« Tilbage til søgeresultaterne
Aftenstund
(Fortsat.)
A. Saa har jeg ikke Noget at indvende. Jeg troede, at Masker og Mennesker var to Ting.
N. For Pokker, der er vel en Ting, som hedder Perspektiv! Vil Du have Rub og Stub lige meget fremme i Lyset - akkurat lige meget Lys over Bipersoner og Hovedpersoner?
A. Nej - ikke lige meget Lys, men nok samme Lys - samme Lys forsonet. Hvorfor bengalsk Belysning for - f. Eks. for Fiskerkjærlingetypen og Tællepraase for andre Borgerfolk? Maa Kunst desorientere paa den Maade? Vi ser, og vi gnider Øjnene for at se bedre, hvor under Solen vi er, og saa ser vi, at vi er dog ikke, hvor vi er. Det virker utaaleligt.
N. Naa - det lignede da endelig en Smule Kritik- -
A. Ja, Nils, vil Du have Ros, maa Du gaa til de Andre - der vokser den jo nu paa Træerne -
N. - det første lidt fornuftige Ord, jeg har hørt af Dig i denne Omgang! - - Men, sig mig, er det stakkels Mimi, Du kalder for Fiskerkjærling?
A. Stakkels Mimi! Der har vi straks det bengalske!
N. Mimi har det da ikke for godt !
A. Hvad mener Du med at have det godt?
N. Lykkelig kan hun da ikke kaldes.
A. Lykkelig, hvordan mener Du? Principet Bomuld, ikke?
N. Lidt mer end Bomuld.
A. Mer, ovenikøbet? Du bliver stor, Nils, større end andre Laser! For hvad siger vor Overlas? »Himmel!« siger han, »man har stødt mig paa Manschetterne! O! Uh! Hvad kunde der ikke være blevet af mig, hvis Verden havde været af Bomuld!«
N. Jeg synes, Du bruger Tællepraasen.
A. Det maa være Familiesvaghed.
N. Hos Dig er det nærmest Styrke - -
A. Jeg maa ikke kalde Mimi for Fiskerkjærling?
N. Jo - hvis det kan give dit betrængte Hjærte Luft.
A. Hvorfor taler man ellers, Nils?
N. Men beskrive, Asta? Klemmer man en Tube Farve ud paa et Lærred og siger: »Se her! Studie efter Naturen!«
A. Nej - det er ikke rigtigt; Mimi sidder slet ikke ved Stranden. Mimi er elegant. Hendes Betræk faar Pengepunge krængt, mens et Fiskerkoneskørt blot lænser dem.
N. Kort sagt, Mimi og Fiskerkonen er, hvad man kalder forskellige.
N. Men, ellers, hvad lever de af, begge To, andet end af Posten paa Torvet? Hvad har de til Dagsgerning begge To, andet end at praje Jer, naar I stryger forbi dem, medens I færdes paa
Gaden ? »Levende Rødspætter og godt!« hører I egentlig andet end det - ? Enten udsat simpelthen for en Strube eller mere yndeligt - og mere indviklet - instrumenteret til Symfoni?
N. Skal det sige, at vi ikke maa have Sympathi - - hør Asta, er Sympathi noget godt eller er det det ikke?
A. Nils! At være skeløjet, er det noget godt, eller er det det ikke?
N. Det er noget godt, at man dog i det Hele har Øjne.
A. Det er noget godt, om Sympathi betyder Mening i Sagerne.
N. Men hvordan tror Du, det kommer, uden gradevis? Lidt efter lidt faa Mening i Sagerne - det er, hvad der kan opnaas. Og tror Du ikke, det er det vi vil, faa Type efter Type ind under Forstaaelse?
A. Vil I? Saa glæder jeg mig, Nils, over de Bøger, I ikke har skrevet.
N. Du kan gøre noget bedre end det.
A. Hvad da?
N. Skrive selv - give en Stump Sympathi til Fondet.
A. Nej, jeg vil tie stille. Jeg kan bedst tie stille.
N. Saa det kan Du? Og paa den Maade hæve Dig over Kritik? Tak - nej, kom selv med ud, hvor vi tumler, saa vil Du forstaa, hvad Du ikke begriber nu, Du har det med Indignation over Andre.
A. Hvad vil jeg forstaa?
N. Blandt andet vil Du forstaa, at det at skrive om én Ting, betyder Forsagelse af andre Ting.
A. Det ved jeg i Forvejen.
N. Ja, men Du maa erfare det selv. Erfaringer tager paa sin egen Maade om Hjærtet.
A. Men sig mig, hvad faar jeg, om jeg vilde -. om jeg nu holdt op med at være din Ikke-Medskyldige?
N. Faar for det? I bedste Fald baade Ære og Penge. I daarligste ialfald Rede paa Dig selv og Indsigt i Arbejdets Vanskelighed.
A. Faa Rede paa mig selv? Uden videre? Ved at gribe til Pennen?
N. Ja, ved at klare Dig Tankerne.
A. Øve mig i Ordene?
N. Ja, blive Herre over Ordene.
A. Og, naar jeg saa faar Rutinen, bliver Ordenes Herre - - ? Ikke, saa faar Ordene Enemagt over Sindet?
N. Forsaavidt man faar Følelsen underlagt Udtrykket.- -
A. Du vil have mig med ind i Aandernes Rige? Tak, Nils! Men, naar Du siger: Faa saa din Følelse kusket’ svarer jeg: Jeg har ikke Raad!
N. Faa Følelsen afklaret - -
A. Nu ikke mer, Nils! Tralala! Men hør nu, hvad det var, jeg vilde sige - - Du har en ny Bog under Arbejde, ikke sandt?
N. Jo, det ved Du jo.
A. Tegner den godt for Dig, synes Du?
N. Aa ja - bedre end den forrige, tænker jeg nok, jeg skal faa den.
A. Det tror Du?
N. Ja, Du vil nok ikke synes om den?
A. Men saa de Andre ?
N. De Andre? Aa, her er jo i Grunden kun En, man bryder sig om - -
A. Du mener ham - den Enøjede, der sidder paa Hlidskialf og skuer ud over Alverden - jeg vilde sige, Provinsen Evropa - -
N. Er det ikke godt set af et Menneskeøje?
A. Non plus ultra!
N. Men forresten - færdig er Bogen langt fra. Det Vanskeligste er næsten tilbage.
A. At faa den gjort færdig?
N. Fileriet. Der er saa enormt meget, der behøver at rettes, naar man kommer til Eftersynet.
A. Ja, Du slider vel haardt i det, som sædvanligt?
N. Man har jo Samvittighed.
A. Ja, ja, kunstnerisk Samvittighed er da Noget - i Mangel af rigtig Samvittighed.
N. Skulde ikke kunstnerisk Samvittighed for Kunstnere saa omtrent være den rigtige?
A. Det var da Synd, om Kunstnere skulde mangle en almindelig Menneskerettighed.,
N. Hvem har vel Samvittighed udi Almindelighed? Den Slags slider man med, til Tyngdepunktet retter sig efter Personens.
A. Jaha, Personens!
N. Tror Du det ikke?
A. Saa var jo Paradis inde.
N. Den Samvittighed, jeg har at passe, er Nils Kaas’, Kunstnerens.
A. Og jeg, som troede, din Samvittighed var evropæisk!
N. Jeg kender ikke evropæisk Samvittighed. - Evropæisk Samvittighedsfrihed - -
A. Tænk, den kender jeg ikke!
(Fortsættes.)
