« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindelig Læseforening

« Se emneord

Kvindelig Læseforening

fejrede sin 32-aarige Fødselsdag den 1ste Ok­tober med en overordentlig vellykket Matinée, hvortil den havde sikret sig en udmærket Medvirken i Koncertsangerinden Fru Elma Hornemann,

Hr. Wolfgang Hansen, d’Hrr. kgl. Kapelmusici Axel Gade, Fr. Marke, Ernst Høeberg, og de to Læsesale var tæt besatte med taknemmelige Tilhørerinder.

Efter Koncerten blev der budt Te og Kager, og Hr. Fr. Bajer holdt en lille Tale for Fødselsdagsbarnet, hvori han mindedes Kvindelig Læse­forenings Stiftelse og endte med at udbringe et Leve for Foreningen og for den nuværende Leder, Frk. Sofie Alberti, „Sofie den Tredje” - en spøgefuld Hentydning til, at tre af de Kvinder, der har haft Betydning i Kv. Læseforenings Historie, har heddet Sofie til Fornavn. Man blev endnu en Tid i hygge­ligt Samvær i Foreningens smukke, stilfulde Lokaler paa Amagertorv - dem, den kan takke sit store Medlemstal for. Kv. Læsefor­ening har nemlig for Øjeblikket ca. 2700 Med­lemmer, der hver betaler 10 Kr. om Aaret; det er derfor intet Under, at Foreningen - foruden et stort Bibliotek - har kunnet skaffe sig saa smuk og kostbar en Bolig.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder