Kvinderne.

Det har forundret mig at se „Politiken” bedømme en Sag saa overfladisk, som det er sket i Artiklen „Kvinderne” i Bladet for 12. Januar. Ganske vist er den enkelte Kvindes Arbejde for at opnaa en selvstændig økonomisk Stilling et aldeles nødvendigt Led i Kvindebevægelsen, men at stemple den som den ene saliggørende Retning, forekommer mig at være lidt vel meget, ti nægtes kan det dog ikke, at det er et rent personligt Formaal, hun følger, medens de Kvinder, der agiterer for Opnaaelsen af kommunal og politisk Valgret for Kvinderne og for andre sociale Opgaver, arbejder for et Samfundsformaa!, der en Gang som vi haaber vil komme alle Kvinder til Gode. Sagens nuværende Forkæmperinder vil maaské aldrig naa at høste Frugten af deres Anstrengelser, men selv om saa sker, er det ikke egen Fordel, egen Sejr, de ene har for Øje, og de fortjener vistnok en varmere Anerkendelse end den haanende Paastand, at de intet udrette.

Lad os se, hvad andre Banebrydere udretter i dette konservative Land, hvor saa faa tør tale og handle trit, og hvor selv de mere modige udmærker sig ved en forsigtig Langsomhed i Vendingerne. Har maaské Fremskridtsmændene store Sejre at opvise i den langsommelige politiske Kamp? Det ser egenlig ikke ud til det desværre. Lad os derfor opsætte Dommen over de Kvinder, der arbejder for sociale Opgaver.

Valgret er nødvendig for Kvinderne og Brændpunktet i Kvindebevægelsen, ti vi maa vel huske paa, at om der fandtes aldrig saa mange økonomisk uafhængige Kvinder, vilde de aldrig kunne forbedre Kvindens borgerlige og politiske Stilling, førend de igennem Lovgivningsarbejdet bliver i Stand dertil. Havde Kvinderne Indflydelse paa Lovgivningen, vilde det vel neppe se saa smaat ud, som det gør, med Opnaaelsen af social Ligestilling med Mændene.