Kvindelig Fremskridtsforenings 5aarige Stiftelsesfest
fejredes Mandagen den 10de November i Kongens Klub paa Østergade 15 med Fællesspisning og Bal.
Det var den første Stiftelsesfest Foreningen fejrede; Barnet var nu bleven saa stort, at det kunde holde Fødselsdag og vise, det baade var kraftigt og levedygtigt.
Klokken otte begyndte Gratulanterne at strømme til, og den gallaklædte Bestyrelse
modtog Gæsterne. I den store Sal herskede der Feststemning; unge Piger med Blomster paa Bryst og i Haar og i lyse Dragter livede op blandt Herrerne og de mere mørktklædte Damer og forjættede, at en Krans af Ungdom og Ynde vilde træde Dansen paa denne glade Fødselsdagsfest og bidrage til at gøre Festen saa straalende, som Forældre og Værger gærne vilde have, den skulde blive.
Kl. 9 var alle samlede, og parvis begav de sig til Spisesalen, hvor Bordene vare dækkede saaledes, at hvor man end sad, saa havde man dog et Overblik over det Hele; det var et i Sandhed heldigt Arrangement.
Under Spisningen var Stemningen munter og livlig. Det var som én stor Familje, hvor alle kendte hverandre, og de mange Taler og kvikke Sange, der som Raketter suste frem, naar mindst man ventede det, satte Kronen paa dette vellykkede Værk.
At opregne Talerne vilde være unødvendigt her, hvor Pladsen er saa indskrænket, at man ikke kan referere dem. Men ingen holdt sig tilbage, saa meget skal siges, her talte baade Mænd og Kvinder, baade Gamle og Unge, men først og fremmest dog de, der stod Fødselsdagsbarnet nært. Der taltes mangt et vægtigt Alvorsord, godt at høre og faa Forstand af, men ogsaa den muntre Skæmt fløj over Bord. Glassene klang og Øjnene straalede, da Fødselsdagsbarnets Skaal blev drukket og det af alle Tilstedeværende blev ønsket en lang og lykkelig Tilværelse.
Saa spaseredes der omsider tilbage til Dansesalen, hvor der spilledes op til en Polonaise, hvori alle deltog.
De unges Taalmodighed blev sat paa Prøve en liden Stund endnu før de kunde begynde Dansen; ti den utrættelige Bestyrelse havde arrangeret en lille nydelig og vellykket scenisk Forestilling.
Efter at et Par Stykker for Piano og Violin var spillede, traadte en ung Dame af den nærmeste Slægt frem, og smukt og virkningsfuldt fremsagde hun en i Dagens Anledning forfattet Prolog. Da hun under Bifaldsklap forlod Scenen, fremtraadte med korte Mellemrum to unge Skuespillerinder fra vore Sekondteatre, og hver især spillede de kvikt og morsomt, den ene en 14aars Tøs og den anden en ung Dame, der skal paa Bal og venter Vognen. I denne sidste var der indlagt aktuelle Sange, der gjorde stor Lykke.
Særlig maa det fremhæves, at den overvejende Del af Monologer og Sange var, som det sig hør og bør, skreven af Kvinder.
Saa gik Dansen med Liv og Lyst indtil Kl. 2 præcis, da der holdtes op til stor Fortrydelse for Ungdommen, der gærne havde fortsat den fornøjelige Samværen.
I de til Balsalen stødende hyggelige Værelser diskuteredes og passiaredes der af de ikke Dansende; der blev drukket Kaffe og der røges, ja, i et lille Kabinet fik nogle ældre Herrer sig endog en lille gemytlig L'hombre.
Timerne fløj hurtigt af Sted; om Søvn og Træthed var der ikke Tale, om Kedsomhed slet ikke, og man skiltes ad fornøjet med sin Aften og taknemlig mod Bestyrelsen, der ikke havde skyet nogen Umage for ret at vise sig som sande Værter for Foreningens Medlemmer og dens Gæster.
Kvindelig Fremskridtsforening har nu vist, at den ikke alene véd, hvordan den vil have det selv paa dette Omraade men ogsaa kan hvad den vil.
