"Eine alte Geschichte".

Skitse.

Fortsat.

Og han tænkte paa den Dag, da de havde talt saa ivrig og livlig om Kvindens Underkuelse og Dannelse. Hun vilde have lige Ret for Kvinder og Mænd; han hævdede, at saa længe Kvinderne ikke havde lige saa megen Dannelse og aandelig Udvikling som Mændene, saa længe de ikke var aandelig frigjorte fra Svaghed og Uklarhed i Begreber, fra Vilkaarlighed og Mangel paa Logik, kunde de heller ikke gøre Fordring paa Ligestilling.

Ja, det var især Logik, det skortede dem paa. Deres Tankegang manglede Stringens i høj Grad; og det beroede meget paa, at de ikke lærte Mathematik; gjorde de blot det, saa vilde det nok hjælpe.

(Da han nemlig selv var en meget dygtig Mathematiker, var Mathematiken en Kæphest, han meget gærne red paa.)

Det var vist noget kedeligt, tørt noget, mente Adele.

"Ja," raabte han ivrig, "der har vi det! Man vil ikke gøre sig Ulejlighed, man gider ikke anstrænge sig, og dog vil man have lige Ret med Folk, der kan deres Mathematik. Atter en forfærdelig Mangel paa Logik!"

"Aa," svarede Adele med et overlegent Smil, "det var vel ikke saa svært at lære med en Smule Energi!"

"Nej," svarede Aksel med Eftertryk, det er det heller ikke - med en Smule Energi!"

Samme Aften bankede hun paa hans Dør.

"Aksel," sagde hun, "laan mig din Arithmetik!"

"Gud velsigne dig, min Pige," raabte han forbavset, "vil du lære Arithmetik? - Det skal du saamæn ikke gøre, det er virkelig Synd at plage dig med det!"

"Aa, du kan jo bare laane mig den," svarede Adele med olympisk Ro, "jeg skal ikke falde dig til Byrde; jeg kan godt selv arbejde paa min videnskabelige Dannelse; først og fremmest vilde jeg nu gærne have lidt Logik!"

"Ja, Gud, du skal naturligvis med Fornøjelse faa Bogen, naar jeg blot har første Del herude."

Han kastede sig paa Knæ foran et Hjørneskab og rodede rundt i en Bunke Bøger, der laa hulter til bulter deri.

"Gud, Aksel, hvor her ser ud hos dig," sagde Adele, idet hun nysgærrig kiggede ind i Værelset.

"Ja, Gud, du maa virkelig undskylde, men - jeg ledte i Morges efter en Bog, og siden har jeg desværre ikke haft god Tid til at gøre Orden," svarede den befippede unge Fyr, idet han, helt rød af Anstrængelse, rakte den tynde, støvede Bog til sin smukke Kusine, der tog den med en Mine som om hun rørte ved en varm Ildtang.

Den næste Dag fandt han hende nede i Lysthuset, hvor hun brød sit smukke Hoved med a og b, x og y og alle de andre travesterede Størrelser. Han tilbød sin Hjælp, forsikrede, at det var ham den største Fornøjelse, og saa blev den modtaget. Det blev bestemt, at de daglig skulde læse Mathematik sammen.

Fortsættes.