Nordisk Kvindesagsmøde den 14., 15. og 16. Juli 1888.
(Sluttet.)
"De kvindelige Arbejderes Stilling". Forretningsfører P. Knudsen indledede Forhandlingen og udtalte, at han med Glæde havde taget mod Indbydelse til at tale her, skønt han følte, at han ikke kunde gøre det saa fyldigt, som han gærne vilde. De fattigste Samfundsklasser er ikke meget kendte, og derfor er der saa lidt Forstaaelse af deres Sag, og derfor vilde han gærne give sit Bidrag til, at deres Stilling kunde blive kendt. Det bedste Middel til at lære Samfundet at kende er Statistiken. Den er kedelig, men naar man gør sig fortrolig med Tal, har den alligevel Interesse. Vanskelighederne ved Statistiken her er den, at de fattige skjule, og derfor er de Tal, jeg kan give, meget mangelfulde. 1882 viste Statistiken kun 5806 kvindelige Arbejdere, 1884 13,095, nu 35,000; deraf er 17,000 ugifte kvindelige Arbejdere foruden Tjenestepigerne. Ogsaa ved Angivelse af Erhvervsgrene vise de kvindelige Arbejdere stor Skyhed. Dr. J. L. Brandes har søgt Oplysning om de kvindelige Arbejderes Stilling. Det første, der falder i Øjnene, er, at i fattige Familier kan der ikke være Tale om Selvforsørgelse for Drengene, men Forældrene kan ikke forsørge alle Børnene, og derfor bliver der stillet den Fordring til Pigebørnene, at de skal forsørge sig selv, saa snart, de er konfirmerede. De Oplysninger, Brandes giver, er nogle Aar gamle; men bedre er det ikke blevet siden. Ved Modepynt kan tjenes 3 - 7 Kr. om Ugen og kun i 7 à 8 Maaneder om Aaret, Linnedsyning 5 - 6 Kr. og heller ikke stadigt Arbejde hele Aaret rundt, Skræddersyning 9 - 10 Kr. De bedre Fag er Handskesyning, Vestesyning og Naadling, men heller ikke der strækker Lønnen til, saa at de kan faa Middagsmad over l à 2 Gange om Ugen, ellers tør Kost. Københavns Statistik viser, at den gennemsnitlige Løn er 1 Kr. 37 Øre om Dagen. De mandlige Arbejderes er for det samme Arbejde 1 Kr. højere pr. Dag. Ved Akkordarbejde kan der tjenes lidt mere, 9 - 12 Kr. ugentlig eller 474 Kr. om Aaret. Om Arbejdstidens Længde oplystes det, at af 39 industrielle Fag havde 34 11 Timers Arbejdstid, de andre havde indtil 14 Timers Arbejdstid. De kvindelige Herreskrædderes Fortjeneste er 90 Øre daglig. Man ser bedst de bedre stillede Arbejdere og tror derfor, at det ikke er saa galt, som det er; 11½ Øre kan regnes for Gennemsnitsløn pr. Time, 1/4 har mere, de andre har mindre. Kaabesyerskerne kan tjene 6 - 7 Kr. ugentlig, men ikke Aaret rundt. Tobaksarbejdere 3 - 10 Kr. ugentlig, Vævere 6 - 7 Kr. ugentlig. De kvindelige Arbejdere kan ikke ernære sig ved deres Arbejde; naar de ikke har Støtte i Hjemmet, maa de støttes af Kommunen. Han sluttede med det Ønske, at en international Lovgivning kunde ordne Arbejdernes Stilling, saa der kunde blive normal Arbejdsdag, det vilde give mere Lighed i Arbejdsforholdene.
Dr. Knut Wicksell, Frk. Anna Bugge og Lektor Heichel gave nogle korte Oplysninger fra deres Land, hvor Sagen stod endnu daarligere for de kvindelige Arbejderes Vedkommende end i Danmark.
Paa Grundlag af disse Beretninger fortsattes saa Diskussionen og Forhandlingerne om de foreliggende Spørgsmaal om Eftermiddagen og de to paafølgende Dage.
Der blev sagt mange og vægtige Ord, knyttet Kendskab med fjærne og nære Meningsfæller, som forhaabentlig vil have blivende Værd, og Festmaaltidet samt de smaa Udflugter forfriskede og forhøjede de rige Dages Samliv.
Et var alle enige om, at der var kommet Grøde i Jorden for Kvindesagen, og at de Kvinder, der her havde udtalt sig paa Mødet om sociale Spørgsmaal, gav et godt Varsel om, at det ikke vil vare længe, før Kvinden er i Stand til om ikke at staa Maal med Mænd, saa dog at give et vægtigt Bidrag til Løsningen af vor Samfundsordning.
Vi vil nu og da, naar Pladsen i vort Blad tillader det, gengive nogle af de indledende Foredrag, der blev holdte under Mødet, og som vil have Interesse for Dagens Debat.
