« Tilbage til søgeresultaterne

Houten Clara

Af: Julie Meyn, Henri Conscience

« Se emneord

Efter Henri Conscience ved Julie Meyn.

(Fortsat).    

Det var Dag; Ines stod dødbleg og skælvende, men med et Udtryk af urokkelig Viljefasthed uden for Gre­vens Dør. Ingen svarede paa hen­des Banken, men hun vovede allige­vel at træde ind. Den ulykkelige Mand sad ved et Bord med Hovedet støt­tet i sin Haand og med Blikket fæstet paa Gulvet. De ladte Pistoler laa ved Siden af ham.

Da han saa sin Hustrus fortrolige gennemfor en Gysen ham, hans An­sigt fortrak sig krampagtig, og han udbrød med tordnende Stemme:

„Elendige Forræderske, lever du endnu? Jeg vil ikke tage dit Liv, det er Bødlens Gerning.”

Duennaen tav et Øjeblik og sagde saa med rolig Stemme: „I mistænker eders Hustru for en forbrydelse; men I gør hende Uret. Det Troskabsløfte, hun gav eder for Alteret, har hun holdt.”

„Du dynger Løgn paa Forræderi!

-  Nej, jeg vil ikke glemme mig selv.  Gaa!”

„Grev Almata, se paa mig, jeg skælver ikke. Saa rolig er ingen For­ræderske. I maa høre paa mig, thi jeg bringer eder Sjælefred, ja maaske Lykke! I lider uudsigelige Kvaler, og dersom eders skrækkelige Mistanke var grundet, havde I al Aarsag til Had og Hævn, blodig Hævn. Men det er ikke saa, Grev Almata, I gør min Frue Uret.”

Greven knugede sine Hænder sam­men og trykkede derpaa den ene mod sin Pande, som om han kæmpede med en Tanke, han ikke kunde be­tvinge.

„Og tænk Eder nu, Herre, dersom Grevinden aldrig har ophørt at elske eder, dersom hun er en trofast Hu­stru, hvor gør I da ikke Synd imod eder selv og imod hende! Og saadan forholder det sig, netop saaledes.”

„Min Gud, hvor tør Du vove at sige sligt. ” Og sidste Nat - - o, sidste Nat!”

„Vi gjorde Uret, Herre, stor Uret imod eder. Vi handlede ubesindig, men ikke i den Hensigt, som I for­moder. Tilgiv mig mine dristige Ord; men jeg maa værne om min Hersker­indes Ære. I kan knuse mig, om I vil; men jeg vil vidne om Sandheden til mit sidste Aandedræt.”

„Mit Hoved brænder”, sagde Gre­ven, „jeg kan ikke tænke, ikke fatte -  - Skulde Catalina være skyldfri ? Skulde jeg endnu kunne elske hende? Ines, Ines, dersom Du siger et eneste Ord,  som ikke er Sandhed, fortjener Du Døden tusind Gange.  Hav Med­ynk med - bedrag mig ikke!”

Duennaen kastede sig paa Knæ for Greven, kyssede hans Haand ærbødig og sagde: „Min gode, min ædle Herre, hav Medynk med eder selv, med Grevinden og med mig, og lad mig tale. Jeg er kommen for at aabenbare den Hemmelighed, der i mange Aar har bredt som et Sorgens Slør over eders Liv. Et det mig til­ladt at tale?”

(Fortsættes).

« til toppen

Emneord

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner