Theateroversigt.
Det kgl. Theater: Holbergs "Den politiske Kandestøber" og "Jean de France".
I de senere Aar er Holberg bleven en sjælden Gæst paa det kgl. Theaters Scene. Kun i Ny og Næ, naar Repertoirets Ensformighed og Fattigdom er altfor iøjnefaldende, génopføres et af hans Alderdomsarbejder, snart "Abracadabra", snart "Den pantsatte Bondedreng". Udstyrelsen er yderst tarvelig; Komedien gaar to-tre Gange over Scenen og forsvinder saa, indtil en rød Plakat nødvendiggør dens Genoptagelse.
Da en engelsk Journalist, Mr. Archer, for nogen Tid siden opholdt sig her i Byen og ønskede at se, hvorledes man spillede Holbergs Komedier paa hans egen Scene, opførte det kgl. Theater paany "Den politiske Kandestøber", som havde hvilet næsten i to Aar.
Til Trods for en delvis Forandring af Forestillingen var der fuldt Hus, og Jubel fulgte Komedien fra første til sidste Akt. Den blev da ogsaa for Hovedrollernes Vedkommende fortrinlig spillet. Hr. Schram udfører - skønt han er over de 70 - Kandestøberen med et Liv og Bevægelighed, som virkelig er enestaaende. Særlig i femte Akt er hans Spil mønsterværdigt. Paa en sjælden fin og samtidig virkningsfuld Maade forstaar han at anskueliggøre, hvorledes Herman von Bremen lidt efter lidt drives til en saadan Grad af Fortvivlelse over sit Borgermesterembede, at han forsøger at tage Livet af sig selv. Hr. Schram sekunderes heldigt af Fru Phister; hendes Geske er især mesterlig opfattet i de Scener, hvor den ellers saa skikkelige Kandestøbermadam, der til dagligdags skælder og smælder over Mester Hermans Dovenskab og kuriøse Griller, er nær ved at gaa ud af sit gode Skind over sin Mands nye Værdighed. Den Maade, hvorpaa hun modtager de foregivne Raadsherreinder, der gør hende deres Opvartning, er kostelig. Nedladende rækker hun dem Haanden til Kys; hun konverserer dem "de haut en bas", titulerer dem gode Madammer og følger dem ikke til Døren, hvad hendes Værdighed forbyder.
Alligevel bliver det Hr. Olaf Poulsen, der bærer den hele Komedie. Hans Kandestøberdreng besjæles af saa frodigt et Lune, saa rig en Fantasi, at denne Rolle - tilligemed Oldfux i "Jacob von Tyboe" - er Kunstnerens bedste i det Holbergske Repertoire. Rollen er gennemarbejdet til de mindste Enkeltheder; hver Grimace, hver Stilling er vel overvejet; hver Repliks forskellige Betoninger er prøvede og stemte gennem et langt, ihærdigt Studium.
Desværre bliver de fleste Biroller udførte ret tarvelig. Navnlig er det sørgelig fat med det berømmelige "collegium polemiticum", som Henrik siger. Hr. Foss Gert Bundtmager er ganske luneforladt, særlig naar man erindrer, hvor mageløst Schram i sin Tid spillede denne Rolle. Hr. Meyers avislæsende Richard Børstenbinder var fordum holdt nøjagtigere i den Holbergske Stil.
og Hr. Gradman, der havde overtaget Frants Knivsmed efter Hr. Mantzius, lagde for Dagen, at han kun har saare ringe Begreb om at spille Komedie - og det vidste man til Fulde i Forvejen. Hvorfor havde man ikke betroet Hr. Lindstrøm, hvis Navn ikke fandtes paa den lange Personliste, denne Rolle, der har ikke ringe Betydning for Ensemblet? I det hele gjorde anden Akt, hvor Collegiet er samlet, mindst Virkning. Scenearrangementet var ikke ganske heldigt. Forøvrigt er "Den politiske Kandestøber" bedre iscenesat end Holbergs Komedier plejer at være; den hører nemlig til de Arbejder, som blev indstuderede paany i Anledning af 200 Aarsdagen for Digterens Fødsel 1884. Den Gang udførte Hr. Emil Poulsen Titelrollen, som han imidlertid ikke magtede. Hans Spil var saa forunderligt mat og farveløst, at de bedste Scener fuldstændig faldt til Jorden. Han udførte kun Rollen syv Gange, hvorefter han afgav den. -
I Slutningen af Marts opførtes "Jean de France" i ny Indstudering. Denne Komedie har aldrig hørt til Holbergs mest yndede og er kun bleven opført forholdsvis faa Gange - fra Theatrets Genaabning i 1748 og indtil indeværende Aar ialt 61 Gange. Sidst blev den spillet i Begyndelsen af Sæsonen 1881 - 82, men da Adolf Rosenkilde, som var en fortrinlig Jeronimus, blev syg, forsvandt den fra Repertoiret.
