Teateroversigt.
Dagmarteatret
har, foruden Oehlenschlägers barnlige Idyl "Ærlighed varer længst", der ikke kunde afvinde Tilskuerne nogensomhelst Interesse, spillet en underholdende Farce af Hr. Gustav af Gejerstam: "Aldrig i Livet", der spøger med en stakkels Forfatters Genvordigheder, naar han vil have sine Bøger udgivne eller sine Skuespil opførte i levende Live. Naar han er død, gaar alt derimod ganske glat. Forlæggerne betaler hans Bøger i dyre Domme, og Teaterdirektørerne slaas om hans dramatiske Arbejder. Helten i "Aldrig i Livet" dør heldigvis ikke. Rygtet om hans sørgelige Endeligt er falsk, men har dog bevirket, at han har faaet sine Bøger solgt, sit Skuespil antaget, og at han kan fejre sin Genopstandelse med en Rejse til Spanien eller Italien. De flinke Skuespillere boltrede sig lystig i Farcens lattervækkende Situationer; Prisen bar Fru Mathilde Nielsen som en barsk Svigermoder, der først langt om længe - men lykkeligvis ikke for sent - faar Øje for, at hendes Datters Mand er en Berømthed.
Sammen med "Aldrig i Livet" opførtes Fru Erna Juel-Hansens to-akts Skuespil "Aftenen før - ", der for omtrent et halvt Aarstid siden blev offenliggjort i Hr. Peter Nansens Tidsskrift "Af Dagens Krønike". Man kan rolig paastaa, at havde Edvard Brandes ikke skrevet "Et Besøg", havde Fru Juel-Hansen aldrig forfattet "Aftenen før - ". Men det forringer ikke hendes Arbejdes Værdi. Hun debuterer med det som dramatisk Forfatterinde og raader allerede over en ikke ringe teknisk Evne. "Aftenen før - " rummer i sine to korte Akter en levende Konflikt, som imidlertid hurtig bilægges, saa Stykket - i Modsætning til "Et Besøg" - kan ende i den fredeligste Harmoni af Verden. Det viser i korte og skarpe Træk, hvor stærk en Magt Konveniensens strænge Regler har over en ellers fordomsfri Mand som Herredsfoged Vedel, der næsten drives til at bryde sit givne Ord. Men da han hører, at den ydre Form er iagttaget, at Agathe ikke har levet i et frit Forhold til den Mand, hun har elsket før ham, men har ladet sig vie og har sin Vielsesattest i Orden, ja, saa gaar han omsider i sig selv og vender angrende tilbage.
Fru Mantzius var indtagende og fin som Agathe, og Hr. Jaques Wiehe fik det mest mulige ud af Herredsfogeden, som maaske er den af Stykkets Personer, der fra Forfatterindens Haand er mindst vellykket. Frk. Lerche spillede den gamle Præsteenke stilfærdig og afdæmpet.
Den 8/1090.
