Kvindevalgretsforeningen
afholdt Generalforsamling den 17. Februar, Østergade 15. Formanden, Fru Luplau, afgav Beretning om Foreningens Virksomhed og meddelte, at der var nedsat et Agitationsudvalg, som skulde arbejde ved Valgene og ved offenlige Møder søge at vinde Tilslutning for Kvindens politiske og kommunale Valgret. Kvindelig Valgretsforening havde vel endnu ikke udført store og gode Gerninger, men dens Medlemsantal var steget og dens offenlige Møder havde været velbesøgte, haft gode Foredragsholdere og livlig Diskussion.
Fru Nørlund, der var Repræsentant for Foreningen i Komiteen for „de samlede Kvindeforeninger”, tillagde Samarbejdet med de andre Kvindeforeninger stor Betydning; ikke alene ved Afholdelse af „Massemøderne”, hvorved Kvindeforeningerne med deres forskellige Program blev kendt i en videre Kreds, men ogsaa ved deres samlede Optræden udadtil ved positive Forslag havde vidst at skaffe sig Anerkendelse, som f. Eks. ved den bekendte „Madadresse” o. a. lign.
Kvindevalgretsforeningen talte i København 235 Medlemmer, i det øvrige Land 126.
Af afgaaende Bestyrelsesmedlemmer kunde Fru Johanne Meyer og Fru Alfred Christensen ikke modtage Genvalg. I deres Sted blev valgte Fru Arends og Fru Holm.
Kontingentet er 50 Øre aarlig og Indmeldelser modtages af Fru Line Luplau, Bianco Lunos Allé Nr. 9, hvor ligeledes de, som vil oprette Kredse paa Landet, kan erholde alle ønskede Oplysninger.