Kvindestudiet ved Københavns Universitet

Eftertryk forbudt.

Kvindestudiet ved Københavns Universitet.

(Fortsat. 7. Stykke.)

III.

Øvrige Universitetseksaminer.

Filosofikum er den eneste af de efter Artium tagne Examiner, hvor Tallene er store nok til videre Beregning, og man ser da af Procentberegningen, at Kvinderne ogsaa her kan vise langt det bedste Resultat. Thi medens kun en Fjerdedel af Mændene har ug., Halvdelen mg. og den sidste Fjerdedel godt og tg., har næsten Halvdelen af Kvinderne ug. og Resten mg., saa at der til de tarveligere Karakterer kun bliver ¹/₂₅ imod ¼ hosMændene.

Da Kvinderne ikke regnes for at være filosofisk anlagte, er det et ret overraskende Resultat at komme til, et lignende uventet Resultat fik vi jo angaaende de kvindelige Mathematikere, der baade i Antal (forholdsvis) og i Points overgik Mændene.

Af de 279 kvindelige Studenter fra 1877- 1901 (sidste Tabel i forrige Stykkc, Kv. og Sf. Nr. 8) har 227 taget Filosofikum, hvilken Examen er Betingelsen for at tage yderligere Examiner ved Universitetet. De øvrige Examiner kan kun opvise yderst faa Kvinder i de 25 Aar. Men dette er heller ikke saa mærkeligt, thi der maa selvfølgelig hengaa nogle Aar, inden de første kvindelige Studenter fra 1877 kan tilendebringe deres Studier. Derfor er Tidsrummet for de øvrige Examiner ikke 25 Aar, men for Lægeexamen f. Ex. kun 17 Aar, da den første Kvinde blev Læge i 1885, for Skoleembedsexamen 15 Aar (fra 1887), for Magisterkonferens 11 Aar (fra 1890), for statsvidenskabelig kun 8 Aar (fra 1893), juridisk og teologisk Embedsexamen har endnu*) ingen taget.

*) d. v. s. i 1901, senere har en Kvinde taget Fællesprøven og en anden studerer.

Filosofikum.

Aar Mænd Kvinder

ug mg g tg ialt ug mg g tg ialt

1877 32 58 42 7 139

1878 54 62 41 22 179 2 2

1879 48 72 27 9 156

1880 49 70 63 25 207

1881 49 73 46 8 176 2 2

1882 68 106 43 12 229 1 1

1883 85 127 51 20 283 1 1 2

1884 101 105 74 17 297 3 3

1885 105 151 54 21 331 1 1

1886 105 138 57 19 319 4 2 6

1887 111 160 62 22 355 2 3 5

1888 91 185 61 22 359 6 2 8

1889 83 194 64 24 365 6 4 1 11

1890 76 203 62 35 376 7 3 10

1891 83 192 72 19 366 1 4 1 1 7

1892 84 193 60 10 347 11 4 15

1893 72 206 59 22 359 3 5 1 9

1894 63 215 55 19 352 4 8 1 13

1895 69 186 53 21 329 6 5 1 12

1896 82 204 47 17 350 6 8 14

1897 83 194 61 16 354 7 8 15

1898 83 197 58 24 362 9 12 21

1899 92 162 58 19 331 5 17 1 23

1900 96 134 54 21 305 10 10 1 21

1901 66 178 62 19 325 5 20 1 26

_______________________________________________________________________

1877-

1901 ialt 1930 3765 1386 470 7551 102 116 6 3 227

_______________________________________________________________________

Procentvis Fordeling af Karaktererne.

1877-1901.

	Ug.	mg.	g-	.tg.
Mænd ..........	25,56	49,86	18,36	6,22
Kvinder .......... .	44.94	51,10	2.64	1,32

Af de 227 cand. phil.’er er 26 blevne Læger (se Tabellen), 15 har taget Skoleembedseksamen, 12 Magisterkonferens. Ved en overfladisk Betragtning vil disse Tal forekomme En ringe, men sammenholder man disse Tal med den oven omtalte Tabel i Nr. 8, vil man se, at det først er i Midten eller Slutningen af Halvfemserne, at de kvindelige Studenters Antal, er nogenlunde stort, og disse kan endnu ikke have tilendebragt deres Studier i 1901. De første kvindelige Studenter er netop de, der giver Tallene for Embedsexaminerne, og ligesom Kvinderne havde de bedste Studenter-examiner (særligt de første, der næsten alle var Udmærkelser), saaledes har de ogsaa senere fuldt ud hævdet deres Plads blandt Mændene, hvilket fortjener at blive lagt Mærke til, da man ogsaa her har tvivlet om Kvindernes Evner. Hvorledes Kvinderne senere har forstaaet at udnytte deres herved erhvervede Kundskaber, kan denne Tid slet ikke dømme om, dertil er hele Bevægelsen forny, men endnu har der ikke været nogen Grund til at fortryde det Fremskridt, der gjordes i 1877.

Lægevidenskabelig Embedsexamen.

