Tvungne Ægtepagter.

Diskussioner ved Kvindesagsmøder, især paa Landet, vises der altid stor Interesse for den gifte Kvindes retlige Stilling, og det er ikke sjældent, at alvorlige Mænd udtaler sig med stor Harme over de Misbrug, Manden ved vore bestaaende Lovregler kan gøre af sin eneraadende Ret over Pengekassen i Fællesboet mellem Ægtefæller. Der bliver ofte givet Illustrationer til det uheldige ved Mandens Eneret over Pengene, vist, hvorledes letsindig Indgaaen af Kavtion eller Ejendomssalg, Kreaturhandel eller lignende fuldstændig har ruineret Familjen.

Mest Stemning viser der sig imidlertid for Særeje mellem Ægtefæller, da man ikke ret kan tænke sig Fælleseje paa den Maade, at Manden i al Handel og Virksomhed først skulde have sin Hustrus Underskrift eller Tilladelse; dette vilde foraarsage for mange praktiske Vanskeligheder menes der.

De moderne Forkæmpere for Kvindesagen og dermed ogsaa for andre Ægteskabslove, hævder bestemt som det ønskeligste, at der ved Indgaaelse af Ægteskab forlanges obligatoriske Ægtepagter. Hvorledes disse tvungne Ægtepagter skulde lyde, hvilken Ordning i deres Formuesforhold, Ægtefællerne ønskede, skulde være deres egen private Sag. }

Da vi imidlertid har erfaret, at mange er uvidende om, at Ægtefæller efter Indgaaelse af Ægteskabet kan oprette Ægtepagt, ogsaa under vore bestaaende Forhold, skal vi blot oplyse, at det ikke alene er tilladt, men ogsaa ofte benyttes.

Heldigst vilde det dog være, om ethvert Ægtepar forinden Ægteskabet benyttede denne Ret, selv hvor der ikke er Formue i rede Penge.

En fornuftig Ordning i Pengesager, det være i smaa eller store Forhold, er altid Garanti for et friere og lykkeligere Samliv mellem Mennesker, og ikke mindst vigtig i det intimeste af alle Forhold Ægteskabet.

Vi hidsætte derfor Oplysning om Ægtepagter samt et Udkast til en saadan i Haab om, at mange af vore Læsere vil benytte den. Selvfølgelig bør enhver, der vil oprette Ægtepagt, henvende sig til en dygtig Sagfører, for at der ikke skal indløbe Fejl, som gør Ægtepagten ugyldig.

Ægtepagt.

Ved Ægteskabskontrakt kan der vedtages en anden Formueordning mellem Ægtefæller, nemlig, at der skal være helt eller delvis Særeje, og at Hustruen skal være myndig og have Raadighed over sit Særeje; saadanne Ægteskabskontrakter bør oprettes før Ægteskabets Indgaaelse og kongelig konfirmeres, hvilket daglig sker og i Reglen ikke nægtes; de bør desuden derefter tinglæses; kan det ikke naas at faa Ægteskabskontrakten konfirmeret inden Vielsen, bør foreløbig et Duplikat af Ægteskabskontrakten tinglæses. Kontrakten bør oprettes 1¹/₂ Maaned før Vielsen, da Konfirmation og Tinglæsning tager Tid. Ogsaa under Ægteskabet kan saadanne Kontrakter oprettes, men den gælder da efter Domstolenes Praksis ikke over for dem, der tidligere end Tinglæsningen har erhvervet Rettigheder, for hvilke de kan holde sig til hele Boet.

Der bør i enhver Ægteskabskontrakt saa nøjagtig som mulig angives, hvad der skal være Hustruens Særeje. Naar Konfirmationen eller Tinglæsningen mangler, er der Tvivl om Kontraktens Gyldighed. Det maa antages, at den er forbindende for Parterne selv og disses Arvinger, selv om begge Betingelser mangler, men Kontrakten er uden Værdi for Hustruen, da der i al Fald kræves kongelig Konfirmation for at gøre hende myndig til selv at raade over sit Særeje, og Manden i Mangel af saadan Konfirmation er eneraadig ogsaa over hendes Særeje. Hustruens Erstatningsret over for Manden i Tilfælde af, at han bestyrer hendes Særeje slet, er uden praktisk Betydning.

Naar Hustruen ifølge konfirmeret Ægtepagt selv er raadig over sit Særeje, betragtes Manden ikke som ansvarlig for Hustruens før Ægteskabet stiftet Gæld; hvor derimod Manden er raadig over Hustruens Særeje, maa Manden anses for ansvarlig for Hustruens Gæld, ganske som om der var Fælleseje; dog at han naturligvis er berettiget til at betale hendes Gæld af Særeje, førend han kan nødes til at tage af sit eget Gods. Mandens Forsørgelsespligt over for Hustruen bortfalder ikke, fordi der er Særeje.

Ægtepagt.

§ 1

(Hvis Ægtepagten afsluttes før Ægteskabet):

Mellem os undertegnede, som agte at indgaa Ægteskab, mig (Mandens Navn) [dersom han ikke er 25 Aar da: tilligemed medunderskrevne Kurator] og mig (Kvindens Navn) som er myndig, Enke, umyndig eller mindreaarig, da tilligemed medunderskrevne Værge eller Kurator er Dags Dato oprettet følgende Ægtepagt.

(Hvis Ægtepagten afsluttes efter Ægteskabet):

Mellem os undertegnede Ægtefæller, der blev viet den..........................................

Hustruen med hendes ad hoc beskikkede Værge, er Dags Dato oprettet følgende Ægtepagt.

Følgende [eventuelt: som af mig indbringes i Boet] skal være mig......……..tilhørende som mit Særeje:

Følgende [eventuelt: som af mig indbringes i Boet] skal være Hustruens Særeje:

Følgende Ting [eventuelt: som indbringes i Boet] skal være Fælleseje:

§ 3.

Hvad hver af Ægtefællerne fremtidig maatte erhverve, være sig ved eget Arbejde, Arv eller paa hvilken som helst anden Maade, og hvad herfor anskaffes, skal væreVedkommendes Særeje.

§ 4.

Over Hustruens Særeje skal hun alene, uden Mandens eller nogen Værges Medvirkning, være ene dispositions berettiget, og skal hun raade herover ganske som en myndig ugift Kvinde over hendes Formue.

§ 5.

Denne Ægtepagts §§ 24 skal søges kongelig konfirmerede.

§ 6.

Med Hensyn til det stemplede Papir bemærkes, at Værdien af, hvad der bliver Særeje ifølge denne Ægtepagt, kan anslaas til ..........................................................

Til Bekræftelse i Vitterlighedsvidners Nærværelse have vi undertegnet denne Ægtepagt med vore Navne

Til Vitterlighed