« Tilbage til søgeresultaterne
Kristendom og Darwinisme
Henry Drummond: The Ascent of Man. London 1897.
For kort Tid siden talte jeg med en intelligent Fritænker. I Samtalens Løb fremhævede han bl. a., at Darwins Naturbetragtning nu noget nær var almindelig anerkendt i den videnskabelige Verden. Da den var fuldstændig modsat den kristelige Naturbetragtning, som fandtes i Biblen, var det dermed givet, at Videnskaben nu havde overvundet Kristendommen.
Den Misforstaaelse, som denne Fritænker her gjorde sig skyldig i, er vistnok ret almindelig. Der er mange Mennesker, som løber omkring med den Betragtning, at Kristendommen staar og falder med det gamle Testamentes Skabelsesberetning. Men dette er jo saa langt fra at være Tilfældet, at der endog er kristne Tænkere, der med Hensyn til Opfattelsen af Livets Udvikling i alt væsentlig staar ganske paa samme Standpunkt som Darwin.
Henry Drummond kan i denne Retning tjene som et Eksempel.
Hans Bog om Menneskets Fremkomst er et overordentlig oplysende og fængslende Skrift. Han giver her en Oversigt over alle de Kendsgerninger, som han finder, der taler for, at ogsaa Mennesket er fremkommet ad Udviklingens (Evolutionens) Vej.
»Nu da Udviklingstankens første Frembrusen er ovre, og dens Ungdomssynder er udsonet ved ædruelig Betragtning, viser Udviklingen sig at være hverken mere eller mindre end Skabelsens Historie, fortalt af dem, der kender den bedst.« »Evolutionen indbefatter ikke saa meget en For-
andring af Opfattelsen som en Forandring af Menneskets hele Betragtning af Verden og Livet. Det er ikke en Beretning om en matematisk Opgave, som Menneskene kaldes til at erklære for sand eller falsk. I Aarhundreder har Videnskahen hengivet sig til at numerere Kendsgerninger og afsløre Love. Enhver arbejdede paa sin egen lille Plads, Geologen i sin Stengrube, Botanikeren i sin Have, Biologen i sit Laboratorium, Astronomen i sit Observatorium, Historikeren i sit Bibliotek, Arkæologen i sit Musæum. Pludselig saa Arbejderne op; de talte til hinanden; enhver havde opdaget en Lov; de hviskede dens Navn: Det var Udviklingens Lov. Siden da var deres Arbejde eet, Videnskaben een, Verden een, Tanken, som opdagede Enheden, var een. Menneskets Evolution er Fuldstændiggørelsen, Korrektivet af alle andre Former af Evolutioner. Kun fra dette Højdepunkt er der virkelig Udsigt, et fuldstændigt Billede, en sammenhængende Verden«.
Drummond viser nu den Ensidighed, som Darwin og hans hidtidige Tilhængere mest har gjort sig skyldig i, naar de hævdede, at Livet beherskedes af Kampen for Tilværelsen. Det er ham let at paavise, at der er en anden Faktor i Livet, der endog i selve Naturverdenen virker lige saa stærkt: Kampen for andres Tilværelse. Uden denne Faktor vilde Verden for længe siden være gaaet til Grunde. Den Maade, hvorpaa Drummond forstaar at kaste Lys over denne Side af Livet, er i særlig Grad egnet til at vække og styrke alle gode Forhaabninger om Fremgang for Menneskeslægten i den kommende Tid.
Mest fængslende er maaske Fremstillingen af, hvorledes den Udvikling, der frembringer Mennesket som Skabningens Krone, ogsaa netop maa standse ved dette.
Udviklingen foregaar ved Brugen af bestemte Evner. Naar Udviklingen derfor er kommen dertil, at Mennesket i Stedet for videre Opøvelse af Synet ved skærpede Iagttagelser danner sig en Kikkert, saa er det ikke længere Øjets, men derimod Kikkertens Forbedring, at Kraften samles om. Det samme gælder paa alle Omraader.
Om Betydningen af den dybere Indsigt i Naturen siger Drummond med Bacon, at en lille Smule Kendskab til Naturens Filosofi gør Menneskene tilbøjelige til Ateisme, men en mere omfattende Kundskab til denne, en virkelig dyb Indtrængen i Naturen, »vender Menneskenes Tanker til Religionen.«
»Religionen har i Løbet af faa Aarhundreder gjort mere for at udvikle Altruismen (Næstekærligheden) end alle Millioner af Aar i den geologiske Tid.«
Den Udvikling i Naturens Verden, som sætter sit Kronskud i Mennesket, og den Udvikling i Aandens Verden, der naar sit Højdepunkt i Kristendommen, har den samme Kilde, det samme Formaal og bæres af den samme Aand: den levende Gud.
Dette er Drummonds Betragtning.
F. L.
(Samfundets Krav).
