Faar Lærerinderne et Statsseminarium?

Ved det nordiske Skolemøde udtalte Hr. Cand. philol. Tuxen, at Kultusministeren i næste Rigsdagssamling vilde fremsætte et Forslag om et Statsseminarium for Kvinder.

Strax efter, nemlig 10de August, fremkom Hr. P. Bojsen i Morgenbladet med en Advarsel mod et Statsseminarium for Kvinder, støttet paa den Kendsgærning, at Kvinderne ved den private Uddannelse havde vist sig ikke alene at staa Maal med Mændene, i men endogsaa at overgaa dem i Dygtighed, som var uddannede paa Statsseminarierne.

Frk. Anne Brun tager derefter Ordet i en udmærket Artikel den 17. August i samme Blad, hvori hun viser de unge Mænds Begunstigelse ved at kunne tage Ophold paa et Statsseminarium. Hun siger blandt andet:

"Vi har for længe siden ophævet den Lov, som bød, at Sønnerne skulde arve dobbelt saa meget som Døtrene. Men Staten testamenterer stadig sine Sønner mindst dobbelt saa meget som sine Døtre, idet den næsten udelukkende sørger for Sønnerne, men lader Døtrene skøtte sig selv, samtidig med at Samfundet har udviklet sig saaledes, at store Skarer af disse Døtre henvises til at ernære sig selv." - - - - "Staten forbyder os ikke at skaffe os Kundskaber og Oplysning, men vi skal betale dem selv. Vi bør ubetinget forlange Statsseminarium for Kvinder.

Det bliver nemlig saa ofte sagt, at Lærerinderne er sygeligere end Lærerne, og at det er derfor, at de maa nøjes med mindre Løn - "man siger vel i Herredet, at Jeppe drikker, men man siger ikke hvorfor". - Saa længe Lærerinderne selv skal betale deres dyre Uddannelse, saa længe de derfor maa nøjes med den kortest mulige Tid dertil, saa længe mange af dem under Forberedelsen maa nøjes med for lidt Søvn og for lidt Mad, og erstatte det manglende med udenadlærte Remser, saa længe mange af dem for at opnaa Examen skaffer sig en betydelig Gæld, saa de strax efter Examen, uden Hvile, maa skaffe sig saa meget Arbejde som muligt, saa længe vil Lærerindernes Svagelighed bestaa. - Nej, giv Lærerinderne de samme Betingelser at forberede sig under, først da har vi Ret til at stille den samme Fordring til dem ved Examensbordet og senere i deres Gærning."

Derefter følger Svar fra P. Bojsen og senere Gensvar fra Frk. Anne Brun for yderligere at præcisere det samme.

Vi henleder vore Læseres Opmærksomhed paa denne Debat, da den rimeligvis er Indledning til en større. Bliver det nemlig til Virkelighed med Ministerens Fremlæggelse af dette Forslag i næste Rigsdagssamling, bør vi Kvinder ogsaa være vaagne for at lade høre fra os, ti det er en Sag af stor Betydning.

Der høres ikke sjælden Klage, selv fra velvillige Skoleinspektørers Side, over at Kvindernes Kræfter ikke vil kunne slaa til i Længden til at undervise. Men vi er overbeviste om, at denne Sygelighed væsenlig har sin Rod i den forcerede Examenslæsning, om vi end vil indrømme, at Kvindens tidligere Opdragelse og hendes vanvittige Klædedragt bærer nogen Skyld.

I al Fald vil en Mulighed for en roligere og lettere Maade at læse til Examen paa være et saa stort Gode, at vi Kvinder paa ingen Maade maa lade denne Lejlighed slippe os af Hænderne ved at tie stille i Debatten.

Vi har Exemplet i Striden om Kvindernes Adgang til Kunstakademiet. Havde ikke Frk. Johanne Krebs lagt et saa stort Arbejde ind den Gang i Debatten, havde det maaske endnu været kun for Mænd.

Vore Læsere vil senere høre fra os om denne Sag.