« Tilbage til søgeresultaterne

Leg og Arbejde

« Se emneord

Egentlig burde Børn aldrig have fær­digt Legetøj, men enten selv lave det eller forbedre et givet Stof - saa vilde Børnene lære, at det, det gælder om først og sidst i Livet, er at ar­bejde. De vilde derved lære at vur­dere Arbejde, ogsaa andres, saa at Børnenes bekendte Ødelæggelseslyst vilde afledes, denne Lyst, der i sig selv maaske ikke er andet end Virketrang, Lysten til at se Virkning: naar de ikke selv faar noget at udrette, maa de ødelægge i Stedet for; endelig vilde de lære at elske Ar­bejde, betragte det som en Glæde og ikke som et Ubehag, kort sagt: deres Leg vilde blive Arbejde og, deres Ar­bejde Leg.                     

Dette være sagt i Anledning af Carla Meyers „Mønsterbog til Dukketøj” (Hagerups Forlag), der har den meget store Fordel fremfor andre Børnebøger, at den er beregnet paa Børnenes Selvvirksomhed. Da den er meget praktisk (med farvetrykte Mønstre) og tilmed uhyre billig (40 Øre), burde enhver Pige have den som Til­gift til sine øvrige Gaver.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner