« Tilbage til søgeresultaterne
En Undervisningsmethode
I.
Naar man paa en Rejse kommer i Berøring med Amerikanerinder, forbauses man over den levende og bestandig vaagne Iagttagelsesevne de have. Hver Ting de se bringer dem hundrede andre i Erindring. Oprindelsen deraf drøftes, Holdbarheden eller Ikke-Holdbarheden afvejes. Malerier giver Anledning til Diskussion om hvad der findes af lignende i den ene eller anden Stads forskellige Museer. Se de en Gibsstatue i en Butik, spørge de hinanden om, hvor det var de saa den oprindelige? Billedhuggeren drøftes og hvad andet af ham de have set passerer en hurtig Revue for deres Tanker. Hele denne Livlighed og Optagethed overvælder os andre saaledes, at vi føle os dobbelt saa tunge som ellers.
Et saadant levende Spørgsmaalstegn med samt Veninde har jeg mødt paa mine Rejser. Hun var Lærerinde ved en meget stor Skole i Chicago. Paa hendes Visitkort stod:
Miss N. N,
Editor of Plan Books.
Hun bad mig om jeg vilde give hende Oplysning om vore Højskoler og satte mig i Udsigt, at jeg skulde faa, hvad jeg skrev herom, ind i en af hendes „Plan-Books”, hvoraf hun udgav mindst en om Maaneden. Udgivelsen af disse indbragte hende saa meget, at hun hver Sommer rejste til Europa. Hvad hun indsamlede af Viden her, anbragte hun i det næste Aars „Plan-Books”. Hun bad mig sende sig en praktisk Rejseplan gennem Skandinaviens Lande, som nu ogsaa kunde glæde sig til hendes Besøg samt til at skulle figurere i hendes Bøger.
Lige efter Jul fik jeg nogle Prøver af disse „Plan-Books” fra hende. Jeg fandt dem at være Anvisninger til Lærerinder, en Slags Arbejdsplan for dem til Vejledning i den Kunst at holde Elevernes Opmærksomhed i bestandig Aktivitet! Disse Anvisninger henvendte sig snart til Lærerinden med gode Raad, snart talte de direkte til Eleverne paa Lærerindens Vegne, og det er let nok at finde ud af, hvem der tales til. Børnene lære ikke en triviel Udenadsopremsning. Nej - deres Tanke maa fanges for hver en Opgave, der er sat dem.
For nu at nævne nogle Eksempler herpaa vil jeg begynde med December „Plan-Book”.
3dje December er Festdagen i Illinois, en Mindefest, der kalder Tankerne tilbage til 1818, det Aarstal, da denne Stat blev optaget i den amerikanske Union. Jeg vil nu lade min Miss tale:
„Gør Forberedelser til Illinois Dagen. Naar Eleverne gaar hjem Dagen iforvejen, saa giv dem hver en Papirstrimmel, hvorpaa der staar Spørgsmaal, der skulle besvares, Emner der skulle gennemgaas under Hjemmestudiet; saaledes at de næste Morgen kunne møde vel forberedte med deres Svar. Disse Emner kunne f. Eks. være: „Lincoln som Dreng! Lincoln i sin Manddomsalder og som Præsident! Fortællinger om Lincoln der illustrerer hans Godhed! Grants Drengeaar! Grants Carriére som Soldat! Grant som Præsident! Hvor er der i Staten Illinois rejst Monumenter for disse Mænd? Indianerne i Illinois! Universiteter i Illinois! Hospitalerne, Floderne, Jernbanerne, Minerne, Høsten - altsammen i Illinois!”
(Til dette Studie - som vil give en god Oversigt - anbefales saavel Lærerinder som Elever at benytte Kind’s Haandbog over De Forenede Stater).
„Skriv paa den sorte Tavle” fortsætter Miss N. N. „Illinois Dagen d. 3die December. Hæng Portrætterne af Lincoln, Grant og Logan op paa Væggen. Hæng Lincoln i Midten paa Hæderspladsen. Hæng desuden Billeder eller Fotografier af Landskaber og Egne i Illinois. Lad nogle af Eleverne synge den bekendte Illinois Sang.
