« Tilbage til søgeresultaterne
Et Skrædderkursus
Dansk Kvindesamfund i Ringkøbing har i Aar haft den heldige Idé at oprette et Skrædderkursus i Ringkøbing. - Sagen har slaaet udmærket an, og den har tiltrukket sig den almindelige Opmærksomhed, hvad der efter Udfaldet var i høj Grad berettiget. Det gode Resultat skyldes vel væsentlig Frk. Steffensens udmærkede og dygtige Ledelse, dertil kommer hendes vindende Personlighed, ved hvilken hun forstaar at vække Damernes Lyst og Interesse for Arbejdet.
I „Dansk Kvindesamfunds” Skræddersyningskursus her i Byen deltog 25 Elever (hvoraf 20 betalende, Resten Fripladser, som „Dansk Kvindesamfund” betalte). Kursuset varede 6 Uger. Eleverne var delte i 4 Hold, hvoraf 2 Hold havde Dagkursus med 3 Timers Undervisning hver anden Dag, Betalingen derfor var 15 Kr. - de andre 2 Hold havde Aftenkursus med 2 Timers Undervisning hveranden Aften, Betalingen derfor var 10 Kr. - De 2 første Uger optoges af Snitmønstertegninger, hvor Undervisningen er systematisk.
Eleverne lærer at tage Maal og tegne Mønstre og slutter med at tegne Fortegninger til senere Brug. Der klippes smaa Modeller af Liv og Nederdele, og Eleverne faar forskellige Møntre til senere Brug, lige som de ogsaa lærer at anvende deres Livmønstre til derefter at lave Mønstre til Kraver, Bluseliv og Reformunderliv.
Eleverne syr eget Arbejde; de mindre øvede begynder med at klippe og sy en Bomuldskjole og derefter enten en ulden Kjole, en Barnekjole eller en Drengedragt, hver efter sit Behov. - Flere af Eleverne medbragte Kjoler til Omsyning. En Elev f.Eks. syede en af sine egne Kjoler om til sin yngre Søster efter først paa egen Haand at have taget Maal og tegnet Mønster til hende. Foruden de omsyede Ting er der paa dette Kursus syet 13 Bomuldskjoler, 7 uldne Kjoler, 6 Kjoler af Cheviot eller Hvergarn, 7 Bluseliv, 6 Reformunderliv, 1 Trøje, 4 Barnekjoler og 2 Drengedragter.
Eleverne har en Del Hjemmearbejde, idet Timerne paa Kursuset mest optages af Undervisning. Dog er Hjemmearbejde nødvendigt, for at Eleverne kan opnaa saa meget i den forholdsvis korte Tid. I Kursuset deltog baade gifte og ugifte Damer fra By og Land; og de forskelligste
Samfundslag var repræsenterede, baade Fruer og Tjenestepiger, velstillede og uformuende. Efter Kursusets Slutning var der en lille Udstilling af de forfærdigede Ting i Højskolehjemmets Sal. Udstillingen var godt besøgt, og man hørte ikke andet end rosende Udtalelser, og der var almindelig Forbavselse over, at der var naaet saa meget i den forholdsvis korte Tid, og blandt de besøgende hørte man stadig det Ønske fremsat: „Blot Kursuset vil blive gentaget næste Aar, saa vi ogsaa kan faa et med.” -
Blandt andet ytrede en ung Kone det samme Ønske til mig. Jeg blev en Del forbavset ved at høre det, da jeg vidste, hun et helt Aar havde lært Skræddersyning.
Men hun svarede mig: ,,Jeg har nok lært at sy, men ikke lært at klippe, overhovedet ikke lært at udføre noget paa egen Haand.”
Det er netop den store Fejl, som Syjomfruerne begaar mod deres Elever i Almindelighed, de benytter dem til at sy Skoning, Kantebaand paa o. s. v., men lærer dem ikke at klippe eller sy en Dragt paa egen Haand. - Dette Kursus har som sagt tiltrukket sig Damernes Opmærksomhed her paa Egnen; det har gavnet Kvindesamfundet, idet Folk ser, at „Dansk Kvindesamfund” her har udrettet noget almennyttigt - noget, der har praktisk Betydning; man faar Øjet op for, at det ikke alene er nogle upraktiske Teorier og Utopier, der ikke kan komme det almennyttige til gode, som besjæler „Dansk Kvindesamfund”; og jeg tror, at hvis andre Kredse vilde tage denne eller lignende Gerning op, vilde det blive til Gavn for „Dansk Kvindesamfund”.