« Tilbage til søgeresultaterne

Teateroversigt.

Af: Carl Behrens

« Se emneord

Det kgl. Teater.


Samtidig med at den tidligere Danserinde Fru Charlotte Wiehe fejrer Triumfer i Operetten, har det kgl. Teater med al ønskelig Pomp og Pragt højtideligholdt Ballettens Genopstandelse ved at opføre et lille Arbejde af den nys udnævnte Balletmester Hr. Emil Hansen: "En Karnevalsspøg i Venedig". Handling maa man ikke søge i den nye Ballet. Dens Fortrin er de brogede Danse - især en brusende Tarantel - og den melodiøse Musik, som Hr. Frederik Rung har arrangeret. Det stærkt reducerede Balletkorps anstrænger sig af al dets Evne for at hævde Traditionen fra den Bournevilleske Tid, og Anstrængelserne krones delvis med Held. I Hr. Beck har Balletten i al Fald en Danser af Rang.


Sammen med Balletten spilles Henrik Hertz vel langtrukne Vaudeville "De fattiges Dyrehave", hvis Løjer nu synes temmelig ferske, men som man kan forsone sig med paa Grund af den dygtige Udførelse. Blandt de rollehavende brillerer Hr. Schram som Conradsen og Fru Bloch som den svenske Frøken.


Fru Emma Gads en Akts Lystspil "En Advarsel", som er denne Forestillings "Piéce de rideau", udmærker sig ved de samme gode Egenskaber som Forfatterindens tidligere sceniske Arbejder. Handlingen er unægtelig konventionel og kendt fra utallige andre dramatiske Værker, men det lille Stykke vidner om Evne til at skrive mundrette Repliker og om, at Fru Gad har et skarpt Blik for sine Medmenneskers smaa Lyder og Naragtigheder: Den gamle Oberst og hans Kone, der skal med Toget til Byen og stadig ikke kan komme afsted, ere sete og opfattede med Lune. Derimod er de to Hovedpersoner: Rosen, der kurer til en rødhaaret Baronesse, med hvem han spiller firhændigt og endelig vil besøge paa sin Bryllupsdag, og hans Hustru, som giver sin ustadige Mand en alvorlig Advarsel, uden dybere Interesse, døde Teaterfigurer, som Skuespillerne ikke formaar at puste Liv i. Fru Hennings spillede den unge Frue paa samme Maade som hun har spillet utallige Roller af samme Snit. Fru Hennings Replikbehandling truer mere og mere med at stivne i Affektation og Manér. Hvorfor sige Ju-u-ra eller Kru-u-se i Stedet for at udtale Ordene naturligt og ligefrem?


Efter sex Aars Hvile har Mozarts udødelige Opera "Figaros Bryllup" atter holdt sit Indtog paa den danske Skueplads. Man har kun kunnet glæde sig over, hvor smukt og afrundet den er gaaet over Scenen og over den - for Hovedpartiernes Vedkommende - vellykkede Udførelse. Fru Lütken sang atter Suzanne; de Mozartske Melodier klædte hendes klare Stemme henrivende. Frk. Regina Nielsen har tro Gange sunget Pagen med saameget Talent, at man kun kan beklage, at Partiets tidligere Ihændehaver (Frk. Schrøder) har faaet Lov til at beholde det. Baade Fru Keller og Frk. Dons har optraadt som Grevinden og begge ydet anerkendelsesværdig Kunst. Som Doktor Bartholo er Hr. Schram saa overgiven som nogensinde. Naar han blot viser sig paa Tærskelen, brister Publikum i Latter.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder