En Berigtigelse.
I en Efterskrift til Artiklen "Ægteskab og Børn" i sidste Numer af "Hvad vi vil" siger Hr. Karl Hjort:
"Det skal herefter næppe kunne siges om det ærede Organ for "Dansk Kvindesamfund", at det udmærker sig ved nogen "vidt dreven Liberalitet". Det har tværtimod her givet tilkende, at det aldeles ikke sætter Pris paa at regnes blandt dem. der hylder det fri Ordskifte."
Hvorved har det vist dette? Ved "som Vilkaar for Optagelse" at kræve, "at de paagældende Sætninger om det fri Ordskifte skulde udelades tilligemed de polemiske Udfald mod Fru Plum."
Det ser efter dette ud, som om Red. af "Kvinden og Samf." havde forlangt to Ting som Vilkaar for Artiklens Optagelse 1) at Sætningerne om det fri Ordskifte blev strøget, 2) at de polemiske Udfald mod Fru Plum udelodes. Dette er ikke rigtigt; der forlangtes kun én Ting: at de polemiske Udfald bortfaldt; naar Sætningen, hvori Ordene "det fri Ordskifte" forekom, ønskedes strøget, var det, fordi den i sin Helhed var et saadant polemisk Udfald, der efter min Mening umuliggør alt frit Ordskifte.
Det paagældende Stykke af K. H.s Artikel lyder saaledes: "Fru Plum er altsaa ikke selv "liberal", men synes at høre til dem, der ikke taaler anden Livsanskuelse end deres egen. Dette kan være et heldigt Standpunkt for den, som vil holde sine Læsere i aandelig Trældom1). Den derimod, som ønsker selvstændigt tænkende Mennesker, maa hylde det fri Ordskifte. . ."
Al Kommentar turde være overflødig. Enhver vil let kunne se, at naar paagældende Sætning ønskedes strøget eller ændret, var det paa Grund af den deri indeholdte Sigtelse, ikke paa Grund af den almindelige Bemærkning om det fri Ordskifte, som vi alle rimeligvis er enige om.
1) Udhævet af mig