« Tilbage til søgeresultaterne

Fabrikloven

« Se emneord

Af  den   Beretning der af Folketingets Udvalg blev afgiven d. 28. April skal vi anføre følgende:   

„Over for Lovforslagets Bestem­melser angaaende Børns, unge Menne­skers og Kvinders Arbejde i de under Loven hørende Virksomheder, har der i Udvalget været megen Stemning for at gaa til en Forhøjelse af den i Loven af 23de Maj 1873 fastsatte Alder af 10 Aar for Børnenes Ved­kommende. Derimod har Meningerne været mere delte angaaende Alders­grænsen, idet nogle Medlemmer har kunnet slutte sig til Lovforslagets Bestemmelser, andre har haft over­vejende Betænkeligheder ved straks at gaa til 14 Aars Alderen, men har ment at burde fastsætte en lavere Aldersgrænse, medens atter andre i og for sig sym­patisere med Lovforslagets Bestem­melser men har ment, at man muligvis burde nøjes med at fastsætte 14 Aars Alderen for sundhedsfarlige Erhverv”.

„Der har i Udvalget været Be­tænkelighed med Hensyn til de Be­stemmelser, der gaa ud paa at drage den voksne Kvinde ind under de Regler, der gælde for unge Personer af begge Køn. Særlig har Betænke­lighederne gjort sig gældende over for Forbud for Kvinder mod Natarbejde. Derimod har Bestemmelserne (i § 7) om Beskyttelse for de fødende Kvinder fundet mere Tilslutning, om end en Del har anset det for heldigere, at Tidsrummet, der skulde hengaa, inden Arbejdet genoptoges, ikke burde fast­sættes i Loven, men at Genoptagelsen af Arbejdet for hver enkelt blev gjort afhængig af Erklæring fra en Læge. Saadan Erklæring skulde da ikke alene angaa Moderens, men ogsaa Barnets Sundhedstilstand. Sammen hermed har ogsaa Spørgsmaalet om den Hjælp, det kunde blive nødvendigt at yde fødende Kvinder, været drøftet, og den Tanke har været fremme at indsætte en Bestemmelse om, at Hjælp, der af det offentlige blev ydet som Følge af Trang i den her omhandlede Anled­ning, ikke betragtedes som Fattighjælp eller medførte Fattighjælps Virkninger. Endelig skal endnu om dette Af­snit anføres, at der ogsaa angaaende Bestemmelserne om Kvindernes

Helligdagsarbejde har været en Del Be­tænkelighed ved at gaa til Forbud derimod, men samtidig Ønske om, naar man blev staaende ved Helligdagslovgivningens Bestemmelser, da at paa­byde, at virksomheder med uafbrudt Drift skulde tilstede hver Arbejder en ugentlig Fridag paa et nærmere be­stemt Antal Timer.”

 

Vi har ved enhver Lejlighed saa stærkt angrebet Lovforslagets § 7, at vi nu føle en Trang til at udtale vor Anerkendelse og Taknemlighed over den virkelig humane Maade, hvorpaa Udvalget har udtalt sig om samme. Vi glæde os ogsaa over at Kvindernes Stemmer, selv om de ikke maa høres paa Tinget, dog har formaaet at trænge sig frem i alt Fald til de - ud­valgte.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner