Mooten Pannkaag.
Hans Muer wa jæn, dær wa kommen gall ow Stei o e Goer, hwoer hon tient. Hon haaed hejsen ingenting aa e Kaael vill et ha hin da de wa gawwen gall; han haaed naak faat et got Yu te enaan Piig. No haae Faalk jo den slimm Vaen aa klyn øwwer hwoer e Gjæer æ lawest, aa Karen, de wa Anns Madmuer, haaed tellieg faa Skek aa et ku faaligges mæ hinne Pigger, nær dær baare wa en bette Koen dæ et wa etter hinne Howd, saa to hon o Vej aa gjoer sej te, te de wa hiel faale, aaAnn wa no naak en skekkele Piig, men sen aa langsom wa hon i hwoer hon bløw sat, skjelt Karen o hin, brøl hen aa ku et sej et jennest Uer te hinne Unskylning, saa æhn Karen et gjænn mæ et Pa drøi Lussener aa somm Tih wall aa mæ en bette Hentydning te Anns Uheld. Fah, da Ann aa Jakob wa Kjærrester ku han spon faa hin, no wa dær engen dær gjoret, diefaar fek hon en Faanemmels ow te hon wa aall jæn i hiele Wahren, faar hinne Faaer drak, aa hinne Stimuer haaed aalle wan hin guer saa længh te hon ku how.
Saa warret en Gaang ætte Høest hon haaed gjoer se Arbed saa møj skit, saa skjelt Karen hin uid aa slow hin tesist mæ et Mangltræ imælt hin Skaaller. Ann wa lieg we aa sein aa hon bløw kridhvid som en Lagn i hinne Ansit, saa bløw Karen rei aa de inda Ann et saae nød saa de wa lissem dær wa kommen en Kataaffel o twat i hinne Hals; men et ret manne Daw ætter vårret de fann hinne Liig i en Mærgelgraw, aa saa wa dær manne dær saae te hon haaed sjæl gjoeret, aa de ka jo aa gjænn wæe, hun et ku taall den slimm Behannling, heller de war ow Sorre øwwe Jakob, dær lieg i di Daw wa bløwwen givt. De æ dær aalle nowwe dær foer aa weed. - Saa bløw Mooten, hinne Dræng, sat ud o e Sowns Bekaastels, men de waaer et længer en te han sjæl ku tien si Føh, aa de kaen o e Land næren æ en sex-siv Oer, faar kaen et annet, saa bliwweren sat te aa pass æ Kretue aa saaen giket aa Mooten.
Et slimm Sind haaed Kneiten, aa da han bløw støre, gjoer han dem manne Kixe, aa hwæer Gaang di slow ham, bløw han møj være, men o e Land kinner en kons jæn Maaed aa f o e Nøkke drewwen uid o: æn gier e Synne lisse manne Hogh dæ ka leg o ham Saaen wa dær en Kuen, dær haaed pryglet hinne Baaren faa nød han haaed gjoer, men e Dræng slap fræ hinne, aa dæ hun løw ætter ham mæ e Stok, løw han ow baare Befeppels i e Kjære aa drowned. -
Naa, Mooten haaed manne Tiennester aa de wa wall et de bejst Bewis faar te han wa saa møj got lied, men dær war heller et ret manne Stejje hwoer han haaed wann ujjen han løw fræ dem nowwe Graang. Somm Stejje haaed han aa haaed faa laang Fangger aa diefaar pleied han gjænn aa fo en baanket Troij. No waet jæn Graang te hans Rabserier war bløwwen faa slimm, saa fan di o aa lok ham ihn; aa e Kneit bløw da saa møj wannt, faar di haaed trued ham mæ e Øwrihied, aa saa fann han o aa krawl uid jæn Stej hwoer dær et war saa hiel reen inda, faa di kun spoor ham et laang Støk fræ e Goer. Han ga sej et Stuen te aa wask sig o e Vej, men hwa han ga sig Stuen te, wa aa steel nowwe Pannkaagge, dær wa sat i en Vinneskarm, han haaed wall tint, te de will waer nød innen han igjæn ku fo nød aa løw ow, aa de passet reele aa got naak, faa skjønt e Faalk sæhn e Øwrihied ætter ham, saa fann di ham alliwwel et innen en fjooten Daw ætter ihn i en Rowmark, hwoer han haaed put sej. Fræ den Tid ow kaalt di ham et annet in "Mooten Pannkaag".
Da di no haaed faaet Fengger i Mooten igjæn, saa kaet gjænn væ te de straffet ham o e Raastoun te de haaed Skek, men de haaed nok ett illiwwel nowwe gue Ihnflyddels o ham, faa saa warret ett ret længh ætte faer han to te aa steel baarre hes aa hæe, aa no west ei ett anne Roh in aa sæt ham oen Opdrawelsesanstalt som di kaalle Flakbjerre; huddan di bæer dem teen dier kan a ett sej jer, men a tænke, di drawwe Bøen op mæ let mier Ghiehied in e Folk gjøh i de Goer, hwoer di taah fatte Bøen ow e Sown te aa gjøh djer Arbed.