Tegnetime.
Tegn et Kort over Illinois. Tal om de Fotografier, der hentyde til historiske Begivenheder. Geografitime.
Giv en Oversigt over Staten Illinois. Lad Eleverne besvare følgende Spørgsmaal: Hvorvidt bidrage Floderne, Sletterne og Skovene til Statens Velvære, Rigdom og Lykke?
Har Illinois Sletter eller Prærier? Hvad er en Slette ? Hvad er en Prærie ? Tegn et Kort over Illinois som viser os Sletterne! et andet som viser os Floderne! Hvorfor foretrækker man at leve ved en Flod eller i en Floddal? Fortæl om Dyrelivet i Floderne! (Derpaa følger en Anvisning paa Bøger hvoraf man kan gøre Uddrag til Besvarelse af Spørgsmaalene).
Musik Dag.17de December.
Beethoven, den berømte Komponist, blev født d. 17de December 1770.
Fortæl os om Beethovens Liv; ogsaa om St. Cæcilias, som var Musikens Skytshelgen. Den Morgentime som er anvist til Samtale vil passe dertil. Hæng derpaa Beethovens og St. Cæcilias Portræter op paa Væggen og lad dem blive der hele December ud.
Tegnetime.
Studer Maleriet St. Cæcilia. Dette Maleri uden Forklaring betyder kun lidet for mange Elever. Sammenlign nu Rafaels Opfattelse af denne Helgeninde med andres. Hvad er Forskellen? Hvilket Maleri foretrækker vel Eleven? Hvorfor?
Tegn nogle musikalske Instrumenter som: Mandoliner, Harper Guitarer, Violiner, Skole-Orgler, Pianoer. Sæt en Liste op paa andre Instrumenter; beskriv hvert især og tegn det.
Forklar ogsaa følgende Benævnelser, som anvendes for Musikformer: - thi da Eleverne stadigt se og høre dem, bør de ogsaa være fortrolige med hvad de betyde - Opera, Orchester, Ouverture, Kantate, Sonate, Symphoni, Chor, Messe etc.
Geografitime.
Forestil Dig nu at Du gør en Tur til Beethovens Fødested: Bonn. Beskriv Rejsen. Fortæl os om hans Begravelsesplads. Find det Land og den By hvor St. Cæcilia levede, ogsaa den By, hvor hendes Portræt hænger i et Kapel, der er hende helliget.
Læsetime. „Maaneskins Sonaten”.
Læs i „Appletons Fifth Reader” Historien om Maaneskins Sonaten. Dersom Bogen ikke haves kan Lærerinden fortælle Historien i følgende forkortede Uddrag:
Man siger at denne Sonate blev komponeret, før Beethoven blev døv.
En Aften gik Beethoven og en Ven af ham hurtigt ned ad Bonns Gader,
Kendte Toner løde i deres Øren, det var Beethovens Sonate i F-Moll. Der var noget ved Pianistens Spil der fængslede Beethovens Opmærksomhed, og han standsede for at lytte. Pludselig hørte Musiken op og i Stedet for løde den Spillendes fortvivlede Ord ud til dem gennem det aabne Vindue: „Aah! kunde jeg blot en Gang høre en virkelig Musiker spille denne Sonate!” - og Ordene endte i en Hulken.
„Lad os gaa ind!” sagde Beethoven. Saa gik de ind og fandt en ung Pige, der var baade fattig og blind. Beethoven satte sig nu ned ved det gamle Klaver, og spillede, som han aldrig før nogensinde havde spillet. „Hvem er det? Hvem er det?!” raabte de aandeløst lyttende. Som Svar spillede han de første Takter af sin Sonate i F-Moll. „Det er Beethooven!!” raabte de i Begejstring!
