næsten til Sinds at sige med Antonius: "Vi haver jo intet Ondt bedrevet". Læg vel Mærke til, jeg siger Kvinder, ikke Damer thi vel bruger De begge Benævnelser, men uden at gøre Forskel paa dem; i Deres Tanke existerer ingen Forskel, for Dem er det Hip som Hap, og det maa jeg dog, før vi gaar videre, i al Beskedenhed sige Dem er en stor Vildfarelse. Kvinden kan saare vel være Dame, men Damen, ë: Modedamen, beder Vorherre bevare sig for at være Kvinde, ved hvilken Benævnelse hun altid forstaar den saakaldte Fremskridtskvinde, og De, bedste Herre, tager uden videre Damen og slaar Kvinden paa Øret med.

Ja, det tror De maaske ikke, men jeg skal ret snart bevise Dem det.

Sig mig, hvad Vej gaar De, naar De i Deres bekvemme og varme Dragt kommer hjem fra den Sport, De er saa lykkelig daglig, eller næsten daglig, at kunne øve? De skulde da vel aldrig lægge Vejen om ad Strøget og gaa et lille Trip ned ad Østergade, for der at møde de Modedukker, som De beskriver saa drastisk med de Ord: "Og saa ser han Damernes bedrøvelige Kolonner komme dragende, blege, sygelige, vanskabte af deres Dragt," - ? De kan bestemt ikke nægte det, og desværre for mit Køn maa jeg give Dem Ret i, at en indsnøret Modedukke, udpyntet

i Sæsonens Narredragt, er et alt andet end fornøjeligt Syn, men for hvis Skyld snører hun sin Lever midt over, for hvis Skyld bærer hun Tornyre og alle de andre Modens Galskaber, om ikke for Mandens Skyld? den Mand, som tiljubler hende Bifald og elsker disse Raffinements; og sig mig: er de smaa velfriserede Modeherrer, som ikke for alt i Verden vilde gaa op ad Østergade med en Hat fra i Fjor, et Par Benklæder, der er nogle Tommer videre eller snævrere end Moden foreskriver, med en kort Overfrakke, hvis de lange er moderne, eller kunde tænke sig at gaa til en Middag med en Kjole, der ikke i det mindste er moderniseret for Sæsonen, er de ikke næsten værre end Damerne? og er det dem, vi tænker paa, naar vi taler om Manden, den energiske, viljestærke Mand,

der bærer vort Fædrelands Skæbne paa sine kraftige unge Skuldre, den Mand, til hvem Kvinden sætter sit Haab, fordi hans Retfærdighedssans i Tidens Fylde vil anvise hende den Plads, der tilkommer hende?

De svarer naturligvis et indigneret Nej og ryster paa Deres vise Hoved af Undseelse over, at jeg kan være saa enfoldig blot at spørge om noget saa taabeligt, men - er Modedamen da den Kvinde, for hvem det er gaaet op, at der gives noget højere i Livet end Pjat og Fjas? den Kvinde, der har følt Arbejdets Velsignelse og en uudslukkelig Tørst efter Kundskab og Viden? den Kvinde, der som sit Maal sætter det, at ville være Mandens jævnbyrdige, selv som hans Medhjælp, som har faaet Øjnene op for Tidens Raaddenskab, lever med i Livets stærke Bølgegang og ikke viger tilbage for Kampen for Brødet, om det saa maa være? den Kvinde, der skal opdrage Fremtidens Mænd, Fremtidens Mødre, er det Modedamen? spørger jeg, thi hende og hende alene er det, De i hine ovennævnte Ord beskriver.

Nej, det er ikke hende, og det ved De saa godt, men ligesom ikke alle Mænd kæmpe for Fremskridt og Oplysning, saaledes vil endnu længe en stor Del Kvinder vedblive at være Blomst og Legetøj, og saa længe de er det, vil de ejheller føle Trang til at frigøre sig paa andre Omraader. Tværtimod.

Men det staar i Mandens Magt at forandre dette.

Se saa, nu lader vi Modedamen forsvinde, og naar De saa lukker Øjnene rigtig op og ser Dem omkring med er uhildet Blik, saa vil De faa Øje paa hele Flokke af søde og friske unge Piger i bekvemme Bluseliv og folderige, glatte Nederdele, unge Piger, lige saa vel øvede i Lawn Tennis, Roning og Gymnastik, som de kraftigste unge Mænd.

