Var det en Forglemmelse?
I forrige Uge læste man i alle Blade Navnene paa Hovedstyrelsen for Ungdomsforeningerne, og vi maa tilstaa, at vi længtes efter at se, hvor mange Kvinder der var kommen i den Styrelse, thi Ungdomsforeningerne repræsentere jo Fremtiden, men ak! ogsaa disse gode Mænd havde glemt Kvinderne.
Landstinget og Folketinget kan jo ikke i Følge Lovene tage Kvinderne med ind i deres Styrelse, og selv om de kunde, hvorledes skulde saa Kvinderne være i Stand til at holde alle disse vanskelige Partitraade i deres Haand, eller sidde og skrive vise Love i gammel Kancellistil, det kan man da ikke forlange, heller ikke kan man forlange, at "Venstres Delegeretmøde" skulde have taget Kvinder med, thi Kvinderne hører jo ikke til Vælgerfolket, men Ungdomsforeninger, private, blot og bar private, kun med det Formaal, at arbejde for Kvindens Ligestillelse, Rettigheder for de smaa imod Magthavernes Vold o. s. v.: De tror ogsaa,, at politiske og sociale Spørgsmaal løses uden den ene Halvdel af Menneskehedens Deltagelse deri.
Ja, havde det været her i København, i vore politiske Foreninger, saa havde vi ikke undret os, thi her er Herrerne altid saa galante over for Damerne, de nænne ikke at paalægge dem noget Ansvar, der kan anstrænge deres svage Nerver.
Men Ungdomsforeningerne paa Landet, som væsentligt bestaar af Højskoleungdom, der snart i en Menneskealder har siddet paa Skolebænk sammen.
Eller er de virkelig endnu saa romantiske der ude, at de føler dem repræsenteret i en Styrelse paa samme Maade som Kvinden i Hostrups Sang:
"En Mand er en Mand, det er ikke saa ringe,
Hans Arm er en Kølle, hans Ord er en Klinge,
Han kæmper, mens Kvinden hun sysler ved Bordet,
Men hun er i Armen, og hun er i Ordet."
Men det kan være, at vi gør Foreningerne Uret, der findes maaske slet ikke kvindelige Medlemmer,, eller de syr kun Fanen og er med ved Dansen ved festlige Lejligheder. Det vil sikkert interessere "Hvad vi vil"s unge Læsere at høre noget fra Kvinderne selv i Ungdomsforeningerne, om det er Mændene, der lægger saadan Tryk paa dem, at de ingen Stemme har, eller, det skulde da ikke være Kvinderne selv, som helst vil være fri for Ansvaret.
Og vi gamle Kvinder, som nu med saa stort Haab saa hen til de mange gode Reformer for Kvinderne, som der var blevet lovet os ved Venstres Delegeretmøde, vi havde især tænkt paa Kvinderne i Ungdomsforeningerne som dem, der først vil være modne til at benytte disse Reformer: Politisk og kommunal Valgret.
Skriv nu endelig snart og trøst os bekymrede.
