Et Blad af Beretningen om Verdensfredskongressen i London 1890 *) "Kvindens Arbejde for Freden".
Miss P. H. Peckover indledede Forhandlingen herom, og foreslog følgende Beslutning:
”I Betragtning af Kvindens store moralske og sociale Indflydelse, opfordrer Kongressen enhver Kvinde til - som Ægtefælle, Moder, Søster eller Borgerinde - at støtte alt, hvad der tjener til at sikre Freden. Hun udsætter sig ellers for det store Ansvar, der følger af, at Krigens og Militarismens Herredømme fortsættes, til Fortvivlelse og Fordærvelse for Nationernes Liv. For paa en formaalstjenlig Maade at samle og anvende denne Indflydelse, opfordrer Kongressen Kvinderne til at slutte sig til de Foreninger, hvis Formaal er at virke for den internationale Fred.”
Til Begrundelse heraf sagde hun, at Kvindeforeningerne paa begge Sider af Atlanterhavet gik i Spidsen for Fremskridtet. Det kunde ikke nægtes, at Kvinden ogsaa havde gjort meget til at bevare Krigssystemet, men netop derfor skulde Kongressen optage Spørgsmaalet om Kvindernes Indflydelse; ti det var karakteristisk for Kvinderne, at naar de kun troede, at en Sag var retfærdig og nødvendig, saa kunde intet personligt Offer afskrække dem fra at virke for den. Derfor var det saa meget vigtigere, at Kvinderne blev oplyste om, at Krigssagen hverken var retfærdig eller nødvendig Der laa en stor Fare i, at de ansaa krigen for et nødvendigt Onde. I alle Lande maatte derfor virkes for, at Kvindernes Indflydelse blev bragt over paa den rette Side.
Beslutningen støttedes af Fr. Bajer, og fik yderligere Støtte i et den 12te Juli 1890 skrevet Brev til Kongressen fra Fru Johanne Meyer (København) - Udgiver af den danske Kvindeforenings Organ „Hvad vi vil” - , som var valgt til Delegeret for Dansk Fredsforening. Følgende er Hovedindholdet:
Fru Meyer beklager, at hun paa Grund af Sygdom er ude af Stand til at være til Stede, og udtaler, at danske Kvinder, der arbejder for deres Køns Frigørelse tror, at den Sag maa gaa Side om Side med Fredssagen. De, for hvem hun er Repræsentant, sender en hjertelig Hilsen til den engelske Nation, hvis Energi er de danske en Opmuntring i deres Kamp for den samme Sag. De føler Harme over, at medens der forholdsvis ingen Fond findes til Opdragelse af hjemløse Børn, fattige og syge, kastes Millioner bort til militære Øjemed. Danske Kvinder vilde lægge særlig Vægt paa den Side af Sagen, der vedrører Opdragelsen: „De føler, at det er nedværdigende at lære vore Sønner den store sociale Løgn, at det er en Dyd at slaa ihjel, medens samtidig dermed Mødrene lærer Børnene: „Du skal ikke ihjelslaa”. Saaledes bringes Ungdommens Samvittighed i Modstrid med Samfundets Samvittighed. Vi Kvinder ønsker derfor at bringe den sande personlige Samvittighed til at sætte sig op imod Samfundets Samvittighed. I samme Grad som Kvinden derfor bliver sat paa lige Fod med Manden, i samme Grad vil Fredssagen vinde i Styrke”.
„Man maatte ikke sige: „Overlad det til Mændene, eftersom de nu i Tusender af Aar har haft med det at gøre!” De havde ikke støttet det saa over Maade vel. Hun troede, at om Kvinderne var blevne kaldte til Hjælp i denne og andre Sager, saa vilde det godes, det rettes og det sandes Styrke være bleven fordoblet.”
Miss P. H. Peckovers Forslag blev enstemmig vedtaget.
*) Det netop udkomme 249 Sider store Værk Proceedings of the Universal Peace Congress. London 1890 (Sixpence) med Billede at Formanden, Amerikaneren David Dudley Field. Det oversatte findes Side 161-162 om Mødet den 16de Juli 1890.
