Den ministerielle Retskrivning.
Ved det ny Skoleaars Begyndelse blev den ministerielle Retskrivnings vigtigste Bestemmelser
- trykt som Manuskript - uddelt til Lærere og Lærerinder ved Kommunens offenlige Skoler.
Strax paa første Side befales, at en Kristen skal med stort. Dette er rimeligt. Nu har Jøder og Hedninger lige siden Retskrivningsmødet 1872 været ene om at gøre sig tykke med store Bogstaver. Der bør være lige Ret og Adgang for alle Religionsbekendere - ogsaa til de store Bogstaver, saa længe man er nødt til at beholde dem.
Heller ikke vil man i vor loyale Tid undre sig over, at der skal skrives hans Majestæt, eller at den Niende skal med Stort, naar Kristian staar foran, og Hellig, naar Knud følger efter. Alle disse Bestemmelser viser kun den tilbørlige Respekt for Tronen og Alteret, som de smaa Bogstaver var nær ved at bringe Folk til at glemme.
Børnenes engang, som i 18 Aar daglig er bleven rettet til en Gang, faar herefter Lov at blive staaende, ja de søde Unger skal ikke en Gang have Fejl længer, naar de skriver saa stygt sammensatte Ord som herefterdags, hidtildags, ingenting, hjemefter, hjemmefra, AInaturen.
Midt i denne Saabyske Gammeldagshed tager "sejsten" sig ud som en ung, kaad kultusministeriel Spas.
Der bruges ingen Selvlydsfordobling, hedder det, men Børnene skal dog skrive: sneede, teede, viis, viist. Tonetegn er ikke længer tilladt. Hvordan der skal gøres Forskel paa Ord som foer og for, gøer og gør, veed og ved, oplyses ikke. Derimod indprentes det gentagne Gange den tungnemme Lærer, at der ikke maa skrives eenøjet. Som om Mennesker med to Øjne kunde finde paa sligt.
Mærkeligst er Ordenes ny Deling. Denne er baade Filologer og Seminarister en uløselig Gaade:
Der skal herefter skrives: ej-e, Høj-en, Lav-et, mjav-e, Rav-et, Sav-en, Trav-en, Rev-el, Behov-et, dov-en, flov-e, Spiltov-et, hov-en, Hov-et, Hov-eri, Plov-en, Rov-et, Tov-et, Luv-en, syv-ende,
snæv-er, væv-er.
I disse Ord er den naturlige Deling efter Afledningen altsaa tilladt og lovbefalet. Et Fremskridt vilde det være, om den var gennemført. Men Bestemmelserne forlanger endvidere, at der skrives:
Ha-vet, Gna-vet, Na-vet, Kra-vet, Graven, Re-vet, gro-ve, Ho-ven, Klo-ven, Lov-en, Sko-ven, so-ve, Lø-vet, Forlo-ver, Gy-vel, Le-ver, samt Væk-sten, vok-se.
Overfor denne Meningsløshed har Læreren ikke andet at gøre end at raade Børnene til at undgaa Ordenes Deling, selv om lidt mere af Kommunens kostbare Papir derved gaar tilspilde. Forklare den ny Stavelse-Deling kan der ikke være Tale om.
Bestemmelserne omfatter otte Sider. Der skulde mange otte Timers Arbejdsdage til for at begribe dem. Forhaabentlig vil Skolens Lærere og Lærerinder anvende deres Tid fornuftigere.
