« Tilbage til søgeresultaterne

De kvindelige Herreskrædderes Fagforening af 1883

Af: Andrea Nielsen

« Se emneord

Da  nogle Kvinder den 13. Sep­tember 1883 samledes og fik dannet ovennævnte Forening, var det med det Formaal, ved oplysende og fag­lige Møder at udvikle Interessen hos Syerskerne og Forstaaelsen af, at kun gennem en stærk faglig Organisation vilde det lykkes dem at blive højnet i økonomisk Henseende. Den Tanke, som  de  Kvinder da havde,  og som danner Grundlaget for vore Love den Dag i Dag, er der i de Aar,  som er forløbne siden, troligt bleven arbejdet efter.    Mange   Gange blev Arbejdet, som Bestyrelsen  giorde  for at  naa frem, kun bitter Skuffelse, da Syer­skernes Fag vel nok  er det allervanskeligste at organisere; Syerskerne er jo nemlig Hjemmearbejdere og sidder gemte i al Verdens Hjørner. Dog Aaret 1899 blev Vidne til den største Kamp, der nogensinde fra Syerskernes Side blev ført herhjemme  med Held,  og maaske  dette  gælder langt ud over vore Grænser. Hvorledes skete dette ? Fra Begyndelsen, Midten og Slutnin­gen af 1898 var det, som om alt, hvad der hed  Syersker  i Herreskrædderfaget,  vaagnede  og vilde være med, være med at søge at faa mere menne­skeværdige Forhold at arbejde under, og  dette  kunde  kun ske ved at faa en Priskurant fastslaaet og anerkendt i de større en gros Forretninger; som det var,  blev  der betalt aldeles vilkaarligt; dette vilde Syerskerne ikke længere finde sig i. Da vor Forening staar som en   Afdeling   af   Dansk Skrædderforbund, søgte vi gennem Hovedbestyrelsen i Begyndelsen  af 1898 en Forhandling med Fabrikan­terne, der nu  mente, det ikke var nødvendigt, at Hovedbestyrelsen var med til  Forhandling; de  mente,   at en  Forhandling med vor Afdelings­bestyrelse var nok; de vilde nu som tidligere skubbe det til Side, der for os var af Betydning.  Da vi af disse Grunde ikke kunde komme til mindelig Forhandling, vedtoges  det  at nedlægge  Arbejdet, hvilket skete i Februar 1899.  Ved  Syerskernes ud­mærkede Sammenhold lykkedes det at faa Strejken afsluttet efter 14 Da­ges Forløb med en Priskurants Gen­nemførelse og en gennemsnitlig Løn­forhøjelse af 10°/o.

Efter Strejken.var den første Op­gave da at oprette Klubber, der bestaar i, at hver Forretnings Arbejder­sker slutter sig sammen og holder Møder l Gang hver Maaned, og Klub­bernes Formaal er at kontrollere, at Arbejdsforholdene er, som de skal være, og at den indgaaede Overens­komst overholdes. Klubberne staar som Underafdelinger af Foreningen. Samme Aar, som Strejken var, af­holdtes i Avgust Maaned Kongres i Dansk Skrædderforbund, hvor vor Afdeling var repræsenteret med 12 Delegerede, det største Antal, der hid­indtil havde været med. Her vedtoges det at forhøje Kontingentet, saaledes at vi var fri for Paaligninger under Strejker; dette er allerede kommet os til Gode i fuldt Maal. Hvad der principmæssigt havde Betydning for os, var det, at vi fik Foden indenfor Hovedbestyrelsen, idet en Kvinde fik Sæde der, og at det vedtoges, at Dansk Skrædder-forbund gjorde de indledende Skridt til at oprette Produktionsværksteder og Udsalg i Forbindelse med en Fagskole for Kvinder, et Sted, hvor der samvittighedsfuldt bliver givet Undervisning, saa at vi med Tiden kan faa virkelig dygtige Herre­skræddere, noget, der har den aller­største Betydning.

Aaret 1899, der var et saa minde­rigt Aar i danske Arbejderes Historie, var det ogsaa for os, ikke alene fordi vi forstod at samle os, men ogsaa fordi vi kom til at lide under Kapi­talistuhyret Lock-outen. Fabrikan­terne var nemlig, siden vi forhand­lede med dem, blevne Medlemmer af Arbejds-giverforeningen,  som dikterede  Lock-outen, og da de ikke kunde faa Bugt med de mandlige Arbejdere, greb de til dette ogsaa at kaste Kvinderne paa Gaden, for at de ikke ved deres Fortjeneste skulde bidrage til at holde den værste Nød borte fra mangt et Hjem; det kunde gøres med koldt Blod; men for de smaa i Samfundet maatte dette bi­drage til, at de fastere end nogensinde tidligere maatte holde fast ved deres Organisation, der er deres eneste Værn imod Kapitalens Udbytning og Hen­synsløshed.

Da vi er et Led af de samvirkende Fagforbund, og som før nævnt af denne Grund maa have eet for en Sy­erske temmelig højt Kontingent, l Kr. om Maaneden, var det nødven­digt, at vi havde et Kontor, saaledes at Kontingentet blev indbetalt uge­vis; dette har vi opnaaet og er indstalleret i Rømersgade 22, 3. S.

Endnu kun til Slutning dette: vor Forening Søger saa godt som muligt at være med, naar det gælder Op­lysning; vi er saaledes Medlemmer af Folkeuniversitetsforeningen, yder Bidrag til de arbejdsløses Læsestue »Frem« og har Repræsentant i danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg.

For at være hverandre til Hjælp i Sygdomstilfælde, har vi indenfor vor Ramme en Hjælpekasse, der efter Medlemsantallet yder en større eller mindre Sum. Jeg ser Fremtiden for­trøstningsfuld i Møde; thi Syerskerne, en Klasse Mennesker, der vel ofte har levet som upaaagtede Eksistenser, har med eet Slag hævet deres Niveau saaledes, at de nu er en Stand, der maa regnes med.