I bestandig flere
og bestandig større Kredse gør den Anskuelse sig gældende, at vi trænger til en Reform af Kvindedragten, idet vor nuværende Dragt ikke opfylder de to Hovedfordringer, som vi nødvendig maa stille til vore Klæder; Fordringen til Sundhed og til Hensigtsmæssighed.
Kvindedragten er usund og dens Princip er forkert; det er atter og atter paavist af ansete og erfarne Læger og af Kvinder med Sagkundskab paa det Omraade. Korsettet øver paa Bryst og Underliv et Tryk, som hæmmer livsfunktionerne og derved er Aarsag i megen Sygelighed. Og idet Dragten hæmmer den fri Bevægelse, er den uhensigtsmæssig, baade til Arbejde og til "Leg". Den er uhensigtsmæssig til husligt Arbejde, til Arbejde ved Symaskinen og ved Skrivebordet, i Fabriken og i Værkstedet, ligesom til Arbejde i Mark og Have. Den er uhensigtsmæssig som Turistdragt, Gymnastikdragt, Sportsdragt, ja, endog som Baldragt.
En sund og hensigtsmæssig Kvindedragt er bygget paa Principerne: Korsettet aflægges, Klædernes Vægt fordeles paa Skuldre og Hofter.
Det er saaledes Underdragten, som er det afgørende. Ovenpaa en efter nævnte Principer indrettet Underdragt kan man bære Kjoler af højst forskellig Snit.
Men da vor moderne Dragt er bygget over Korsettet, er en Tillempning af den nødvendig, naar dette ombyttes med et andet Klædningsstykke. Det har imidlertid ved en Række Forsøg man huske saaledes Dansk Kvindesamfunds Dragtudstilling i 1888 vist sig, at den almindelige Kvindedragt kan tillempes efter det nye Princip.
Men for at Dragten kan komme til at passe til forskellige Figurer og Aldre, samt give det videst mulige Spillerum for den enkeltes Smag, maa der experimenteres. Da imidlertid de færreste selv har Tid og Lejlighed hertil, synes der at være en virkelig Trang til Stede til et Midtpunkt for saadanne Bestræbelser, og Dansk Kvindesamfund agter at imødekomme denne ved at oprette en Systue for Reform-Undertøj og for Kjoler, lempede efter dette Princip. Ikke mindst vil man have Opmærksomheden henvendt paa Tilvejebringelsen af sunde og hensigtsmæssige Børnedragter.
Vi tænker os Sagen ordnet som et Aktieforetagende, Anlægskapitalen er foreløbig beregnet til 5000 Kr., og den agtes tilvejebragt ved Tegning af Aktier paa 25 Kr.
Til at være Deltager i Foretagendet indbyder vi enhver, der ligesom vi ønsker en Reform paa dette Omraade.
Det er selvfølgelig Tanken, at Foretagendet skal kunne betale sig. Men Hovedvægten kan dog lægges paa det økonomiske Udbytte. Vi venter, at Kvinder i vide Kredse baade ved Aktietegning og ved Søgning vil bidrage til Forretningens Trivsel. April 1890.
Vilhelmine Brun, Lærerinde; Magdalene Buch; Henrica Darre, f. Hansen; Henny Didrichsen, Billedhugger; Ida Falbe-Hansen, stud. mag.; Olufa Finsen. Geheimeraadinde; Kirstine Frederiksen, Kommunelærerinde; Elisabeth Grundtvig, Redaktør; Anna Hjort, Forstanderinde; Hilda Høgsbro, Fødselshjælperske; Kristiane Iversen, Lærerinde; Erna Juel-Hansen, f. Drachmann, Forfatter; Louise Knudsen, Skriver under Magistraten; Kristiane Konstantin-Hansen, Broderihandler; Marie Købke, Skolebestyrerinde; Marie Købk,. Bestyrerinde af Haandgjerningsforeningen for St. Stefans Sogn; Marie Luplau, Maler; Karen Monrad; Charlotte Norrie, f. Harbou; Gabriele Poulsen, Gymnastiklærerinde; Charlotte Schrøder, f. Wagner; Anna Sørensen, Kommunel.; Astrid Stampe Feddersen; Mary Steen, kgl. Hoffotograf, Ketty Zacko, f. Marstrand.
Udtalelse af Læger.
Af sanitære Grunde anser vi det for ønskeligt, at der efterhaanden indtræder en Forandring i Kvindernes Klædedragt, særlig med Hensyn til den opvoxende Slægt. Det stive Korset bør under normale Forhold udelades, de strammende Baand om Livet undgaas, og Klæderne bæres ved en ensartet Fordeling paa Skuldre og Hofter.
Forsøg i denne Retning er derfor efter vor Mening at anbefale.
P. J. Bondesen, Dr. med.; Brünniche, Prof. Dr. med.; A. G. Drachmann, Prof. Dr. med.; J. Friseh, prakt. Læge, Aarhus; J. Garde, prakt. Læge; Frederik Grünfeld, Dr. med.; Elisabeth Hamburger, prakt. Læge; P. V. Heiberg, Dr. med., Viborg; Vilh. Heiberg, Dr. med.; Axel Hertel, Kommunelæge; E. M. Hoff, Kredslæge; Hans S. Kaarsberg, Dr. med.; Marie Krabbe, prakt. Læge, Varde; Emmy Lange, født Kramp, prakt. Læge; Fr. Levy, Dr. med.; Sigfred Levy, prakt. Læge; Leopold Meyer, Dr. med.; Wilh. Meyer, Dr. med.; G. Mygge, Dr. med.; Frk. N. Nielsen, prakt. Læge; Gordon Norrie, prakt. Læge; R. ,Paulli, Dr. med.; L. W. Salomonsen, Dr. med.; F. Trier, Prof. Dr. med.; C. With, Prof. Dr. med.
For at imødekomme dem, der har ønsket at støtte Foretagendet ved mindre Indskud, indbyde vi ogsaa til Tegning af Parter paa 5 Kr., dog saaledes, at kun den, der staar som Repræsentant for 5 saadanne Parter har Stemmeret sammen med de almindelige Aktionærer. Vi bede indtrængende om, at alle, der have Øje for Nytten ved vort Foretagende, vil tegne sig strax, for at en konstituerende Generalforsamling snarest kan sammenkaldes.
Tegning kan foregaa ved en af Undertegnede samt paa Dansk Kvindesamfunds Kontor, Studiestræde Nr. 1. K.