Til Redaktionen af Kvindebladet "Hvad vi vil"!
I Anledning af Karen Laursen Prips Klager over Tjenestepigens Juleaften i sidste Nummer af Deres ærede Blad, beder jeg Dem om Plads for et Par Bemærkninger.
Med Hensyn til Sagens Hovedpunkt, Pigens triste Juleaften, vil jeg ganske slutte mig til den ærede Redaktions Efterskrift - nutildags findes der vist ikke mange Familier med Evne, men uden Vilje, til ogsaa at glæde deres Pige eller Piger Juleaften.
Hvad jeg ønsker at svare paa, er egenlig kun Indledningen til Klagen. K. L. skriver: „ - men hvorledes forholder det sig med dem, der har gjort det hyggeligt og behageligt for de rige?” - Jeg spørger her, er det Tjenestepigen, der gør det hyggeligt og behageligt i Hjemmet? Det er saavist ikke den mere eller mindre grundige Rengøring i Værelserne og Ilden i Kakkelovnen, der skaber Hjemmets Hygge, hertil maa Grundene søges dybere. - Saa fortsætter K. L.: - ”De mest lækre Retter bliver baarne lige ind paa Bordet for Herskabet, uden at det har rørt sig en Smule derfor - ”. Hvem betaler de Ingredienser til de ,,lækre Retter”. uden hvilke der ingen lækre Retter blev til, om Pigen saa anstrengte sig nok saa meget, jeg tænker, Husfaderen har „rørt sig” for at skaffe Pengene dertil, og hvem har havt al Tanke for hvad der skulde anskaffes, hvem bærer hele Ansvaret for Maaltidet, mon Pigen eller Husmoderen? - Endvidere siger K. L. ”. - Jeg hører til dem, der alene er til for at lette andre Livet, og hele mit Liv optages af at arbejde for andre. - ”. Dette lyder jo, som om Tjenestepigerne var Offerlam for alle de andre Stænder - Efter min Mening sælger de deres Tid og Kræfter ligesom alle Mennesker, der arbejder for deres Livs Ophold, hver efter sine Evner og sine Kundskaber. - Saa tilføjer K. L., at hun af den Grund bliver set ned paa - ja, man maa indrømme, hun har været ualmindelig uheldig med sine Pladser, thi det hører jo dog til en svunden Tid (om den nogensinde har været), at der blev ”set ned” paa Tjenestepigerne - dette med „at blive set ned paa finder overhovedet mere Sted i Pigernes Fantasi end i Virkeligheden, og kommer vist meget af, at de selv er saa tilbøjelige til at se ned paa de Mennesker, der staar under dem i pekunier eller social Henseende - jo mere virkelig Dannelse, jo mindre „seen ned” paa andre.
Uden Misfornøjelse med det bestaaende, ingen Reformer, og derfor er det rigtigt at klage over det, der med Rette kan klages over, men med saadanne Begrundelser af en Klage, som K. L.s, skader hun mere, end hun gavner sin Sag; enhver Husmoder vil vist give mig Ret i, at stod man ligeoverfor en Pige, der kom med slige Udtalelser som de her anførte, vilde man frastødes over hendes Mangel paa Forstaaelse af alt det, der gaar forud for Pigens ansvarsfri og mere eller mindre mekaniske Arbejde.
Fredensborg, den 5. Januar 1891.
