« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kunstflidsforening
Da »Dansk Kvindesamfund« ved Mødet i Aarhus i Sommer gjorde mig den Ære i sine Forhandlinger at indlemme et Foredrag af mig om den i Fjor stiftede »Dansk Kunstflidsforening«, og at trykke dette i »Kvinden og Samfundet«, skal jeg tillade mig at knytte et Par Bemærkninger til den Omtale af Kunstflidsforeningens første Udstilling, som findes i Bladet for 23. November. Jeg gaar nemlig ud fra, at denne Anmeldelse ikke fuldt stemmer med den Opfattelse, som mine Læsere og Tilhørere i Sommer maatte have faaet af den unge Forening, som værende opstaaet paa nationalt Grundlag med det Formaal, at bidrage til at forædle Husflid til Kunstindustri og derved at skabe forøgede Værdier for Udøverinderne, saa vel i kulturel som økonomisk Henseende. Der staar nemlig at læse i den kortfattede Kritik, at de udstillede Genstande ikke staar paa Højde med Sagerne i et navngivet Broderimagasin her i Byen. Dette skal jeg ikke her bestride, da det nævnte Magasin er mig ukendt, og denne Opfattelse i hvert Fald maa blive en Smagsag. Jeg ønsker kun at fremhæve, at en Sammenstilling med et privat Magasin er absolut misvisende, da den Opgave, som en filantropisk anlagt Instution søger at løse, altid vil være af en anden Art end den, der er forenelig med en privat Forretnings Karakter. Dansk Kunstflidsforening virker igennem en Skole, nærmest beregnet paa fri Undervisning, der tænkes opretholdt ved et Lotteri. Hvilken privat Forretning vilde f. Eks. indbyde 12 unge Piger fra Nordslesvig, Island og vore Højskoler til et fire Maaneders Sommerkursus, ikke alene med frit Ophold og fri Undervisning, men tillige fri Adgang til alle vor Hovedstads lærerige Seværdigheder. Hvilken privat Forretning vilde kunne træde i direkte Samarbejde og Vekselvirkning med en Institution som »Dansk Husflidsselskab«, saaledes som»Kunstflidsforeningen« har planlagt og haaber at virkeliggøre. Og hvilken privat forretning formaar at træde i saa levende Forbindelse med Kunstnere, som en Forening, der er egnet til Sympati og Støtte fra Kunstens Side, hvad tilstrækkelig belyses ved Sammensætningen af det raadgivende Udvalg, der bestaar af Professorerne Bissen, Arnold Krog og Arkitekt Carl Brummer.
Det kan gærne være, at Stingene paa et enkelt Stykke ligger mere regelret og fejlfrit i det nævnte Broderimagasin og i andre lignende, som efter at have bestaaet i en Aarrække, har fuldt uddannede Arbejdersker. Dette synes for et kunstelskende og mere vidtskuende Blik at maatte være noget mindre væsentlig - det er i hvert Fald noget, der kan naaes af enhver Udøverinde og ethvert Salgssted, og sikkert ogsaa ad Aare naaes af Kunstflidsforeningen. Det væsentlige forekommer mig at være den særegne Ynde som fremkommer, hvor Kustnere og Kvinder arbejder direkte sammen, den Ynde, som efter Kenderes Sigende, trods mulige Fejl præger en stor Del af »Dansk Kunstflidsforening«s udstillede Ting. Havde de ikke denne Tiltrækning, havde næppe Kunst-industrimusæet straks købt adskillige af dem, Tidsskriftet: »Kunst« havde næppe afbildet dem i stort Antal, og Kunstnere som Lorentz Frølich, Arnold Krog, Hans Tegner, Slott Møller, Martin Borch - for blot at nævne nogle - havde næppe skænket Institutionen deres Tegninger og paa anden Maade staaet dem bi med Raad og Daad i Begyndelsestiden, som er vanskelig for alle Foretagender, men særlig for dette, og hvor man skulde synes, at alle Kvinder, ikke mindst de bladskrivende, vilde enes om at holde den unge Kunstflidsforening oppe og gøre den stærk, saa vist som dens Formaal er at være til Gavn for Kvinderne paa et Qmraade, hvor deres Flid kun altfor ofte er bleven udnyttet til pekuniær Fordel for andre end dem selv.
