Kvindesagen fra et mythologisk Standpunkt.
Naar en Sag skal klares, da gælder det om, at den bliver belyst fra forskellige Sider; da der er mange forskellige Udviklingstrin, er det ogsaa fra forskellige Sider, man kan vinde Mennesker for en Sag. En lille Prøve paa at belyse Kvindesagen fra ovennævnte Synspunkt skulde dette være. - Der er i vor nordiske Mythologi tre kvindelige Skikkelser, som egentlig er de mest fremtrædende: Freja, Frigga og Ydun, og disse tre Kvinder er ogsaa et Udtryk for Kvindens tredobbelte Opgave: Freja som Gudinden for Kærligheden og som den trofaste, opofrende Hustru, Frigga som den ømme, paapassende, raadsnare Moder, der er den første til at finde paa Udvej for at faa Balder tilbage, og Ydun som Samfundskvinden, der er sig sin Opgave bevidst og ikke af falsk Undseelse gemmer sine Æbler i en Krog, men gaar ind i Gudernes Forsamling og bruger dem dér til Samfundets Tjeneste. Men det gik jo dér saaledes, at Ydun blev borte, vel sagtens, fordi man ikke ret har skønnet paa hendes Tjeneste (ti den Skat, man skatter, vogter man gerne vel); men først, da hun var borte, da savnede man hendes Betydning og følte, at man kunde ikke undvære hende; saa da man atter fik hende tilbage, modtog man hende med aabne Arme, og hun tjente fremdeles Samfundet med sine Gaver.
De to første Sider: Kvinden som Hustru og som Moder, har man jo hidindtil ofte fremhævet; den sidste Side derimod er mindre bleven omtalt, men mig synes, det er mærkeligt at se, at vor Gudelære har en Skikkelse, som saa tydelig fremhæver Kvindens Betydning ogsaa paa dette Omraade; det beviser, hvorledes hendes Betydning i Samfundet har staaet for vore Fædre, og derfor er det ogsaa de Folk af nordisk Rod, som kommer til at bane Vej for Kvindesagens Fremgang, hvad man jo allerede kan se i Amerika og de andre Lande med nordisk Æt.
