Kvinderetskongressen i Paris 1889.
"Congrés francais et international du droit des femmes". Paris (Dentu, éditeur) 1889. (279 store Sider).
Et Arsenal for enhver, der kæmper for Kvindesagen! Saaledes kan denne Beretning i Korthed betegnes.*)
Den Kongres, som fandt Sted i den prægtige "Geografi-Sal" ved Boulevard St. Germain, var i meget forskellig fra vore nordiske Kongresser. Her indledes hvert enkelt Spørgsmaals Forhandling af en udvalgt Taler, hvorefter Ordet gives frit, og man drøfter, for og imod, - tit meget interessant at høre paa i Øjeblikket, men som oftest uden blivende Udbytte, med mindre der vedtages forud vel forberedte Beslutninger. I Paris derimod - foruden det højtidelige Aabningsmøde med glimrende Veltalenhedsprøve af Præsidenten og den lukulliske Banket til Slutning - for Størstedelen kun en Række Oplæsninger af skrevne Afhandlinger, som i Forvejen er granskede og rettede i de forberedende Afdelinger (Sektioner), hvori Kongressen strax efter Aabningsmødet deler sig. Der kan være Veltalenhed ogsaa i disse Afhandlinger - og der ødsles da med Bifald - , men Ordet er dog dødt. Det gaar ikke som det levende fra Hjærte til Hjærte. Og Bifaldet er lige saa lidt umiddelbart Det lyder tit, som om det var for at holde sig vaagne, at de, under den søvndyssende Læsetone, blidelig, halvt indslumrede klapper krampagtig i de faa Øjeblikke mellem to Oplæsere. Det er en ren Velgærning, naar der undtagelsesvis efter en Oplæsning foreslaas en Beslutning, hvilken dog som oftest vedtages enstemmig uden Forhandling.
Til Gengæld har de senere trykte Forhandlinger fra en saadan fransk Kongres et anderledes blivende Værd end vore nordiske. Det er nogle af Kvindesagens ypperste Repræsentanter fra hele Verden, som har sat hverandre Stævne. Hjemme har de i Forvejen nøje overvejet hvert Ord (eller burde have gjort det). De vælger kun Æmner, hvori de er hjemme. De søger at iklæde dem den skønneste Form. Affilingen i Sektionerne kommer baade Form og Indhold til Gode. Det er derfor bagefter en meget større Nydelse at læse saadanne "Forhandlinger" end i Øjeblikket at høre dem. De er ogsaa til meget større Nytte bagefter end i selve Kongresdagene.
Kunde man da ikke lige saa gærne holde en saadan Kongres skriftlig? Kunde man ikke indkalde Afhandlinger, granske dem og belønne de bedste med Trykning?
Dog: nej! Samlivet mellem Kongresmedlemmerne under og mellem Møderne, og især i Afdelingsmøderne, har sin store vækkende og befrugtende Indflydelse. Man har Lejlighed til at se og tale med mange, hvis Navne er enhver Ven af Sagen bekendte i Forvejen. Man gør personligt Bekendtskab, der kan blive til Venskab, og deraf udvikler sig da frugtbart Samarbejde mellem beslægtede Naturer til Fremme af den fælles Sag. Sligt var næsten umuligt uden det personlige Møde.
Dette sidste er fælles for alle - baade franske og nordiske - Kongresser; det ligger allerede i Ordet. Men til Vederlag for de franskes Kedsomhed i Øjeblikket har de - som sagt - saa meget mere Fremtidsværd baade for de nærværende og de fraværende.
Hviken Glæde disse bl. a. kan have af en Bog som denne, vil forstaas alene af en kort Meddelelse om den brogede Mangfoldighed af behandlede Æmner, det vil sige: oplæste Afhandlinger - men tildels rene Perler.
Et Pragtstykke som Maria Deraismes Aabningstale søger sin Mage - og det var ingen Oplæsning!
Næste Dag var den historiske Sektions.
Kun nogle af Titlerne paa Afhandlingerne:
Kvinden i Kunsten og Literaturen.
Kvinden i Forhistorien og hvad hun kunde være i den nyere Tid.
Anatomiske og fysiologiske Kendemærker paa Kvindens naturlige Egenskaber.
Kvindesagen i Polen fra historisk Synspunkt.
Den svenske Kvindes Stilling.
Kvinden i Historien.
Kvinden i vor Tids Politik (Charlotte Corday, Mme de Staël, Beecher Stowe o. s. v.).
Den 27de Juni var den økonomiske Sektions Dag:
Den polske Kvindes økonomiske Stilling.
Den russiske Kvinde.
Literære Kvinder.
[Kvinden i Danmark.]
Den franske Arbejderske.
Symaskinen.
Kvindernes Arbejde.
Kvindearbejdet i Nimes.
Skolebestyrerinderne og Kvinderne i franske Forvaltningsgrene: ved Jærnveje, Poster og Telegrafer O. S. V.
Efter Foredraget om "Kvindernes Arbejde" foresloges og vedtoges en Beslutning, som kom til at indeholde Kravet om Valgret, nemlig følgende:
"Idet Kongressen mener, at Spørgsmaalet om Kvindernes Arbejde, om deres utilstrækkelige Arbejdsløn og deres altfor lange Arbejdsdag ikke kan løses uden Reformer i Lovene og Forfatningen, - kræver den Kvindens borgerlige og politiske Frigørelse, saaledes at gift Kvinde faar Raadighed over sin udbetalte Løn, og Kvinden i Almindelighed bliver repræsenteret" O. S. V.
Den 28de Juni kom Turen til den moralske Sektion:
Samfundets Ordning med Hensyn til Manden og Kvinden.
Kvindens Indflydelse paa Afholdssagen.
Ægteskabets Indflydelse.
Sæderne og Prostitutionen.
Den arabiske Kvinde.
Kvindefængslet Saint-Lazare.
Fællesundervisning.
Fredssagen.
Den polske Kvinde i det 19de Hundredaar.
Bodsmidler mod Sædernes Forfald.
Kvindens moralske Indflydelse paa Politiken.
Den 29de Juni var endelig Ordet givet til Sektionen for Lovgivning:
Kvindevalgretsspørgsmaalet i England.
Reformer i Kvindens Stilling.
Uægte Børns Faderskab (paternité).
[En Beslutning om ægte og uægte Børns lige Arveret vedtoges].
Kvinden som Sagfører.
[En Beslutning herom vedtoges ligeledes].
Kvindens Stilling i Ægteskabet.
Om den ugifte Kvinde.
Kongressen sluttede med at vedtage en af en Kvinde fra det hollandske Indien foreslaaet Beslutning til Fordel for Fredssagen.
Den 30te Juni tog Deltagerne Afsked ved et glimrende Festmaaltid. Beretningen meddeler de udbragte Skaaler, der var lige saa mange Indlæg i Kvindesagen. Den sidste var paa Vers. "Kvindens Ret" hed det Digt, som den franske Deputerede Clovis Hugues fremsagde, lønnet af "en Torden af Bravoraab". Derefter - slutter den omstændelige Beretning - drak man Kaffe og konverserede i de tilstødende Sale. "De fremmede Delegerede var Genstand for alles Opmærksomhed. Endelig, ved Midnatstid, skiltes man med Hilsenen: Paa Gensyn!"
*)Beretningen om den anden Kvindesagskongres i Paris (Juli 1889) er endnu ikke færdig, men ventes snart.
