Siden sidst.
I Folketinget. Debatten om Havelodderne fremkalder en Række af Talere, men føres mere saglig end Forhandlingen om Sukkertolden og Ølskatten, ved hvilke Lidenskaben og politisk Fanatisme steg til en saadan Højde, at det for Tilskuerne mere saa ud som en Partikamp end en saglig Forhandling om en Toldreform.
Havelodderne vinder Sympati som en human Tanke, der vil gavne Smaakaarsfolk paa Landet, men betragtes af sagkyndige, som Indenrigsministeren, Berg og flere, vel som et Gode, men ikke som en Erhvervskilde, da der til Opdyrkelse af Havejord hører ganske andre Betingelser end de, en Husmand eller Indsidder der om Dagen maa gaa paa Arbejde, er i Besiddelse af. Hans Kone og Børn vil ikke være i Stand til at gøre Jorden til en Erhvervskilde, især da han skal svare det fulde Udbytte af Købesummen.
J. K. Lauridsen og Harald Jensen ønskede Lovforslaget revideret, den første med, at det ogsaa maatte tillades Lejeren at opføre Vaaningshuse paa samme og at Sogneraader, som ved Sagen blev bebyrdet med et overordentlig forøget Arbejde, blev lønnet som Administratorer.
Den sidste ønskede Forslaget udvidet til Arbejderne i Byerne, som ved deres sundhedsfarlige Arbejde i Fabrikkerne netop trængte til Arbejde i den friske Luft. Det var blevet sagt, at Forslaget var imod Socialisterne, da det vilde skabe selvstændige Hjem, H. J. vidste, at det var netop i de selvstændige Hjem, at de mest trofaste Socialdemokrater fandtes, derfor vilde han støtte Forslaget.
De fleste Talere i Folketinget betoner stærkt, at det er et Virkefelt for Kvinder. Det er vist ganske rigtig. Hvis der havde siddet Kvinder i Rigsdagen, havde disse sikkert derfor ønsket Lovforslaget revideret saaledes: § 2. Indsiddere og jordløse Husmænd samt Enker og enligstillede Kvinder under samme Kaar skulle ved Kommunernes Foranstaltning gives Adgang til Brugen af en Havelod o. s. v. Men Kvinderne er ogsaa her glemte.
