« Tilbage til søgeresultaterne
Hvad Cirklen er,
Tiden fordrer Sammenslutning og Organisation og skøndt Litteraturen og de frie Kunster ikke i samme Grad som Industri og Haandværk trænger til disse Samfundsfaktorer, har Individernes samlede Optræden i paakommende Tilfælde en Magt og Myndighed, som er af største Vigtighed ogsaa i litterære og kunstneriske Anliggender.
Hvilken Betydning vilde det f. Eks. ikke faa, om Kvinderne engang fik Held til at starte et Dagblad, som Organ for alle Interesser? Erkendelsen heraf mangler tilvisse ikke, og der er ogsaa i de senere Aar arbejdet ihærdigt og opofrende henimod dette Maal. Spørgsmaalet blev allerede i Foraaret 1898 drøftet i Cirklens litterære Sektion, og skøndt Planen dengang paa Grund af manglende Kapital maatte opgives, satte Arbejdet dog Spor, som kun de indviede ved Besked om. Der er netop nu, ved det nye Aarhundredes Begyndelse fra en Kvindes Side, gjort det første store Skridt af Offervillighed, som ikke nok kan paaskønnes, idet ”Kvinden og Samfundet” paa hendes Bekostning udsendtes i 35,000 Eksemplarer, og der herved bl. a. gives alle Kvindeinstitutioner Ordet til en saa talrig Læsekreds. Gid det maa blive Varsel om, at Tiden ikke længer er fjern for de Ønskers Opfyldelse, i hvilke Cirklen er ligesaa stærkt interesseret som Dansk Kvindesamfund.
En Sag, der paa samme Tid var sat paa Cirklens Program, og for hvilken der stadig siden er virket og arbejdet,, er nu saa vidt fremme, at jeg gerne i det følgende Afsnit vil interessere Læseren for den.
Hvad Cirklen vil!
Island! Du vor ældgamle Kulturs Arne og Hjemsted med dine herlige Sagaer og din prægtige Natur.
Hvor lykkeligt, at ogsaa Du mere og mere drages frem af vor Tid og dens mange unge Kræfter til fornyet Forstaaelse og Samarbejde! Skøndt det vel er et baade naturligt og selvfølgeligt Udslag af Nationens Trang til, efter Tabet af Sønderjylland, at knytte den fjerne Øes Søstre og Brødre in-derligere til os end forhen og oprette noget af den Ligegyldighed, som i sin Tid mulig kunde være farlig for et lille Folk, der ikke taaler at friste flere Tab, maa man dog atter og atter glæde sig over dette Faktum. Og hvad der er interessant og værd at lægge Mærke til er, at Kvinderne er gaaet forud i denne Bevægelse, der nu ved Studentertoget i Sommer er bleven saa aktuel.
Ligefra den Dag Cirklen blev stiftet, valgtes der et Medlem for Island med ind i Komitéen, nemlig tidligere Landshøvdinginde Fru Elinborg Thorberg, Datter af afdøde Biskop Pjettursson. Forberedelserne til Kvindernes Udstilling havde bragt mig Rapport til hende og hendes Søster Fru Thora Thoroddsen, den bekendte Videnskabsmands og Geologs Hustru og Fru Johanne Schjørring og jeg var straks enige om at formaa disse Damer til, ved deres nøje og udstrakte Kendskab til Fødeøen Island og dets Kvinder, gennem Cirklen at knytte nærmere gensidig Forstaaelse og Samarbejde med dem paa de litterære og kunstneriske Omraader. Paa et Møde i Januar 1898 fremsatte jeg Forslag hertil samt ønsket om, at det engang kunde lade sig realisere, at Cirklen indbød islandske Kvinder til et Besøg i København og da særlig de dervæ- rende Forfatterinder, Journalister og Kunstnerinder.’
(Fortsættes).
