Den amerikanske Kvindes Stilling.

Med den amerikanske Kvinde menes Kvinden i de forenede Stater. Den Stilling, hun indtager i Samfundet, danner i mange Maader en Modsætning til hendes evropæiske Søstres og en Modsætning til, hvad Flertallet af Evropæere anser for at være den rette. Men netop derfor tør det ventes at være nyttigt for den "gamle Verdens" Børn, at dvæle lidt ved den amerikanske Kvindes Stilling; mulig de da vil opdage, at ikke alt gammelt er vist og godt, og at ikke alt nyt er samfundsnedbrydende. Efter det ansete Parlamentsmedlem, Historikeren James Bryce meddeles derfor følgende om den amerikanske Kvindes Stilling:

I.

Kvindens Rettigheder.

Hvad Kvindens lovlige Rettigheder angaar, beror disse naturligvis paa, hvad de enkelte Stater i Unionen har fundet for godt at vedtage i saa Henseende, ti i intet Tilfælde har den almene Lov givet sig af med dem. Med megen Afvexling i underordnede Enkeltheder er imidlertid Lovens Grundsætninger de samme i næsten alle eller maaske alle Stater. Kvinden er ligestillet med Manden i alt, som angaar private Rettigheder. Gifte saa vel som ugifte Kvinder har for længe siden faaet fuld Ret til at raade over deres Ejendom uden Hensyn til, om denne er erhvervet ved eget Arbejde eller skyldes Gave eller Arv. Dette Punkt anses for saa vigtigt, at det i flere Stater er fastslaaet i selve Forfatningen. Kvinderne har i de fleste Stater Ret til Formynderskabet over deres Børn, hvilket i England nægtedes dem indtil 1886. Loven om Ægteskabsskilsmisse er i samme Stater visselig langt fra at være tilfredsstillende, men stræber dog efter at skifte lige mellem Mand og Hustru. I mange Stater værner Loven særlig Kvinderne med Hensyn til Arbejdstiden, og i den senere Tid er der gjort flere Forsøg paa yderligere at værne dem i denne Retning, men Midlerne har ikke altid været vel valgte.

Kvinderne har i langt større Udstrækning end i Evropa banet sig Vej til de fleste Kald og Virksomheder. I mange af de nordlige Stater praktiserer de som Læger og synes at have haft faa eller ingen Fordomme at besejre. Ved nogle Universiteter er der indrettet medicinske Skoler for dem. Større Vanskelighed har det voldt dem, at faa Lov til at møde for Domstolene som Sagførere, men ogsaa dette er lykkedes for mange Kvinder, og de kvindelige Sagførere synes at være i Tiltagen ... En Kvinde udgiver eller udgav for kort Tid siden med stort Bifald Illinois Law Journal. Flere har kastet sig over Lærer- og Præstegærningen. Mange har med Held holdt videnskabelige Forelæsninger. . . Mange, langt flere end i England, anvendes som Skrivere eller paa anden Maade baade i nogle af Regeringens Departementer og paa Telegrafkontorerne saa vel som paa Trykkerierne og i andre Virksomheder, hvor den fysiske Styrke ikke er nødvendig. De udgør et overvældende Flertal af Lærerkræfterne i de almindelige Skoler saa vel for Drenge som Piger og anses for at være dygtigere end Mændene, i det mindste til at undervise mindre Børn. - I 1887 var der i de forenede Stater 104,249 Lærere og 190,439 Lærerinder; da Mændene er i Flertal i de sydlige Stater, er Kvindernes Overvægt i de nordlige Stater saa meget større. - Ingen Standsfordomme forbyder Døtre af Præster eller Jurister, selv de mest ansete, at undervise i Elementarskoler. Alt i alt er det lettere for Kvinden at finde en Bane og faa indbringende Arbejde af intellektuel, kommersiel eller mekanisk Art i Amerika end i nogen Del af Evropa. Den offentlige Mening er helt og holdent stemt for at aabne Kvinden alle Veje til Erhverv, hvorom ogsaa de ny Forfatninger i mange vestlige Stater vidner, idet der i dem udtrykkelig siges, at Kvinden skal have Adgang til alle Virksomheder og Kald. I intet Land har Kvinderne taget saa fremragende Del i Kampen for sædelige og filantropiske Formaal som i Amerika. De var de første, de ivrigste og virksomste Apostle i Kampen mod Slaveriet. De har taget en ikke mindre aktiv Del i Afholdsagitationen. Kvindernes kristelige Afholdsforening med dens utallige Grene, har været en af de mægtigste Kræfter, som har modarbejdet Handelen med stærke Drikke, især i de vestlige Stater, og enkelte Kvinder har med overordentlig Iver kastet sig ind i Striden. For nogle Aar siden, under den saakaldte Whiskykrig, trængte de ind i Udskænkningslokalerne, angreb Kroerne og besvor de drikkende at forlade Lokalerne. I Kampen mod Fattigondet har Kvindernes Hjælp været uvurderlig. Da der for tre, fire Aar siden trængtes til en Lov, for at Administrationen af Barmhjærtighedsvirksomheden i New York kunde blive bedre, gik en Kvinde, tilhørende en af Landets ældste og mest agtede Familjer, til Albany, fremstillede Sagen for Statens lovgivende Forsamling og udvirkede det ønskede. Barmhjærtighedsforeningernes Organisation i de store Byer forestaas og forvaltes i stor Udstrækning af Kvinder, og den Frihed, de nyder, i Forening med en Forretningsdygtighed, som er langt sjældnere blandt Evropas Kvinder, gør dem til ubetalelige Medhjælpere i denne Gærning, som det voxende Fattigonde gør vigtigere for hver Dag, der gaar. Da det efter Borgerkrigen blev nødvendigt at skaffe Lærerkræfter til Institutioner og Skoler for Negerne, var det ogsaa hovedsagelig unge Piger fra Norden, der meldte sig til dette Kald og opfyldte det med overordentlig Nidkærhed.

Den amerikanske Kvinde tager langt mindre Del i Politiken end hendes engelske Søstre, men mere end Kvinderne i Tyskland, Frankrig og England. At hun ikke taler saa meget om politiske Emner, skyldes til Dels den Omstændighed, at politiske Spørgsmaal - naar Tiden før Præsidentvalg undtages - ikke forekommer saa ofte i almindelige Samtaler, som Tilfældet er i England. Kvinder har vist aldrig været valgte til Medlemmer af republikanske eller demokratiske Forsamlinger, men de har taget saa virksom Del i den filantropiske Agitation, at det er nødvendigt at tage Hensyn til dem, naar der skal lovgives om den Slags Spørgsmaal, ja, at man vanskelig kan udelukke dem fra Deltagelse i den lovgivende Virksomhed. Det er derfor heller ikke overraskende at se Beskyttelsespartiet udtale i sit Valgprogram af 1884, at "det tilfulde erkender Kvindens Indflydelse og tilbyder hende samme Ret som Manden i de nationale Anliggenders Styrelse."