En kvindelig Grosserer.
Paa en Foredragsrejse i Sommer i Vestjylland gjorde jeg Bekendtskab med en Kvinde, som det sikkert ogsaa vil glæde andre Kvindesagsvenner at høre om, da den Stilling, hun indtager i Handelsverdenen viser, at havde Kvinderne blot mere Selvtillid og Mod, naaede de ogsaa oftere større Resultater som selvstændige Forretningsfolk.
Frøken Marie Madsen er Chef i en Smørforretning i Holstebro, som hun driver i saa stor Stil, at næppe nogen Mand i Danmark har den større. Smørret udføres til England.
M. M. kom paa den elskværdigste Maade til mig i Ringkøbing, hvor jeg boede hos personlige Venner. Hun havde hørt, at Redaktøren af „Hvad vi vil” var kommen til Byen, og nu vilde hun gerne have den Fornøjelse at gøre en „Havtur” *) til Ære for den, der saa ofte havde glædet hende i „Hvad vi vil". At vi hurtig blev Venner, er naturligt, ti en Redaktørs Hjærte vindes let, naar en Abonnent fortæller, den holder ti Eksemplarer for at sprede Bladet.
Naturligvis førtes vor Samtale straks hen paa Kvindens retslige og sociale Stilling, som Bladet kæmper for, og jeg blev ikke lidt forundret ved i denne tarvelige beskedne Kvinde at finde et storslaaet Handelsgeni.
Naar man i Blade og Skrifter fremdrager geniale Personligheder, er det for det meste kun Kunstnere og Videnskabsmænd, hvorimod man sjælden omtaler Genierne i Handelsverdenen, som dog ved deres Virksomhed i ikke ringe Grad gavner deres Folk og Land, naar de ved deres Snille og ved deres skarpe Hoveder drager store Værdier til sig. Hvilken Beslutningsdygtighed, Selvtillid og Sikkerhed kræves der ikke af en Handelsmand, hvor et Øjebliks Tøven, en Fejlregning repræsenterer hele Husets Ære og Velfærd.
Vi maa beundre disse klare, skarpe Hoveder hos de store dygtige Grosserere, men vor Beundring stiger, naar man finder et saadant Hoved paa en vestjydsk Bondepige, der ved egen Dygtighed og selverhværvede Kundskaber staar Maal med de største Grosserere.
Marie Madsen er født i Staby, hendes Forældre var almindelige Gaardmandsfolk. Som lille Pige viste hun allerede megen praktisk Sans, men tillige særlig Læselyst. Det stærke religiøse Liv, som man finder hele Vestjylland igennem, virkede ogsaa paa den begavede Pige; det var hende en Sorg, at hun ikke var Dreng, thi da kunde hun som Missionær have bragt Kristendommens Velsignelse ud blandt de vilde Hedninger.
Straks efter hendes Konfirmation kom hun ud fra Hjemmet for at lære Mejeri og Husholdning, og hun havde kun 2 Pladser i 7 Aar.
Derefter tilbragte hun et Aar paa Kolds Højskole, hvor hun vandt Klarhed over sit indre urolige Liv, og Drømmene om aandelig Storhed blev realiserede til dette: blot at blive et nyttigt Menneske i Samfundet, uden dog at tabe det Fæste, som hun fandt i Kristendommen.
Hun søgte Landhusholdningsselskabet, hvor hun lærte Mejeriregnskab samt uorganisk og organisk Kemi i det Omfang, som Mælkeri- og Fodringslære gør nødvendig, derefter tog hun til den bekendte Fru Hanne Nielsen i Overød. Saa underkastede hun sig en Eksamen og blev ansat som Konsulent i Vestjylland, fik senere Anmodning fra Professoren om at komme til Sjælland for at sætte sig ind i Centrifugevæsenet og de store Fremskridt paa Mejeriets Omraade, besøgte Malmø, Lund og flere andre Steder i Sverig for at udvide sine Kundskaber, vendte saa tilbage til sin vante Virksomhed som Bestyrerinde, men Forholdene var hende for trange; hendes energiske og handledygtige Natur krævede større Omraader.
I 1883 begyndte hun en selvstændig Smørforretning i Ringkøbing. Hun var den første Kvinde, der løste Borgerskab der. Borgmesteren nægtede det først, men hun naaede det dog, støttet ved Politifuldmægtigens Hjælp. Forretningen her gik saa godt, at hun begyndte en Filial i Holstebro og en i Vejle. Holstebro blev imidlertid Hovedforretningen, hvorfra den uhyre store Omsætning af Smør forsendes til England. Hun handler ligeledes en gros med Fedt og andre Viktualier. I 1883 rejste hun selv med 500 Foustager Smør til England til et Smørmarked, hvor der var Smør fra hele Verden.
Som dansk Konsulent var hun den eneste, der havde Ret til at smage paa Smørret. Naturligvis har hun, saa ofte hun ønsker det, fri Rejse med de forenede Dampskibsselskabs Skibe til og fra England.
Frk. Marie Madsen har stadig forstaaet at hævde sin Stilling i Forretningsverdenen ved sin Dygtighed, og Mændene har hurtig indset, at hun ikke stod tilbage for dem i sit Fag.
Hendes sjældne Arbejdsiver har maaske nok gjort hende lidt stræng over for andre Kvinder, der tit vaklende og usikre lader sig af Mænd tvinge tilbage paa Omraader, hvortil de egner sig bedre, som f. Eks. i Mejerivirksomheden.
Hun har en stille, beskeden Fremtræden, milde blaa Øjne, der lyser af Hjertens Godhed, men hendes bestemte Udtryk om Munden vidner om, at hun nok ved, ”hvad hun vil”.
Idet vi har præsenteret en dagligdags Kvinde for vore Læsere, saa er det ikke, fordi hun gør Fordring paa nogen Berømmelse, men fordi vi finder, at det er opmuntrende at lære en Kvinde at kende, hvis Hverdagsliv ikke ligger højere, end at enhver kan tage Sigte paa en lignende Stilling, og som dog ved sin Arbejdsdygtighed og Villiestyrke ligger saa højt over det almindelige.
Hvorfor først fortælle det gode om Folk, naar de er døde - meget hellere gøre deres Bekendtskab, medens de lever, at man kan lære noget af dem.
Dette siger jeg saa meget mere, som Frk. Madsen flere Gange sagde mig, at det var hende en Glæde at hjælpe unge flinke Kvinder til selvstændige Stillinger ved Raad og Daad; i Stedet for, som hun udtalte sig: „se dem letsindige og modløse i Kampen for Erhvervet at kaste sig i Armene paa en Mand, med hvem de ikke sympatiserede, hvorved de gjorde ham ulykkelig og nedværdigede sig selv.”
Behøver jeg at tilføje, at hun er en ivrig Kvindesagsven, der, trods sit stærkt religiøse Sind, ikke er bange for den moderne Kvindebevægelse i alle dens Konsekvenser.
Johanne Meyer.
*) I Ringkøbing, hvor man ikke har Skov, gør man som bekendt ..Havtur" for sine Gæster, som man fører til det store dejlige Vesterhav, der ligger 1 1/2 Times Kørsel fra Byen, hvor man siddende imellem de smukke Klitter, nyder det vidunderlig storartede Syn af Vesterhavets Farve og Bølgeslag, hører dets Brølen, medens man i muntert Selskab spiser Frokost.