De vil maaske fortælle mig, at slige Vidundere har De aldrig set, og om saa er, vil jeg strax sige Dem Grunden.

Gætter De den ikke? - Nuvel, De sover for længe om Morgenen! Vi Kvinder har endnu den Lænke om Benet, at det er vor Pligt at være huslige, vi skal sørge for Kaffen og for at Frokosten staar parat, at Maden er færdig i rette Tid, at Skjorterne er strøgne, Strømperne stoppede, Flipper og Lommetørklæder i Orden til vore Ægtemænd, Fædre eller Brødre. Og de Pligter paahviler os tit som ganske unge, derfor maa vi tage Tiden i Agt, staa tidlig op om Morgenen for atter at være hjemme i rette Tid, medens den unge Mand sover paa sit grønne Øre. Det kan slet ikke nytte, De vil fortælle mig, De kommer sent hjem om Aftenen, ja, langt ud paa Natten, selv om vi kommer i Seng Kl. 2, maa vi dog som sædvanlig staa op Kl. 7. Der hjælper ingen kære Moer.

Og dog kaldes vi den fysisk svage.

Nu har jeg altsaa fortalt Dem, at der gives virkelig friske unge Piger i klædelige, bekvemme Dragter, i Dragter, der saa langt fra virker som "et Slag mod Kvindesagen", at de snarere er et Skridt hen imod den Reform, der efterstræbes.

Dernæst er det for os arme, mishandlede Kvinder paa 30 - 40 Aar, jeg maa træde i Skranken.

De siger, at vi allerede midt i Trediverne vakler langsomt frem ved den ungdommelige Ægtemands Side, der selv langt op i Halvtredserne bevarer Gang og Holdning, at vi er enten rene Karrikaturer (af Fedme) eller en blodløs Skygge, og at vi ikke ejer Spor af Intelligens.

Og for alt det giver de Korsettet Skyld, det bagtalte franske Korset?

Naturligvis gives der Damer, saadan som De beskriver dem, naturligvis har mangen Frue ødelagt sig selv og sine Efterkommere ved at snøre sig, naturligvis har Ladhed og uhensigtsmæssig Paaklædning bidraget til at fremelske Fedme i en forholdsvis ung Alder - om den blodløse Skygge vil jeg slet ikke tale, det bliver en ung Kone først naar aarlige Barnefødsler har suget al Saft og Kraft af hendes stakkels svækkede Legeme, og hun maa være himmelglad over at have Korset til at holde sig oprejst i.

Lad os derfor beholde vort Korset i Fred, kære Hr. Staal.

Men disse Skikkelser er Undtagelser. Kvinden, den Kvinde, der vil noget, hende, De maa se hen til, naar der tales om Kvindens Krav paa at være Mandens Ligestillede, uden Hensyn til, om hun kan sin Stuart Mill og G. Brandes paa Fingrene, den alvorlige, tænkende og reflekterende Kvinde, hun staar i sin fulde Kraft saavel aandelig som legemlig, selv om hun har overskredet de Fyrgetyve. Jeg kan ikke udpege et, men Hundreder af Exempler paa, at Kvinder mellem 30 - 40 er saa unge og spænstige som den endnu yngre Mand.

Hvis jeg ikke var bange for at fornærme Dem, kunde jeg godt fortælle Dem om Mænd i Begyndelsen af Trediverne, skaldede og udlevede, trætte og blaserede, mætte af Nydelser, men det er, Gud bevares, kun Undtagelser, jeg er ikke saa ensidig at ville paastaa, det er Reglen.

Men naar saadan en Mand gifter sig - om han gider - saa gifter han sig enten under sin Stand, som De ganske rigtig bemærker, for at blive plejet, eller ogsaa gifter han sig med Penge, og saa er det selvfølgelig en snøret Modedukke, der følger med, og slige Ægteskabers Afkom er det saa, der bliver taget som Rettesnor for vor Tids Børn i det hele taget.

Er det retfærdigt mod os Kvinder?

Og det er Korsettet, der er Skyld i det hele? - Herregud! De skulde bare vide, hvor uskyldigt det kan være, og hvor nyttigt.

Jeg havde aldrig brugt Korset før jeg var henved sytten Aar, men fra det Øjeblik, jeg vænnede mig til at bruge det, har det været mig et Savn at undvære det.

Og dog gik jeg i Reformunderdragt og uden Korset et helt Aar - det er jo Toilethemmeligheder, jeg nu betror Dem, forstaar De nok, og det er i Grunden slet ikke hyggeligt at fortælle en Mand, der, som De, ser saa ubarmhjærtigt paa Kvinden, om den Slags Ting, men jeg forudsætter, at fra én kan man dømme om andre, og visselig kender man bedst sig selv - hører De, et helt Aar! men da Aaret var omme, tog jeg ganske stiltiende Reformunderlivet af og Korsettet paa, og det kan jeg forsikre Dem, at jeg nu trækker mit Vejr lige saa fuldt og dybt, som den Gang jeg gik foruden.

De maa kunne forstaa, at det er ikke Reformdragten eller Korsettet det kommer an paa om Kvindesagen kan vinde Fremgang. Kæmp mod alle taabelige og naragtige Moder, mod Korsettets Misbrug, ikke mod dets Brug, men stol kun paa, at den Kvinde, der kender sit eget Menneskeværd, ogsaa vil forstaa at klæde sig overensstemmende dermed uden derfor at gaa i Uniform, som de kvindelige Medlemmer af Frelsens Hær; thi det tror jeg næppe, De faar hende til. Den sande Kvindelighed vil lige saa lidt være fremtrædende i sin Dragt som Manden vil det, men som han ikke vil emancipere sig fra den herskende Mode - skønt De jo siger "han med urokkelig Sejghed har modsat sig alle usunde og generende Moder", bærer vore Mænd da ikke den Dragt, der bæres af Manden i hele den civiliserede Verden? - saaledes vil heller ikke Kvinden finde sig i Uniformering.

Nej, Ondet maa søges dybere, og det maa graves op med Roden, om det skal udryddes. Det er paa Mødrene, der skal indvirkes. De skal lære at opdrage deres Pigebørn til Kvinder, ikke til Modedamer. De skal lade det unge, bløde Barnelegeme udvikle sig frit uden Korset eller generende Baand, udvikle sig i frisk Luft ved Gymnastik og enhver Slags Sport, de skal indprente dem, at de i Tiden skal stole paa sig selv, at de skal opdrages til noget nyttigt ligesom Drengene. Og deres Sønner skal de lære at have Respekt for Kvinden, ikke kalde dem "Tøsedrenge" eller taale de smaa skælder en af Kammeraterne, der maaske ikke er saa modig som han, ud derfor, aldrig selv sige: "det er bare en Pige".

Men en Forening uden Partifarve kan ikke dannes, det er umuligt! Lad os blot virke hver i sin Kreds, skrive om det, tale om det, holde Møder, om De vil, bare sørge for paa enhver optænkelig Maade at tale til Kvinden, der er Moder, og til hende, der i Fremtiden skal blive det, om det store Ansvar, hun har overfor sit Barn, sit Folk og sit Land.

Paa den Maade kan der agiteres selv i konservative Kredse.

Endnu en lille Bemærkning.

Tror De for Alvor paa, at "Herrernes" aftagende Lyst til Ægteskabet er at søge i det kritiske Blik, hvormed de ser paa Damerne?

Jeg tror nej!

Det har simpelthen sin Grund i den Omstændighed, at der i vore Dage stilles større Fordringer til Livet end forhen. Kafélivet har vundet Terræn, huslig Lykke er et overvundet Stadium, for saa vidt der da ikke er Udsigt til at gifte sig en god Slump Penge til.

Men husk nu blot, at jeg regner altid med Undtagelser.

Jeg nærer endogsaa det stille Haab, at det kun er Undtagelser blandt Mændene, der ser paa os stakkels korsetbærende Kvinder med en saa knusende Foragt, ja, jeg vover endog at tro, bedste Hr. Staal, De vil vogte Dem for oftere at dømme saa haardt og saa ensidigt.