	Mænd			Kvinder
Aar	Antal	Points.	Gsnt.	Antal	Points	Gsnt.
1877	50	7838 1/6	156 ^l/₂
1878	43	6836 ²/₃	159
1879	29	4423 ¹/6	152 1/2
1880	28	3303	118
1881	37	6037 ¹/2	163 ¹/6
1882	20	3044 ²/3	152 1/6
1883	26	4378 ²/3	168 ¹/2
1884	21	3528 ²/₃	167
1885	36	6087 1/2	169	1	196 ⁵/₆
1886	20	3329 ⁵/₆	166 ¹/2	1	164 1/₂
1887 ^:	32	5500 1/6	172	2	371 1/6	185 ²/₃
1888	32	5208	162 ⁵/₆
1889	55	9040	164 1/₃
1890	48	7798 1/2	162 ^l/₂	1	188
1891	50	8352 5/₆	167
1892	54	8938 ¹/2	165 ^l/₂	1	1802/3
1893	78	12,646 1/₂	162	1	154 ²/3
1894	69	10,596 1/2	153 1/₂
1895	75	11,363 5/6	151 1/2	4	706 ²/₃	176 ²/3
1896	76	12,410 1/3	163 1/3	3	502 ¹/6	167 1/3
1897	52	8009 ²/3	154
1898	75	11,829 1/3	157 ²/₃	6	938 1/3	156 1/3
1899	63	9542 ⁵/₆	151 ½	1	132
1900	65	10,230 ²/₃	157 ¹/3	1	157 ²/₃
1901	60	9235	154	4	568 ½	142
_____ 1877-1901 ialt	_____ 1194	__________ 189,510 ^l/2	_______ 158 2/3	_____ 26	______ 4261 1/₆	________ 164
____________________________________________________

IV.

Efter hidtil at have beskæftiget os med rent faktiske Tal, taget fra officielle Kilder, kunde det have sin Interesse at undersøge, hvilken Virkning Valget af Studiet som Levevej og Arbejde har paa Kvindernes Skæbne i Livet og Forhold til Ægteskab og Børnefødsler ved at drage en Sammenligning med de ikke studerende Kvinder. Men herved føres vi ind paa de usikre Veje; thi dels er det foreliggende Materiale for ringe til, at man paa nogen Maade tør drage Slutninger deraf, dels er det ret ufuldstændigt, saaledes som et Materiale, fremkommen paa denne Maade, altid vil være det. Det er nemlig fremkommen som Svar paa nogle Spørgeskemaer, der blev udsendt til samtlige kvindelige studerende af disse 25 Aargange, men ikke alle have naaet deres Adressater; thi af disse er nogle døde, andre rejst til Udlandet, atter andre er helt forsvundne og har ikke været til at opspore. Ved manges Velvilje har vi dog faaet et - i Forhold til, hvad man ellers faar af den Slags - ret fyldigt Materiale, 1) hvoraf dog noget er bygget paa Andenhaandsviden, nemlig fra Kammerater, der har vidst Besked om vedkommende; dog er selvfølgelig heraf kun den bestemte Viden medtaget.

*) Af 281 udsendte Skemaer er henimod 200 kommet besvarede tilbage.

Endvidere maa man huske, at hele denne Sag med Kvinders Studium er saa ny, at Størstedelen af de studerende Kvinder i Løbet af den givne Tid slet ikke kan have fuldendt deres Studier, hvilket viser sig i de større Tal paa de endnu studerende - andre er ved Begyndelsen af deres Løbebane og kun de færreste - nemlig de første - har haft Mulighederne for at yde noget for sig. Endvidere maa man ved Betragtningen af de gifte kvindelige Studenter i Forhold til de ugifte huske paa, at de fleste af disse ere saa unge, at de have alle Mulighederne tilbage.

Selv om man altsaa ikke paa dette Grundlag kan drage Slutninger, saa kan man dog faa noget interessant ud heraf; man kan se, i hvilken Retning det nogenlunde vil gaa, og det kan modsige forhastede Slutninger, som allerede er draget ud fra den ene Forudsætning, at Kvinderne nu ogsaa er begyndt at studere. Vi behøver ikke at gentage Spaadommene om, at disse Kvinder vilde foragte Ægteskabet og ikke gifte sig 2) o. s. v., men vil blot minde om en lille Udtalelse af Professor Saxtorph om, at de mandlige Medicinere vilde føle Væmmelse og Afsky over for de kvindelige - ukvindelige - Medicinere, denne Bemærkning vil more En, naar man ser paa Tallene neden for under Medicinsk Embedsexamen, hvilke ikke tyder paa en slig Væmmelse og Afsky, af 10 gifte kv. Læger er 8 gift med Læger.

²) endogsaa nu til Dags sætter man gladelig Fødselshyppighedens Aftagen i Forbindelse med Kvindernes opnaaede Valgret (se Kv. og Samf. Nr. 2).

Paa Spørgeskemaet var der bl. a. stillet Spørgmaal om, hvorvidt vedkommende udøvede en Virksomhed, der støttede sig paa sin i Skemaet nævnte Uddannelse eller en anden Virksomhed, om hun var gift og Mandens Livstilling, hvormange Børn hun havde, om hun havde opgivet Studeringerne og i saa Fald Grunden dertil.

