Værd at lægge Mærke til.
Ribe Mælkeriskole, der jo har sat sig det Maal, at uddanne Mejersker til Mejeribestyrere, ved gennem Kursus paa tre eller fem Maaneder at meddele dem den for en Mejeribestyrer fornødne Kundskab i Kemi, Fysik, Mælkerilære, Fodringslære, Maskinisere, Regning, Regnskabsføring, Fedtberedning o. s. v. samt tillige give dem praktisk Vejledning i Dampkedlens og Maskinens Betjening (ved en dygtig Fagmand - Maskinmester - ), afsluttede den 30te September et tremaaneders Kursus ved en Prøve, ved hvilken Statens Mejerikonsulent, Hr. B. Bøggild, var til Stede som Censor. Prøven var saare tilfredsstillende. Der havde indstillet sig fire Mejersker og en Mejerist til Prøven, og af disse erholdt de tre 1ste Karakter og de to en god anden Karakter.
Samtlige fem Elever kommer i Virksomhed til November; de to Mejersker bliver Bestyrere, den ene i Danmark, i Odsherred, den anden i Sverig, en er antaget til Mejerske paa Mælkeriskolen og den fjerde faar en Mejerskeplads i Sverig; Mejeristen overtager et mindre Købstadsmejeri i Sydsjælland. - Fra forrige Kursus sidder 2 af Skolens kvindelige Elever i Bestyrerplads - den ene i Stevns og den anden paa Nordfyn - og det er saare glædeligt, at det viser sig, de unge Kvinder er deres Plads voxen.
Vinterskolen er begyndt med en Del Elever, men mærkeligt er det, at af disse er forholdsvis mange fra Sverig. De svenske Kvinder synes at være forud for de danske i Bestræbelsen for at komme til at indtage den for Kvinden saa selvskrevne Lederstilling i Mejerifaget; hvor længe skal der kaldes paa de danske Mejersker, inden de kommer og tager Del i et Kapløb, hvor de kan være visse paa at sejre, hvis de vil sætte noget ind paa at naa frem?
„Eine alte Geschichte“.
af Helene M.
Skitse.
Fortsat.
Den første Dag var hun meget ivrig og gjorde ham næsten Helvede vel hedt med alle sine videbegærlige Spørgsmaal; hun viste en hurtig og klar Fatteevne og udtrykte sig kort og bestemt. Men næste Gang erklærede hun, at det i Længden var gyselig kedeligt, at den rene Mathematik ikke laa for en saa sort Sjæl som hendes, at den praktiske vist vilde passe langt bedre for hende, tegnede Krimskrams paa Tavlen i Stedet for at regne sine Opgaver, afbrød ham med et intetsigende Spørgsmaal, naar han var i sin højeste Extase, lo ad hans Ivrighed, tegnede raske Figurer - Tegnetalent havde hun, og det havde han ikke - gav dem Studenterhuer paa og sagde, at det var smaa, vigtige, mathematisk-videnskabelige Studenter, som løb omkring i Verden og havde grulig travlt og snakkede om Logik og var selv saa ulogisk som vel muligt. Hvorfor havde han f. Ex. først raadet hende til at studere Mathematik og senere sagt, at det skulde hun ikke? Var det maaske logisk? Tilsidst fik hun ham ind paa en Samtale, der fjærnede sig meget langt fra denne Undervisningstimes oprindelige Formaal.
Dagen efter skulde de til Skovbal. De to nærmest paafølgende Dage erklærede Adele, at hun var saa ødelagt, at hun virkelig ikke kunde tænke paa noget alvorligt. Saa kom der fremmede fra København, og saa kunde de jo ikke læse; snart var Sommerferien forbi, og han rejste hjem.
Da han dette Aar kom igen, havde Adele ikke talt om Mathematiken. Sandsynligvis mente hun, at hun alt havde erhvervet sig tilstrækkelig Logik.
Saa faldt det ham ind, hvorledes de den foregaaende Aften havde siddet i den store, brede, gammeldags Gynge; det var mod Solnedgang, og det glødende Purpurskær, der brød tindrende frem gennem det mørke Løv, gjorde Aftenens dybe, stille Fred endnu mere velgørende.
Han havde sat Gyngen i Gang med Foden; de havde ikke talt noget videre, men de havde gynget saa højt, at han fandt det fornødent at lægge sin Arm om hendes Liv, for at hun ikke skulde falde ud. Og den ellers saa kække Pige syntes at være bange for det, ti hun sad ganske stille i hans Arm, som om det var noget, der faldt af sig selv. Hendes Haarbaand var gaaet op i Flugten; hun bandt det til et af Gyngens Reb; men da de gik ind i Huset, var de saa fordybede i Samtale, at hun glemte at tage det med.
Mon det hang der endnu? Han vilde se ad, han rejste sig halvt op og saa i det samme Havelaagen aabnes. Stuepigen kom ind ad den. Det første, han lagde Mærke til, var, at hendes lyserøde Kjole stod smukt til det friske, fine grønne, da hun lænede sig op til Gartnerhusets kaprifoliedækkede Mur og skyggede med Haanden for Øjnene. Hun fløjtede lidt falsk, en stor, langbenet Mynde sprang over Stakittet og hoppede fornøjet og gøende op ad hende og lod sig klappe.
Fortsættes.
Kvinderne i Massachusetts. I Staten Massachusetts findes der, ifølge Manchester Guardian, 70,000 flere Kvinder end Mænd, og som en Hovedgrund hertil anføres den Omstændighed, at Kvinderne i den nævnte Stat med overordentlig stort Held har deltaget i Forretningslivet paa forskellig Maade. For nogle faa Aar siden beskæftigedes omtrent 300,000 Kvinder af
Statens én Million kvindelige Indbyggere i de forskellige Industrigrene og paa anden Maade; i det nævnte store Antal medregnedes ikke det Antal Kvinder, der var Medlemmer af Firmaer. Chefen for det statistiske Bureau, Mr. Wadlin oplyser, at Antallet af Kvinder, sysselsatte i 21 store Erhvervsgrene, er tiltaget, i enkelte Tilfælde endog meget stærkt. Musiklærerindernes Antal er saaledes steget fra 1395 til 2065, Lærerindernes fra 8130 til 10,094, Kassererskernes fra 1089 til 5784, Bogbinderskernes og Sætterskernes fra 1170 til 2349 o. s. v., o. s. v. Mr. Wadlin bemærker, "at enhver Beskæftigelse, undtagen meget haardt Friluftsarbejde, staar aaben for Kvinden, og at den næste Folketælling nok vil komme til at godtgøre, at Kvindearbejde vinder mere og mere Indpas."