Blandt de nye rollehavende fortjener egenlig kun Hr. Schram at fremhæves. Hans Jeronimus var en karakteristisk Type paa en myndig Borgermand af den ældre Skole, der ser foragteligt ned paa de nymodens Hans Frandsener og deres gale Indfald. Hr. Schram syntes i sit Spil nøjagtig at følge den nedarvede Tradition angaaende de holbergske Rollers Udførelse, en Tradition, som de yngre Kræfter hyppig syndede svært imod. Hr. Jerndorffs Jean de France er en i mange Henseender dygtig Præstation, omendskønt han hæver den naragtige Yngling op i en højere Sfære, end han egenlig hører hjemme. Fru Phisters Magdelone er som altid fornøjelig; derimod er Arv en af de holbergske Figurer, som det ikke er lykkedes Hr. Olaf Poulsen at faa Skik paa.
Indstuderingen af "Jean de France" var sikkert blevet paaskyndet for meget, thi der hvilede en ikke ringe Usikkerhed over Forestillingen.
Iscenesættelsen var ikke lige heldig i alle Akter; den Dekoration, som forestiller Kongens Have, kunde i høj Grad trænge til en Afløser, og Gadedekorationen gjorde et altfor uensartet Indtryk; med et halvt Øje kunde man se, at de forskellige Sætstykker var sammensankede alle Vegne fra.
Publikum morede sig alligevel godt over Forestillingen. Komedien er jo rig paa Scener, hvor Holbergs komiske Fantasi har sat dybe Mærker, hvor hans frodige Lune bryder uimodstaaeligt igennem, og som er prægede af den ægte "Festivitas". Blandt disse Scener skal blot fremhæves Slutningsoptrinet i første Akt, hvor Hans danser Menuet med sin alderstegne Moder, medens Faderen, Frands, der har givet tabt overfor sin mundrappe Kones Hidsighed, synger Melodien, og den nysgærrige Arv, med et bredt Grin om Munden, fra Baggrundsdøren iagttager det latterlige Skuespil, som netop ageres. -
Maatte nu Theatret være saa fornuftigt at holde "Den politiske Kandestøber" og "Jean de France" paa Repertoiret og snarest indstudere nogle af de Holbergske Komedier, som har henligget en længere Aarrække. Man morer sig dog aldrig bedre i det kgl. Theater, end naar Holberg spilles.
Det gamle Løfte om at opføre "Don Ranudo" burde omsider indfries. Ogsaa "Den ellevte Juni" har man en vis Forpligtelse til at spille, siden "Dagmartheatret" i forrige Sæson fik Afslag paa sin Ansøgning om at maatte faa Stykket overladt. Med saadanne Kræfter som Fru Phister, dHrr. Schram og Olaf Poulsen kan i al Fald de bærende Roller i Komedierne besættes fuldt ud tilfredsstillende.
Det gælder om at opdrage Publikum til i højere Grad at forstaa Holberg og sætte Pris paa hans enestaaende Digtning, og det gælder om at opdrage Kunstnere, der kan spille i Komedierne og værne om den Tradition, der i det væsentlige maa være bindende for Udførelsen af de enkelte Roller. Men dette opnaas paa ingen Maade ved at hengemme hans Komedier og betragte deres Genoptagelse som kedeligt Pligtarbejde. Det opnaas kun ved atter og atter at spille dem. Det kgl. Theater burde betragte det som en Æressag stadig at have den danske Skueplads Grundlægger repræsenteret paa sit Repertoire. Saa vilde den Tid maaske ikke være fjærn, hvor ikke alene Galleriet, men ogsaa Parkettet er fuldtbesat, naar Holberg spilles.