Af Besvarelserne hidsættes nedenstaaende, der for Overblikkets Skyld er delt saaledes: Først de to Hovedgrupper, de studerende (hvorunder de, der har fuldendt deres Studier) og de ikke studerende (d. v. s. de, der har afbrudt deres Studier enten lige efter Studenterexamen eller senere uden nogen afsluttende Examen ved Universitetet).

Den første Hovedgruppe er atter delt efter de forskellige Examiner, nemlig som følger:

Medicinsk Embedsexamen.

23 har taget Examen.

Af disse er

10 gift

a) 8 med Læger

b) 2 med Ingeniører

af a) er de 6 prakti.

- b) - - l -

Altsaa: af de 10 gifte kvindelige Læger er de 7 praktiserende til Trods for Ægteskabet, medens de to hjælper eller har hjulpet deres Mand (der er Læge) i hans Praxis; disse angiver Husmoderpligterne som Grund (men ikke som eneste) til at de ikke har selvstændig Praxis. En har intet opgivet om sin Virksomhed. - Disse 10 kvindelige Læger har ialt 9 Børn.

13 ugift.

Heraf er 7 praktiserende Læger og 2 Reservelæger. 3 gør Hospitalstjeneste som Kandidater (d. v. s. er ikke helt færdig med Uddannelsen endnu), l har intet opgivet om sin Virksomhed.

30 læser dertil.

Af disse er

l gift

m. Læge, l Barn, skilt og studerer nu atter

29 ugift

(l har Tandlægeexamen) de øvrige kun de lægevidenskabelige Forexaminer.

Skoleembedsexamen.

15 har taget Examen.

Af disse er

2 gift

Den ene underviser, den anden har undervist (er nu gift med en Missionær i Indien).

13 ugift

10 underviser, l er Dr. phil. og Ass. paa Rigsarkivet, den eneste Kvinde, der har taget Doktorgraden. l er Extraarb. paa Provinsarkivet, l læser til Pharmac. Exam.

7 læser dertil.

Af disse er

O gift

7 ugift

’(deraf 1 død)

2 underviser.

Juridisk Examen.

O har taget Examen.

2 læser dertil (ugifte).

Magisterkonferens.

mag. artium.

5 har taget Examen.

Af disse er

2 gift

a) l m. Dr. phil., Forf.

b) l m. Ingeniør

a) er selv vid. Forf. samt Journalist. b) har undervist, foreløbig ophørt p. Grund af Ægteskab (l Barn).

3 ugift

2 er videnskabelige Forfattere samt underviser. l Videnskabsdyrker, men ikke Forfatter.

11 læser dertil.

Af disse er

2 gifte

a) l med mag. art.

b) l med cand. mag. (Ingen af dem har Børn).

9 ugift

5 underviser, v. Siden af Læsning. (2 har intet opgivet derom, 2 underviser ikke).

mag. scientiarum.

5 har taget Examen.

Af disse er

3 gift

a) 2 med mag. scient.

b) l med Dr. phil.

a) begge har baade videnskabelig Virksomhed og Undervisning den ene er tillige Red. af et videnskabeligt Tidskrift, b) underviser (ingen Børn).

2 ugift.

l Ass. v. en vidensk. Skole. l Skolebest.

2 læser dertil.

Af disse er

I II.

O gift

2 ugift

Økonomisk statistisk Examen.

2 har taget Examen.

Af disse er

O gift.

2 ugift

Assistenter i Finansministeriet.

6 læser dertil.

Af disse er

l gift

med en øk. stat. cand.

(l Barn).

5 arbejder eller har arbejdet i Stat. Bureau.

II.

5 ugifte,

Polyteknisk Examen.

1 har taget Examen.

Af disse er

l gift

med mag. scient.

II.

O ugift

1 læser dertil.

Af disse er

O gift

II.

l ugift

Altsaa 102 Kvinder har taget eller er paa Vej til Embedseksamen (med l, der studerer i England, uvist hvad, 103).

Man ser, at disse kvindelige Akademikere gifter sig med Akademikere - ovenikøbet helst med en af samme Videnskab eller en næsbeslægtet - ikke En af dem har giftet sig med en Ikke-Akademiker. Man tør nok sige, at det ikke er Klassefordom, der hindrer det, men fælles Interesser i Arbejdet, der knytter dem sammen.

Det samme gælder den anden Hovedgruppe, dem, der ikke studerer mere, men med et Par - yderst faa - Undtagelser. Der er ialt 80 kvindelige Studenter, der ikke har fortsat deres Studeringer, og netop for disses vedkommende er det af Interesse at erfare Grunden til, at videre Studium er opgivet Af Besvarelserne er følgende Oplysninger uddraget (her maa være en anden Inddeling end i første Hovedgruppe, da disse ikke kan deles som hine efter Examiner og A. og B.):

Kvindestudiet ved Københavns Universitet

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner