Om Kvindens Valgret.
I denne Tid, hvor Kvindens Valgret er paa Dagsordenen, vil jeg tillade mig at fremkomme med nogle Bemærkninger i den Anledning.
Der er paa et Medlemsmøde, der blev afholdt i Kvindevalgretsforeningen, fremkommen det Forslag, at Kvinderne paa Grundlovsdagen skulde danne et Protestmøde mod Grundloven, fordi den udelukker den ene Halvdel af Menneskeslægten. Men da jeg personlig er mod alt, hvad der hedder Stillen til Skue, og af den Grund ikke vilde deltage i et saadant Protesttog, kan jeg antage, at der er mange, der er af samme Mening, og jeg vil af den Grund fraaraade et saadant.
Derimod vil jeg foreslaa, at Kvinderne, i Lighed med hvad de udøvede paa Valgdagen, vil fra de forskellige Talerstole, udtale en Protest mod en Grundlov, som ikke alene udelukker den ene Halvdel af Menneskeslægten, men ogsaa er affattet saaledes, at den kan fortolkes paa en saadan Maade, at den ikke bliver, hvad der aabenbart har været Hensigten, et sundt Udtryk for Folkets Vilje.
Bedst vilde det være, om hele Oppositionen vilde slutte sig sammen og danne en stor og mægtig Protest mod Grundloven i dens nuværende Form, og at Kvinden der vilde møde saa fuldtallig som mulig.
Dernæst har der paa et Møde i Kvindelig Fremskridtsforening været spurgt om, hvorledes Kvinderne hurtigst muligt kunde opnaa kommunal og politisk Valgret. Der har været svaret, at Kvinderne fremdeles maatte agitere og arbejde; men da der ikke har været fremsat noget positivt Forslag, vil jeg tillade mig at fremsætte følgende: at Kvinderne afholder saa mange og store offentlige Møder som muligt, for derigennem at danne en offentlig Mening, og dernæst, at der indgives saa mange Adresser i Rigsdagen som muligt: thi bliver Kvinderne ved at bombardere Rigsdagen med Adresser, kan det maaske dog have den Virkning, at Rigsdagsmændene faar Øjet op for, at der virkelig er Alvor i Kvindernes Fordring om kommunal og politisk Valgret.