Men det usle Tællelys var nedbrændt, og sendte kun nogle Flammeglimt, før det helt døde hen. Beethoven havde hørt op med at spille og sad fordybet i sine Tanker med bøjet Hoved. Hans Ven rejste sig og slog Vinduesskodderne tilside. Det skønneste Maaneskin strømmede ind i Værelset; det kastede sit blege Skin over det gamle Instrument og over den ædle Skikkelse der sad bøjet foran det som i Drømme. Pludselig løftede Beethoven Hovedet og sagde : „Hør nu efter! Jeg vil improvisere en Sonate til Maaneskinnet!” Da var det at denne vidunderlige Sonate brød frem fra hans Sjæls Dyb. Den begyndte med en tungsindig Klage og efter et lille Lysglimt, hvirvlede alle Lidenskaber om hinanden i høje Klager. Med et sidste udslynget Veraab hørte Musiken pludselig op og Beethoven rejste sig med et kort Farvel – han skyndte sig hjem for at nedskrive den Musik, som nu henrykker Alle.
Musiktime.
Indbyd en musikalsk Veninde til at komme og spille Maaneskins Sonaten og F-Moll Sonaten. Sig til en eller anden musikalsk Elev at spille et Udvalg af Beethoven.
(Herefter følger Fortællingen om St. Cæcilia og om Rafael, den sixtinske Madonna beskrives).
Madonna della Sedia.
Dette Maleri er oftere blevet kopieret end nogetsomhelst andet - ialfald sige Kunstnerne saaledes - og det har ogsaa sin lille Historie.
For mange Aar siden levede der i Italien en Eremit, som var højt elsket af Befolkningen paa Grund af sin Godhed.
Eremitten havde to Venner, som han holdt inderligt af. Den ene kunde tale - den anden var stum; den ene var en Vingaardsmands Datter, den anden var et gammelt ærværdigt Egetræ, som om Sommeren beskyttede ham mod Varmen og om Vinteren mod Kulden. I en stærk Storm maatte han søge Beskyttelse i Træets Grene, thi Hytten var blæst om.
Da han engang var syg og forladt og nær ved at dø af Sult, kom Marie, Vingaardsmandens Datter ud til ham. Hun fik ham baaret hjem til sig, hvor hun plejede ham, til han blev rask. Eremitten var inderlig taknemlig, og saa bad han Himlen, om at belønne begge hans Venner tilsammen. Efterat Eremitten var død, blev Egetræet hugget ned, og dets Ved blev anvendt til Vinfade. Marie var den Gang gift og Moder til to yndige Børn.
Rafael gik netop forbi hendes Hus, da hun sad udenfor det med sine Børn. Han studsede, da han saa denne skønne Gruppe, og han fik en ubetvingelig Lyst til at male den. Men ak! han havde hverken Malerfarve, Pensel eller Lærred. Da faldt hans Øje paa et rundt, hvidt Laag til et Vinfad, og med sin Blyant tegnede han nu denne Maria med sine Børn derpaa. Da han kom hjem udførte han Skizzen i Farver og dette Maleri blev det berømte: Madonna della Sedia.
Saaledes opfyldtes Eremittens Bøn: hans to Venner bleve forherligede tilsammen.
Sig til Eleverne at de maa tage Billeder af Madonnaer til Skolen, De kunne klippe dem ud af gamle Tidsskrifter hjemme; man har mange ypperlige Gengivelser. Studer dem og sammenlign dem. Tag de gamle Madonnaer og de moderne og stil dem alle op paa Skolebordene. Lad saa Eleverne sige hvilke de foretrække. Fortæl dem om Malerierne. Vis dem disses gode Sider og deres Skyggesider og fortæl noget om den Kunstner, der malede dem. Det Billede Eleven foretrækker, kan hun opklæbe i sin Scrap-Book (en Bog med hvide Blade til at samle Billeder i) og derunder sætte en Beskrivelse af Maleriet eller ogsaa af den Begivenhed Maleriet illustrerer.
Naar Du viser Eleverne Correggios Billede: „Den hellige Nat” saa lær dem samtidigt Sangen: „Stille Nat, Hellige Nat!”
