Tjenestepigernes Uddannelse.
Der er i Kvindebladet "Hvad vi vil" af 15de Juli skrevet en Del om Tjenestepigernes Uddannelse, hvori Hr. Villerup mener, at Forholdet mellem Herskab og Pige i Almindelighed ikke er, som det bør være, og at Skylden derfor ligemeget maa søges hos begge Parter. Det er vel nok rigtig, men der er dog et tredje, som vistnok har sin Del af Skylden, i al Fald for de københavnske Pigers vedkommende, og det er Pigernes Mødre. Vilde de opdrage deres Pigebørn mere fornuftig, end det nu for største Delen er Tilfældet, tror jeg, at Pigerne vilde vinde betydelig. Det er nemlig ganske almindeligt, at selv hvor Moderen har været en flink og dygtig Tjenestepige, lader hun sine Døtre tilbringe Tiden med at læse Romaner, pynte sig og spasere, ja, man kan endogsaa mange Steder se de unge i al Gemytlighed ryge en Cigar, medens Moderen udretter Husgærningen med den Bemærkning: "Herregud, lad dem have det godt, saalænge de kan; de kommer nok til at tage fat, naar de kommer ud," eller: "Den Ulejlighed vil jeg ikke have, lad dem lære dem, der faar dem." Forældrene ser paa Børnene med en vis Ærbødighed, som om de er en hel anden Slags Mennesker end de selv, og spiller Pigen Dame, inden hun kommer ud at tjene, er det vanskeligt at faa noget godt ud af hende senere. Der er dog i hvert Hjem, det være nok saa lille, noget af den Slags Arbejder, der forekommer i en Kondition; saa naar Moderen lod Datteren udrette det grundig, som hun kan lære dem, i Stedet for at udrette det selv, saa gik de dog ikke saa helt uforberedte ud fra Hjemmet. Men lærer de derimod at betragte Arbejdet som en Plage og Tjenestepigestanden som noget, de egentlig er for gode til, er det ikke godt at have med dem at gøre, selv for en Madmoder med en god Vilje. Man ser det jo almindelig paa Avertissementer, at der bliver lagt særlig Vægt paa, at den, der skal have Plads, er fra Jylland, fra Landet eller fra en Provins, og det viser jo, at Herskaberne er bange for de københavnske Piger.
I Provinserne er Forholdet mellem Herskab og Pige ogsaa for største Delen helt anderledes end her i København, og Grunden hertil ligger i, at Forholdet der ikke saa let løses, saa dér bliver de paa begge Sider nødte til at gøre sig Umage for at lære hinanden at kende, her i København kan enhver Ubetydelighed skille dem ad, som maaske kunde være komne til at arbejde godt sammen.
Et saadant Tillæg til Skoleundervisningen, som Hr. Villerup omtaler, vilde naturligvis være et stort Gode, særlig for Børn fra helt fattige Hjem, da dér jo er mindre Lejlighed til at oplære Børnene, hvor Moderen maaske kun er lidt hjemme. Men enten Hjemmet er stort eller lille, saa tror jeg, det er Moderen, der lægger den bedste Grund. Det kan nemlig ikke nytte at, Pigen lærer Husgærningen som Tjenestepige, naar Moderen fortæller hende, at hun er for god til at udføre den. Der er vel ikke faa Herskaber, der betragter deres Pige mere som et Stykke Værktøj end som et Menneske, som det er deres Pligt at omgaas med al mulig Venlighed, men der er ogsaa mangen en Husmoder, der gærne vilde være god mod sin Pige, men hvor Pigen selv gør det umuligt.
